Salesforce udvikler
LB Forsikring A/S
Vil du gerne forandre og være noget særligt for andre? Dette kan være din mulighed for at få mere substans i dit arbejdsliv. Hos LB lægger vi sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omverden med skærpet sans. Du bliver en del af et medlemsejet fællesskab, hvor vi er der for hinanden. Vi deler også målet om at gøre forsikring overflødig.
Kan du lægge sjæl i dine og teamets opgaver?
Som Salesforce udvikler bliver du en del af teamet i Salesforce, Omni-channels & Robotics. Vi er pt. 10 kolleger som sidder i to teams og har ansvaret for at udvikle LB’s Salesforce platform, som bliver brugt af ca. 520 af vores kollegaer.
I LB Forsikring vil vi Salesforce og derfor søger vi to nye udviklere til at styrke vores team, så vi kan understøtte forretningens strategiske mål. Vi leder efter såvel erfarne som mindre erfarne udviklere, så hvis du er i tvivl, så søg endelig stillingen eller ring og hør nærmere.
Dine væsentligste opgaver i stillingen vil være:
- Tæt samarbejde med forretningen og teamet i forhold til specificering af opgaver
- Drive udviklingsopgaverne fra start til slut og sikre de lever op til vores kvalitetskrav
- Have det arkitektoniske blik på løsningerne som sikrer at vi får udviklet en platform, der fremadrettet vil være nem at videreudvikle på. Vi vil så vidt muligt vælge standard og konfiguration fremfor kode-løsninger.
- Deltage i den daglig drift og vedligeholdelse af platformen
Har du sans for fællesskab og de rette forudsætninger?
Vi ønsker, at du trives og skaber resultater i LB. Derfor ser vi på, om dine faglige og personlige forudsætninger møder de forventninger, din leder har til dig.
Forudsætningerne er:
- Du er en systemudvikler, som har erfaring med Salesforce eller har interesse i at udvikle i Salesforce
- Du kan lide at kode, men tænker altid i standardløsninger først
- Du er kreativ og undersøgende, og du trives med løbende at vedligeholde din faglige teoretiske viden, som du kan omsætte til praksis. Desuden har du en detaljeorienteret og systematisk tilgang til dit arbejde
- Du trives i at arbejde i et agilt team
- Du er i stand til at udvikle løsninger, hvor fokus er på at lave genbrugelig funktionalitet, som kan bruges på tværs af projekter
- Du har erfaring med:
- Apex programming og Javascript. Men du kan også have arbejdet med andre programmeringssprog eksempelvis Java
- Komponent test
- Konfiguration i Salesforce platformen
- Konfiguration/Declarative udvikling, herunder Flow
Som person er du desuden empatisk, du kan bevare roen, overblikket og det gode humør i en hverdag, hvor tempoet til tider er højt, og hvor opgaverne kan være meget afvekslende.
Vi har spurgt tre af dine kommende kolleger om, hvordan de oplever LB:
”Når vi ruller nye tiltag ud, lægger vi vægt på at få en dialog frem. Vi bruger relativt lang tid ude i forretningen, hvor det handler om at lytte, samle op og få input med tilbage. Der er vigtigt, at vi holder sjælen i live og ikke glemmer vores rødder, når vi har travlt med at forandre herinde.”
”Vi kan godt lide hinanden, vi vil gerne hinanden, og vi er der for hinanden. Sådan skal det være at gå på arbejde. LB er et fællesskab, man er en del af – både i ens eget team og med alle de andre herinde. Vi bruger mange vågne timer sammen, så det betyder alt, at vi har sans for hinanden.”
”Vores arbejdsplads har sjæl. Der er en summen og en stemning. Det er så åbent et landskab, der er kunst og historie alle vegne, og der bliver gjort noget ud af vores arrangementer. Der bliver taget rigtig godt hånd om en som medarbejder.”
Vi ser frem til at høre fra dig.
Ansøg online eller ring, hvis du vil vide mere.
Afdeling: Salesforce, Omni-channels & Robotics
Ansøgningsfrist: 01 December 2024
Placering: Amerika Plads, 15, 2100, København, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: