Få opslag som dette inden alle andre

Brænder du for arbejdet med psykoterapi? Så søger Psykiatrisk Center Amager dig som speciallæge

Region Hovedstaden



Her får du en unik mulighed for at blive en del af et team på et dynamisk center, hvor patienten er i centrum. Vi har et vedvarende ønske om at dygtiggøre os, og om at forbedre behandlingstilbuddene for patienterne.

Stillingen kan besættes som enten afdelingslæge eller overlæge.

Velkommen indenfor hos psykoterapeutisk afsnit
I psykoterapeutisk afsnit på Psykiatrisk Center Amager varetager vi behandling af patienter med ikke-psykotiske lidelser i henhold til beskrivelserne for ”pakke-forløb”. Vi varetager behandling af depressiv enkeltepisode og periodisk depression på hovedfunktionsniveau og behandling af personlighedsforstyrrelser på både hoved- og regionsfunktionsniveau.

Vores behandling er overvejende gruppebaseret. Metodemæssigt anvender vi både kognitiv adfærdsterapi (KAT), dialektisk adfærdsterapi (DAT) og dynamisk/mentaliseringsbaseret terapi (MBT), hvorfor det er en fordel – men ikke et krav – at du som ansøger har kendskab hertil, gerne på specialistniveau.

Hvordan vil din hverdag se ud?
I Psykoterapeutisk Afsnit har vi inden for de senere år gennemgået en forbedringsproces med fokus på at imødekomme et øget kapacitetshensyn. Vi er således blevet flere medarbejdere i afsnittet og vi har nyligt organiseret behandlingen i to teams.

Stillingen er med funktion i team A, som varetager hovedfunktionspakkeforløb for både depression og emotionelt ustabil personlighedsstruktur med psykoterapi ifa. KAT og MBT samt forløb på regionsfunktionsniveau for personlighedsforstyrrelse.

Bliver du ansat som overlæge, forventes det, at du i samarbejde med afsnitsledelsen bidrager til den daglige organisering og styring af regionsfunktionen for personlighedsforstyrrelser. Det indebærer faglig ledelse af patientforløb og driftsledelse med fokus på at opnå de mål som der er stillet i pakkeforløbsbeskrivelsen samt bidrager til vedvarende udvikling af regionsfunktionsforløb for personlighedsforstyrrelse.

Hvilke arbejdsopgaver vil du få?

  • Indledende vurderinger og opfølgende samtaler
  • Farmakologiske kontroller
  • Deltage i gruppeterapi
  • Varetage individuelle terapiforløb
  • Deltage i psykoedukation af patienter og pårørende
  • Deltage i undervisning af kolleger og studerende
  • Udøve supervision, dels internt i afsnittet, dels af yngre læger i speciallægeuddannelsen

Vores forventninger til dig

  • Du er speciallæge i psykiatri
  • Har du psykoterapeutisk specialistgodkendelse og evt. supervisorgodkendelse er det en fordel, men ikke en nødvendighed. Vi kan tilbyde uddannelse heri.
  • Du engagerer dig i den daglige drift og bidrager med din faglighed
  • Du udviser fleksibilitet
  • Du bidrager aktivt og med initiativ til fortsat at sikre et godt arbejdsmiljø og et godt tværfagligt samarbejde.
  • Du har en positiv indstilling og en god portion humor

Hvad tilbyder vi dig?

  • Sammenhæng mellem klinikken og forskning, blandt andet gennem et udbygget internt program med daglig mulighed for undervisning. Har du interesse for forskning er der flere muligheder herfor – Psykiatrisk Center Amager er i gang med at opbygge forskningsenhed med fokus på socialt udsatte, særligt hjemløshed, men også patientens oplevelse af tvangsindgreb.
  • Medarbejdere og synlige ledere med engagement, humor og god kollegial sparring

Om os
Vi er en ambulant enhed med speciallæger, YL under uddannelse, psykologer, tværfagligt behandlerpersonale, socialrådgiver og sekretærer. Vi er kendetegnet ved vores stærke tværfaglige samarbejde, en høj grad af selvstændighed blandt medarbejderne, gensidig respekt og ansvarlighed for afsnittets opgaver.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er med tiltrædelse den 1/1-2025 eller snarest derefter.

Stillingen er 37 timer ugentligt. Stillingen er vagtbærende. Du deltager enten i døgnbagvagt eller Speciallægevagt i Front (SIF) med forventeligt 2-3 vagter fra kl. 15.30-20.00 månedligt samt en weekend hver anden måned. Aktuelt er ordningen særskilt aflønnet.

Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger eller underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Henrik Nørbak-Emig på [email protected] samt 30369593 eller afsnitsledende overlæge Pernille Bengtsson [email protected] eller telefon 38641887

Søg stillingen!
Ansøgningen skal indeholde oplysninger om CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser.

Søg stillingen via link på siden senest 6/12-2024
Der forventes afholdt ansættelsessamtaler i uge 50.

Om Psykiatrisk Center Amager
Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på nær Christianshavn dækker hele Amager og Vesterbro inkl. Sydhavnen. Befolkningstallet udgør omkring 250.000 borgere med forventning om yderligere befolkningstilvækst.

Centeret har 9 døgnafsnit med i alt 129 sengepladser fordelt på fem intensive og fire åbne, subspecialiserede sengeafsnit. Den ambulante behandling varetages i to psykiatriske ambulatorier på hhv. Hans Bogbinders Allé og Gl. Kongevej og i Psykoterapeutisk og Ældrepsykiatrisk Ambulatorium, som ligger på Digevej. Derudover har vi et Gadeplansteam, OPUS Ambulatorium, et Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse samt et botilbudsteam.

Psykiatrisk Center Amager er et universitetshospital med uddannelses- og undervisningsaktivitet samt en Forskningsenhed. Centeret er klassificeret til uddannelse af læger i alle stillingskategorier KBU- (klinisk basisuddannelse), speciallæge i almen medicin samt til introduktions- og hoveduddannelsesstillinger i psykiatri og til uddannelse af specialpsykologer.

Centeret varetager studenterundervisningen af medicinstuderende på 10. semester ved Københavns Universitet.

Du kan læse mere om at være ansat i Region Hovedstadens Psykiatri på "Job i Psykiatrien".

Afdeling: Ny org

Kristineberg 3, København Ø

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (06.12.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2693745//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.