Vil du være med til at føre en veldrevet, højt specialiseret afdeling ind i fremtiden?
Region Syddanmark
Er du speciallæge, og har du ambitioner om en ledelseskarriere? Så glæder vi os til at byde dig velkommen som cheflæge på Lungemedicinsk Afdeling J, OUH
Du vil møde et solidt lungemedicinsk, specialefagligt fundament i form af dygtige ledende overlæger, funktionsansvarlige overlæger og øvrige læger. Det er et kendetegn for den samlede lægegruppe, at den arbejder engageret med specialet og patientgrupper, og din lægefaglige specialisering er derfor ikke afgørende. Vi søger primært en cheflæge, som motiveres af ledelse og opgaverne i cheflægejobbet.
Det er OUH’s ambition at være patientens universitetshospital. Som universitetshospital udvikler og varetager vi både behandling, forskning og uddannelse på højt internationalt niveau inden for alle somatiske specialer og fagområder.
Vi søger en cheflæge, der vil vise vejen i forhold til at sætte patienten først bl.a. ved at sikre, at ledere og medarbejdere er klædt godt på til opgaven. Vores ambition er sammenhængende patientforløb, der både rummer universitetshospitalets høje faglighed og den enkelte patients ønsker. Det er derfor afgørende, at du som vores nye cheflæge motiveres af at inddrage patientens og de pårørendes perspektiver i det løbende udviklings- og forbedringsarbejde.
En vellykket flytning til det nye OUH er en højt prioriteret opgave for hele OUH i de kommende år. Forberedelsen, flytningen og den første tid på det nye OUH vil berøre alle ansatte og er derfor også en væsentlig opgave for dig som leder på OUH.
Mere om opgaven og afdelingen
Lungemedicinsk Afdeling J er en universitetsafdeling med særligt fokus på forskning, højtspecialiserede funktioner og udvikling heraf. Vi varetager stort set alle højt specialiserede funktioner inden for lungemedicin og har regionsfunktion i udredning af lungecancer, svær astma, tuberkulose og komplicerede lungeinfektioner.
Du bliver cheflæge i en fagligt og økonomisk veldrevet afdeling. Afdelingen har de senere år været i en rivende udvikling såvel fagligt som forskningsmæssigt og er både på det nationale og internationale landkort. Afdelingen står således et godt sted, og din opgave vil være at videreføre denne udvikling og bidrage til fortsat vækst.
Vi arbejder ambitiøst og konkret med, at patienter og pårørende får et godt forløb i afdelingen, og at de oplever et miljø præget af omsorg og professionalisme. Patienter og pårørende deltager aktuelt i forskningsudvalg, feedbackmøder, forbedringstiltag i patientforløb med mere.
Vi har et velfungerende, tværfagligt samarbejde om den fælles kerneopgave, og afdelingen kendetegnes ved at have et fladt hierarki.
Som cheflæge skal du kunne gå forrest med et strategisk og visionært blik på uddannelses-, forsknings-, udviklings- og forbedringsmuligheder inden for alle faglige og ledelsesmæssige områder, samtidig med at du har blik for det gode arbejdsmiljø og trivsel for alle ansatte. Vi anvender den ”Syddanske Forbedringsmodel” i arbejdet med at sikre bedre patientforløb, bedre arbejdsgange, klinisk prioritering, afvikling og ”Vælg klogt”.
Du får sammen med chefsygeplejersken det overordnede ansvar for afdelingen, hvor ledelsesopgaverne varetages i tæt samarbejde med ledergruppen. Du kan læse mere detaljeret om afdelingen, organisation, nøgletal, forskningsaktiviteter og aktuelle ledelsesopgaver i den uddybende stillingbeskrivelse her.
Om dig
Den ideelle kandidat har erfaring med ledelse og har en lederuddannelse eller ønske om at erhverve en.
Direktionen og afdelingsledelserne på OUH har identificeret fire karakteristika, som vi mener, man skal besidde, hvis man skal være leder hos os. Disse karakteristika er, at du som leder:
- Kender vores fælles ramme, kan lede inden for den og udforsker nye muligheder, der understøtter OUH’s patientorienterede kultur
- Er bevidst om din ledelsesret og –pligt
- Søger selvindsigt og gerne vil udvikling
- Er empatisk og samarbejdssøgende – du lytter til og inddrager andres synspunkter
Du er ventet og velkommen
Som ny cheflæge på OUH bliver du taget godt imod gennem vores onboarding-program for afdelingsledere ’Ventet og Velkommen’. Du får en veltilrettelagt første tid i jobbet, hvor der er taget hånd om praktiske forhold og fx muligheder for ledelsesmæssig sparring – kort sagt din samlede faglige, sociale og kulturelle integration i organisationen OUH.
Ansøgning, løn- og ansættelsesforhold
Ansøgningen skal i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning om bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger indeholde oplysning om ansøgerens kompetencer inden for speciallægeuddannelsens syv kompetenceområder.
Stillingen søges elektronisk via Talent Recruiter.Ansøgningsfristen er 8. december 2024, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 50 og 51 for henholdsvis første og anden samtalerunde.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og FAS.
Tiltrædelse den 1. februar 2025 eller efter aftale. Ansøger skal være indstillet på at besvare en case og gennemføre en personlighedstest mellem 1. og 2. samtale. Vi indhenter referencer efter aftale.
Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte:
- Sygeplejefaglig direktør (kontaktdirektør) Mathilde Schmidt-Petersen, tlf.: 2288 5498, mail:
- Chefsygeplejerske Line Larsen, tlf.: 2461 8743, mail:,
Afdeling: Direktionen
Stillingsbetegnelse: Cheflæge
Arbejdstid: Fuld tid
Arbejdssted: Odense
Ansøgningsfrist: 08-12-2024