Neurologisk ergoterapeut til Aarhus kommunes Neurocenter
Aarhus Kommune
Om jobbet:
Aarhus Kommunes Neurocenter modtager mange genoptræningsplaner og søger derfor en ergoterapeut til en midlertidig stilling på 37t pr. 01.02.2025 i 2 år.
Aarhus Kommunes Neurocenter varetager genoptræning efter Sundhedsloven §140 på avanceret niveau og rehabilitering på specialiseret niveau med borgere i eget hjem.
Vi træner borgere over 18 år, der er bosiddende i Aarhus Kommune og som har fået en akut senhjerneskade efter ulykke eller sygdom, ex. blodprop, hjerneblødning, hjernetumor eller anden skade i hjernen. Derforuden har vi få borgere med Guillian-Barré, Acusticus Neurinom, borgere med dysfagi og borgere, der er behandlet for hoved/ halskræft. Som ny målgruppe i vores regi modtager v også fremover genoptrænings planer på borgere med funktionel lidelse.
Træning/rehabilitering foregår primært i borgerens eget hjem, i borgers nærmiljø og i Neurocentrets veludstyrede lokaler - individuelt og holdtræning.
Vi samarbejder løbende med relevante afdelinger fra Aarhus Universitetshospital, Hammel Neurocenter samt med Forskningsenheden Defactum og VIA UC Fysio- og ergoterapeutuddannelsen.
Arbejdspladsen ligger på Marselisborgcentrets område, hvorfor vi naturligt indgår i det spændende rehabiliteringsmiljø med mange forskellige samarbejdspartnere.
Din profil:
Vi forventer, at du har erfaringer inden for:
- Neurorehabilitering med borgere i vores målgruppe - minimum 2 år
- Gerne erfaring med borgere med funktionel lidelse
- Kommunal rehabilitering/ genoptræning
- Kognitive vanskeligheder
- Dysfagi
- Fysiske funktionsnedsættelser
- Tværfagligt samarbejde
- Pårørendesamarbejde – familie/ netværk
- At arbejde med borgere, der har tilknytning til arbejdsmarkedet
Af personlige kompetencer sætter vi pris på, at du
- Er driftig og kan jonglere med mange borgerforløb
- Arbejder selvstændigt og målrettet
- Tager ansvar, byder sig til og siger fra
- Kan træffe fagligt kvalificerede valg, som er retningsgivende i borgers forløb
- Kan håndtere komplekse forløb og svære samtaler
- Har gode relationelle og kommunikative kompetencer
- Har gode samarbejdsevner
- Kan formidle faglig viden til både kolleger, borgere og samarbejdspartnere
- Kan bevare jordforbindelsen og fastholde din faglighed også under travlhed
- Kan strukturere, prioritere og planlægge
- Har kørekort
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder
- Højt fagligt læringsmiljø både mono- og tværfagligt
- En levende, attraktiv og travl arbejdsplads, hvor tværfaglig sparring og videndeling er i fokus
- Familie/netværk orienteret tilgang er i centrum
- Indflydelse på Neurocentrets udvikling og eget arbejde
- Selvtilrettelæggende arbejdstid
Om afdelingen:
Neurocentret består af ergoterapeuter, fysioterapeuter, en koordinator, en administrativ medarbejder og en leder. Derforuden har vi to hjernerystelseskoordinatorer ansat.
Vi samarbejder tæt med andre enheder i kommunen fx Jobcenter, Hjerneskadekoordinatorer, bostøtter, Sundhedsenheder og hjemmepleje.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt Hurtigst muligt
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Linda Vestergaard på telefon +4541857812.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 03-12-2024.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 10.12.2024 formiddag
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Neurocenter
Ansøgningsfrist: 03 December 2024
Placering: Evald Krogs Gade 1C, 8000, Aarhus C, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: