Afdelingsrådgiver til Boligforeningen AAB
Boligforeningen AAB
Genopslag: Vi søger en kollega til at understøtte og videreudvikle beboerdemokratiet i vores 110 almene boligafdelinger. Er det dig?
Din opgave bliver at understøtte AAB’s beboervalgte ildsjæle i deres daglige arbejde med at skabe gode fællesskaber for beboere i deres afdelinger. Du bliver ansat i Afdelingsrådgivningen, hvor opgaverne spænder bredt – fra uddannelse af beboervalgte, løbende rådgivning og vejledning om afdelingsbestyrelsernes beboerdemokratiske og administrative opgaver til deltagelse i tværfaglige projekter i organisationen.
Stillingen
Som afdelingsrådgiver er din primære opgave at understøtte beboerdemokratiet og driften af foreningen. Samtidig ligger der en vigtig opgave i at udvikle måden vi onboarder nye bestyrelser på. I din hverdag vil du arbejde tæt sammen med to kollegaer og nærmeste leder, og du bliver en del af et team, der sætter en ære i at hjælpe hinanden på tværs af opgaver.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være, at
- tilrettelægge og afvikle 110 afdelingsmøder årligt
- vejlede og undervise i beboerdemokratiets spilleregler samt AAB’s politikker, forretningsgange m.m.
- varetage dirigentrollen på en række af årets afdelingsmøder (generalforsamlinger)
- deltage i tværfaglige projekter i Boligforeningen AAB
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det vil være en stor fordel, hvis du har erfaring med foreningsarbejde og det særlige krydsfelt mellem frivillige og professionelle.
Vi forventer, at du
- kan forklare det svære på en let og elegant måde
- har en skarp pen og kommunikerer klart og tydeligt
- trives med at lave præsentationer overfor grupper og forsamlinger
- gerne vil møde din målgruppe, er god til at tale med dem og tage udgangspunkt i deres situation
- brænder for at arbejde i en organisation med en politisk ledelse
- engagerer dig i at udvikle, se muligheder og selv tage initiativ til at forbedre processer og arbejdsgange
- arbejder selvstændigt og har en positiv tilgang til såvel driftsopgaver som udviklingsopgaver.
Vi tilbyder:
- Gode kolleger og en uhøjtidelig omgangstone
- En god frokostordning
- Mulighed for hjemmearbejde
- Sundheds- og behandlingsforsikring,
- Massage- og zoneterapiordning
- Løn efter overenskomst mellem BL – Danmarks Almene Boliger og relevant organisation
- Ansættelse snarest muligt
Ansøgningsfristen er 6. december 2024 kl. 12:00.
Dit arbejdssted er Havneholmen 21 i København, men du skal også påregne mødeaktivitet i AAB’s afdelinger på forskellige adresser i og omkring Storkøbenhavn. Nogle af de nævnte opgaver, som f.eks. dirigentopgaver og understøttelse af afdelingsbestyrelser, løses ved deltagelse i aftenmøder.
AAB er bygget for at blive: https://aab.dk/om-aab/malsaetning-og-vaerdier/aabs-kernefortaelling/
Afdeling: Havneholmen 21, København V
Lokation: Havneholmen 21, København V.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: