Digital kommunikatør til barselsvikariat hos Aarhus Vand
Aarhus Vand A/S
Er du klar til at blive en del af en moderne, international og forretningsorienteret organisation, hvor vi tænker nyt, bryder hierarkier ned og arbejder sammen i arbejdsfællesskaber? Hos Aarhus Vand søger vi en barselsvikar, der er skarp inden for digitale medier og indhold der engagerer, og én, som kan bidrage til at sætte retningen for vores brand i Danmark og internationalt sammen med to erfarne kollegaer.
Du skal være kreativ, kunne arbejde selvstændigt, samtidig med at du formår at sikre tæt koordinering af dine indsatser med dine kollegaer. Du sætter en dyd i at versionere samt eksekvere på vores mange gode historier på tværs af on- og offline platforme – både med tekst, grafik, print og video.
I jobbet er det vigtigt, at du kan agere i en vandforsyningsvirksomhed med kommercielle ambitioner og et internationalt engagement. Dine tekster skal stå skarpt og korrekt, og du skal være vant til at versionere dit indhold. Du kommer til at arbejde både strategisk, udførende og udviklende med udgangspunkt i virksomhedens formål, som er at skabe sundhed gennem rent vand – til mennesker og planeten. Desuden er den grønne omstilling et vigtigt fokusområde.
I jobbet kommer du til at:
- Have ansvaret for branding og kommunikation særligt målrettet kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere
- Udarbejde, eksekvere og evaluere på indhold og kampagner på vores hjemmeside, Facebook, LinkedIn og Instagram
- Udarbejde og udsende vores månedlige nyhedsbrev, hvor målgruppen er aarhusianere
- Opsøge og udfolde historier professionelt og kreativt
- Have det primære ansvar for vores platforme, hvilket omfatter vores hjemmeside (Umbraco) og øvrige systemer (Campaign Monitor, Canva, Raffle mm.) i samarbejde med IT og eksterne
- Sikre rød tråd mellem vores eksterne og interne nyhedsstrøm ved at opdatere intranet og skærme
- Community Management og monitorering af aktivitet på vores platforme.
Hvem er du?
- Du har en gejst, som smitter
- Du bevæger dig ubesværet mellem forskellige digitale platforme, og du ved, hvad der rører sig her
- Du har erfaring med at udtænke og udarbejde indhold, der skaber engagement
- Du har en kommunikations- eller journalistisk uddannelse og mindst tre års erfaring
- Du brænder for at sikre en rød tråd og skabe synergi på tværs af on- og offline såvel som på interne og eksterne platforme
- Du elsker at netværke og rådgive kollegaer, der er nogle af landets dygtigste inden for deres fag
- Du er nysgerrig på vand, klima og bæredygtighed – er videbegærlig og produktiv
Vi tilbyder:
- Et vikariat på min. 12 måneder fra januar 2025
- At blive en del af en innovativ vand- og miljøvirksomhed, hvor værdierne vi-følelse, ansvarlighed, nyskabelse og dialog er vigtigt
- En dynamisk arbejdsplads med stor fleksibilitet og selvbestemmelse over arbejdstilrettelæggelse. Herunder mulighed for hjemmearbejde.
- Løbende strategisk arbejde med vores kommunikation på tværs af platforme i samarbejde med to erfarne kommunikationskollegaer.
Din ansøgning
Skriv en kort, motiveret ansøgning, der viser os, hvorfor du er det rette match til stillingen og Aarhus Vand. Kom gerne med konkrete, relevante eksempler på noget af dit arbejde, som du er særlig stolt over.
Ansøgningsfristen er 8. december 2024 med samtaler i løbet af december og jobstart gerne fra januar 2025.
Du bliver en del af afdelingen Strategi og Innovation med reference til innovationschef og personaleleder Karsten Lumbye.
Har du spørgsmål til stillingsopslaget, så kontakt Malene Philippa Laursen på [email protected] eller Lene Halgaard på [email protected]
Afdeling: Gunnar Clausens Vej 34, Viby J
Lokation: Hasselager Allé 29, 8260 Viby J
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: