Kontaktperson til barselsvikariat hos "Kontaktperson & Bostøtte Unge 4"
Odense Kommune
Grundet lykkelige omstændigheder, er der en barselsvikarstilling som kontaktperson i KBU4 ledig pr. 1. februar 2025. Er du klar til at bringe din faglighed og samarbejdsevner i spil for at skabe fremdrift for udsatte unge, så er det dig vi leder efter!
Om os
Kontaktperson & Bostøtte Unge 4 (KBU4), er én af fire kontaktpersons- og bostøtteafdelinger på udførerområdet i Uddannelse 2 (KBU1-4) i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune. Uddannelse 2 består desuden af 4 myndighedsafdelinger. I Uddannelse 2 er vi en del af den kommunale ungeindsats og fælles for alle afdelinger i BSF er, at vi arbejder tæt og tværfagligt efter én plan, der skal sikre, at den unge kommer tættere på uddannelse og/eller beskæftigelse.
Om jobbet
I KBU tilbyder vi individuelle forløb såvel som holdforløb. Vores målgruppe er bred og omfatter bl.a. unge med sociale udfordringer, fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, diagnoser, misbrug, kriminalitet m.m.
Fuldtidsstillingen på 37 timer er placeret i KBU4. Her varetager vi individuelle forløb på kontaktpersonsområdet og målgruppen omfatter typisk unge med psykosociale udfordringer, herunder bl.a. angst, spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd, autisme, personlighedsforstyrrelser, social kontrol mm.
Vi arbejder udekørende og vores besøg er ofte i den unges eller forældrenes hjem, på uddannelsessteder, frivillige tilbud mm. Vi arbejder selvtilrettelæggende og planlægger vores aftaler, så det passer ind i den unges hverdag med skole og job, hvorfor 1:1 kontakten med de unge typisk vil være om eftermiddagen.
Hver KBU-afdeling består af ca. 20 medarbejdere og én afdelingsleder. Vi arbejder tæt sammen i alle 4 afdelinger og kan have delesager på tværs. Alle kontaktpersoner arbejder ud fra bestillinger fra ungerådgiverne i myndighed. Alle sager opstartes ved, at vi i udførerenheden i KBU modtager en formålsbeskrivelse fra myndighed, som belyser de behov for støtte, som er fundet gennem deres børnefaglige undersøgelse eller afdækning jf. Barnets lov.
Som kontaktperson har du ansvaret for at skabe retning ved at sætte klare mål og delmål i tråd med formålsbeskrivelsen for at synliggøre ønsket om fremdrift for den unge. Det er et krav, at du kan bringe din faglighed i spil og synliggøre dine valg af metoder i dine løbende notater og statusopfølgninger Vi arbejder procesbaseret, effektstyret, mentaliserende og lægger stor vægt på ungeinddragelse og opgiver aldrig en ung!
Forventninger til dig
- Der lægges vægt på både dine faglige kvalifikationer og dine samarbejdsevner
- Du har en socialfaglig uddannelse som f.eks. pædagog, socialrådgiver, ergoterapeut eller tilsvarende
- Du har erfaring med målgruppen, herunder at være nysgerrig, motiverende og mentaliserende for at se bag de unges adfærd.
- Du kan bringe din faglighed i spil både skriftligt i den løbende journalisering og i mødet med de unge
- Du har erfaring med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, og du skal kunne arbejde med at inddrage både det professionelle og private netværk omkring den unge. Derudover skal du kunne bygge bro til frivillige tilbud i Odense Kommune
- Du har en høj grad af selvstændighed, da du skal kunne agere ’ude i marken’ på egen hånd og bevare overblikket i en travl hverdag med forskelligartede opgaver og svære ungeproblematikker
- Du er fleksibel og villig til at arbejde eftermiddage og nogle gange aften, som kræver høj grad af strukturelle færdigheder
- Du kan/vil cykle til dine aftaler, men har også et kørekort
Vi tilbyder
- En mangfoldig arbejdsplads sammensat af forskellige faggrupper
- Engagerede kollegaer med høj faglighed
- Et arbejdsmiljø, hvor trivsel og positiv kultur altid prioriteres højt gennem arbejde med social kapital
- 1:1 samtaler med nærmeste leder hver 4. uge
- Sagssparring hver uge i mindre teams
- Ekstern supervision
- En stor grad af frihed og fleksibilitet til selvstændigt at planlægge sin arbejdsdag
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt og ønskes besat pr. 1. februar 2025.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at sende en SMS til afdelingsleder Christoffer Mørk på 20 13 24 45. Du vil blive ringet op, så snart det er muligt efter modtagelsen af din SMS.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er onsdag den 4. december 2024. Vi forventer afholdelse af samtaler onsdag den 11. december 2024.
SØG STILLING
Jobområde:
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist:
4. december 2024
Arbejdstid:
Fuldtid
Varighed:
Vikariat
Tiltrædelse:
01-02-2025
Kontaktperson:
Christoffer Mørk
Tlf. nr. / e-mail:
20 13 24 45
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: