Få opslag som dette inden alle andre

Adjunkt/ lektor til undervisning i pædagogisk psykologi

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole



På læreruddannelsen i Odense søger vi pr. 1. februar 2025 en stærk profil inden for de pædagogiske- og psykologiske fagområder til undervisning af lærerstuderende samt varetagelse af forsknings- og udviklingsaktiviteter i relation til grundskoleområdet.

Jobbet
I læreruddannelsen arbejder vi målrettet på at sætte de studerende i stand til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i grundskolefagets kompetenceområder, samt bidrage til at vores studerende kan gå videre i andre typer af studier.

Dit bidrag vil være undervisnings- og uddannelsesaktiviteter, der adresserer et fagligt felt pædagogisk psykologi og specialpædagogik. Det vil nærmere bestemt sige undervisning, vejledning og prøveafvikling i faget pædagogisk psykologi og eventuelt og undervisningsfaget ”Specialpædagogik” under Læreruddannelsens Bekendtgørelse.

Du vil endvidere skulle fungere som vejleder og eksaminator i forbindelse med de studerendes praktik og professionsbachelorprojekter.

Arbejdsopgaverne kan ydermere bestå i varetagelse af forsknings- og udviklingsaktiviteter ved Center for Anvendt Forskning i Pædagogik og Skole samt efter- videreuddannelse af lærere i afdelingen for Kompetence- og Organisationsudvikling.

Din profil

  • Det er et krav, at du har en kandidatuddannelse og evt. en ph.d.-grad inden for området pædagogisk psykologi eller tilsvarende.
  • Du skal kunne indgå i samarbejdsrelationer med kolleger - både i fag og på tværs af fagområder, fx omkring tilrettelæggelse af de studerendes praktik.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med undervisning på en videregående uddannelse, gerne en professionsuddannelse.
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til grundskoleområdet.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med forsknings- og udviklingsaktiviteter, gerne i relation til uddannelses- og/eller skoleområdet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2025 eller snarest derefter. Din gennemsnitlige arbejdstid vil være 37 timer pr. uge

Dit primære arbejdssted er læreruddannelsen i Odense, men evt. med mødevirksomhed og undervisningsaktiviteter på UCL’s øvrige adresser.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC) samt bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervs-akademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Stillingen er omfattet af principperne om Ny Løn.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb, jvf. Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. Et adjunktforløb er på maksimalt 4 år.

Særligt for lektorer
Ved ansættelse som lektor ser vi ser gerne, at du er lektorbedømt efter Stillingsstrukturen fra 2013.

Er du lektorbedømt efter tidligere stillingsstrukturer, kan du efter aftale vælge, at ansættelsen sker på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår efter stillingsstruktur fra 2003, hvilket blandt andet kan have indflydelse på størrelsen af dit lektortillæg samt muligheden for at kunne blive udpeget som medlem af lektorbedømmelsesudvalg.

Alternativt kan du aftale fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur og efter reglerne i kapitel 5 i Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse m.m. Bedømmelsen sker på grundlag af en kort lektoranmodning på 8 sider vedrørende kompetencer inden for forskning og udvikling. Anmodningen skal afleveres til UCL i forbindelse med ansættelsesprocessen. Bedømmelsen afgøres på 3-6 uger af et eksternt bedømmelsesudvalg nedsat af UCL. Ved evt. negativ bedømmelse kan ansættelsen ske efter tidligere stillingsstruktur eller som adjunkt.

UCL tilbyder vejledning i forbindelse med udarbejdelse af anmodningen.

Såfremt der er ansøgere, som anmoder om bedømmelse, vil dette indebære udskydning af tidspunktet for beslutning om besættelse af stillingen.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelses- og forskningsleder Nanna Breinholt Klitø på [email protected], mobil 5115 5664.

Sådan søger du
Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning via vores hjemmeside ucl.dk/job senest den 6. december 2024. Vi glæder os til at hører fra dig.

Vi forventer at holde samtaler i uge 50 eller uge 51.

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er en videregående uddannelsesinstitution, som udbyder over 40 fuldtidsuddannelser inden for de pædagogiske og socialfaglige, sundhedsfaglige og teknisk-merkantile områder. Vi tilbyder også efter- og videreuddannelser samt deltager i en bred række af forsknings- og udviklingsprojekter.

Vores strategiske ambition er, at vi - sammen med vores studerende og samarbejdspartnere - vil være et omdrejningspunkt for bæredygtig vækst og velfærd og skabe løsninger, der gør en forskel.

Vi har hovedsæde i Odense på Niels Bohrs Allé, men aktiviteterne er fordelt på syv campusser i Odense, Svendborg, Vejle, Fredericia og Jelling.

Fakta

  • 10.500 fuldtidsstuderende fordelt på over 40 uddannelser
  • 15.000 årlige kursister fordelt på over 35 akademi- og diplomuddannelser
  • 1.400 medarbejdere på UCL
  • 800 millioner kr. omsætter UCL for om året

Vi er den syvende største uddannelsesinstitution i Danmark målt på optag, og den tredje største professionshøjskole i Danmark målt på optag.

Ansøgningsfrist:
6. december 2024

Ansættelse:
1. februar 2025

Søg stillingen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Soldalen 8, 7100 Vejle

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole tilbyder over 40 fuldtidsuddannelser og over 35 akademi- og diplomuddannelser.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2693089//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.