Pædagog søges til Botilbud
Rudersdal Kommune
Engageret pædagog søges til Botilbud Rude Skov Hus 6.
Om jobbet
Har du lyst til at være med til at skabe en god hverdag for beboerne i Hus 6 igennem omsorg, nærvær og faglighed?
Er du uddannet pædagog og brænder for at gøre en forskel, så har vi det rette job til dig.
Den daglige indsats handler om, at hverdagens praktiske, sociale og plejemæssige gøremål bliver udført med faglighed, empati og relevant støtte.
Vores mål er, at alle beboere bliver set, hørt og forstået i en hverdag, hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte beboers ressourcer. Vi arbejder struktureret omkring kerneopgaven for at sikre beboernes livskvalitet ud fra følgende definition:
”I Boligerne Rude Skov lykkes vi, når du som beboer oplever et meningsfuldt liv.
Dét skaber vi sammen gennem anerkendelse, selvbestemmelse og tryghed for dig.”
I det pædagogiske arbejde anvendes sansestimulation, totalkommunikation og neuropædagogik som metoder med kerneopgaven i fokus. Vi er ved at planlægge, at alle medarbejdere får et kompetenceløft ift. at arbejde med neuropædagogik og low arousal.
Dokumentation er en naturlig del af din arbejdsdag.
Din profil
Du trives i samspillet med mennesker med særlige behov og arbejder professionelt med både pædagogik, aktiviteter, den daglige pleje og omsorg i forhold til beboerne.
Du vægter samarbejde, faglighed og en anerkendende tilgang højt, og er klar til at samarbejde med både beboere, familier, kolleger og andre faggrupper.
Du trives med at tage ansvar og bidrager aktivt til videreudvikling af Boligerne Rude Skov.
Vi tror på, at vi kan lykkedes i fællesskab og har fokus på et godt arbejdsmiljø. Vi sørger vi for den nødvendige oplæring i huset.
Derfor skal du vælge os
Du vil være med til at skabe en arbejdsplads, vi alle kan være stolte af med høj faglighed og med indflydelse. Vi sikrer en grundig introduktion til stillingen med sidemandsoplæring, forskellige kurser og evt. relevante uddannelser på sigt.
Du bliver en del af en arbejdsplads med professionelle engagerede kolleger, der brænder for arbejdet med målgruppen.
Du har gode sparringsmuligheder både i form af ledelse tæt på, i vores driftteam, bestående af pædagogfaglige-, arbejdsplans- og sundhedsfaglige koordinatorer, blandt kollegerne og på teammøder.
Ansættelsesvilkår
Der vil løbende være ansættelsessamtaler og stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Arbejdstiden ligger mellem kl. 6.45 og kl. 22.15 fordelt på 5-15 timers arbejdsdage. Der arbejdes hver anden eller hver fjerde weekend. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Om os
Botilbud Rude Skov ligger i et naturskønt område og er en del af Boligerne Rude Skov, der består af i alt fem huse. Vi er en blandet medarbejdergruppe, bestående af pædagoger, pædagogiske assistenter, social- og sundhedsassistenter og omsorgsmedhjælpere.
Vi vægter højt, at beboerne oplever boligen som et hjem. Det betyder blandt andet, at der værnes om den enkeltes integritet samtidig med, at man er en del af et fællesskab.
https://media.videotool.dk/?vn=441_2023091719574060160473752108
Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Vedhæft evt. uddannelsesbevis.
Samtaler: Afholdes løbende
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Rikke Bahr
Daglig Leder
[email protected]
Tlf.: 46 11 49 78
Dorthe Hyldal
Vagtplanskoordinator
[email protected]
Tlf.: 46114977
Ansøgningsfrist:
15. januar 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: