Få opslag som dette inden alle andre

Ingeniør til implementering og drift af artillerisystemer

Forsvaret



Vil du som ingeniør være med til at sikre Hærens fremtidige kapaciteter?

Er du passioneret omkring avanceret teknologi og systemintegration?

Vi søger en ingeniør, der vil være med til at implementere og drifte det nye 155mm ATMOS artillerisystem. Er det dig?

Om os
I Kapacitetscentret Ildstøtte og Sensorer er vi 13 dedikerede medarbejdere, både militære og civile, der arbejder tæt sammen om at udvikle og vedligeholde Forsvarets ildstøttekapaciteter. Vi værdsætter faglig sparring og et stærkt kollegialt fællesskab. Du bliver en del af et erfarent team, der lægger vægt på samarbejde, innovation og udvikling.

"Hos os er der ingen, der står alene med en opgave. Der er altid en kollega, der parat til at sparre eller give en hånd med"

Om stillingen
Som teknisk sagsbehandler bliver du en central del af projektteamet bag implementeringen af ATMOS-systemet. Dine opgaver vil inkludere:

  • Udarbejdelse af tekniske specifikationer og systemintegration.
    • Deltagelse i projekter for optimering og vedligeholdelse af artillerisystemer.
    • Tæt samarbejde med leverandører og Forsvarets enheder om drift og vedligeholdelse.
    • Mulighed for videreuddannelse og deltagelse i kurser i ind- og udland.Hjemmearbejde er muligt, men der er behov for fysisk tilstedeværelse i Ballerup det første år, med min. en 3-4 dages tilstedeværelse i Ballerup, mhp. dels teknisk oplæring, processer, og dels oplæring, sparring og parløb med de andre tekniske sagsbehandlere.

Du vil have din arbejdsgang i Ballerup, hvor du vil arbejde tæt med resten af ildstøtteteamet.

Du kan forvente cirka 30-40 rejsedage årligt, både i Danmark og internationalt, hvor du vil arbejde tæt med brugerenheder og leverandører.

Om dig
Vi søger dig, der:
• Har en ingeniørbaggrund inden for mekanik, elektronik eller lignende.
• Besidder stærke analytiske evner og teknisk forståelse.
• Har erfaring med systemintegration og projektstyring.
• Er proaktiv og god til at kommunikere på både dansk og engelsk.
• Trives i et dynamisk miljø og kan samarbejde på tværs af faglige discipliner.

Ansættelsesvilkår
Som ingeniør bliver du ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Afhængig af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen.
Der er til jobbet tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til sektionschefen, major Michael Ulrich på telefon 4097 5437.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent kaptajn Thomas Søren Eskebjerg Krog, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9159.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 5. januar 2025. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler ultimo januar.

Stillingen er til besættelse fra den 1. marts 2025.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk.

FORSVARSMINISTERIET MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSEN (FMI)
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI) fungerer som materielfagligt videnscenter og logistisk myndighed. I samarbejde med Forsvarskommandoen med underliggende værnsstabe sikrer FMI rettidig støtte og forsyninger til Forsvarets igangværende operationer i ind- og udland. Det er FMI´s opgave at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materielkapaciteter for alle Forsvarets myndigheder lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til støvler, feltrationer og lommeknive. FMI er en styrelse under Forsvarsministeriet og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Afdeling: Lautruphøj 8, Ballerup

Lokation: Ballerup, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2692867//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.