Få opslag som dette inden alle andre

Ansøgningsfrist: 12. december 2024 Dygtig og erfaren læsevejleder til et job med spændende udfordringer i Gentofte Kommune

Gentofte Kommune



Dygtig og erfaren læsevejleder til et job med spændende udfordringer i Gentofte Kommune

Vil du være med til at gøre en forskel for børn med ordblindhed og trives du med at arbejde på forskellige folkeskoler – så læs videre!

Kompetencecenter Dyslexia har nemlig en ledig fastansættelse som skolekonsulent med tiltrædelse pr. 1. februar 2025.

Hvem er vi?
Kompetencecenter Dyslexia er Gentofte Kommunes kompetencecenter for elever med ordblindhed. Vores arbejdsplads er på Munkegårdsskolen, og vi har arbejdsopgaver på alle skoler i kommunen. Vores primære opgave er at skabe faglig trivsel for elever med ordblindhed - i tæt samspil med elever, lærere, forældre og andre fagpersoner.

Hvad tilbyder vi?
Du vil blive en del af et fantastisk team på fem skolekonsulenter med forskellige fagligheder, og hvor engagement, faglighed og samarbejde vægtes højt. Vi er fagligt velfunderet og prioriterer altid at være opdateret på nyeste viden. I vores team er der plads til faglige drøftelser med et smil på læben. Vi har et godt kollegialt arbejdsmiljø - både i vores lille team og med kolleger på Munkegårdsskolen – hvor vi deltager i sociale arrangementer og hygge.

Vores arbejdsopgaver
Arbejdsopgaverne består primært af intensive ordblindekurser og konsulentydelser på kommunens skoler. Vi arbejder elevcentreret med fokus på co-teaching som pædagogisk metode – men er selvfølgelig fleksible i forhold til læringstilgange. Du skal derfor have lyst til at arbejde og vejlede i klasserummet - i tæt samarbejde med lærere og elever.
Vi vejleder og rådgiver desuden forældre, deltager i samarbejdsmøder mellem skole og hjem, udvikler undervisningsforløb og udarbejder evalueringer.
Alle i teamet er kontaktperson for 2-3 folkeskoler.

Alle vores tiltag har til formål at øge elevernes deltagelse og faglige trivsel i skolen, blandt andet ved at fremme elevernes anvendelse af kompenserende it-redskaber (AppWriter) i undervisningen samt understøtte lærerne i deres daglige arbejde med ordblindevenlig undervisning.

Din profil

  • er læreruddannet og har en pædagogisk diplomuddannelse i læsevejledning eller som ordblindelærer
  • har erfaring med at arbejde som læsevejleder på en folkeskole
  • har viden om og gerne erfaring med undervisning af elever med ordblindhed, herunder især undervisning i LST/kompenserende it-redskaber.
  • kan varetage undervisning på kursusforløb og kan formidle i både børnehøjde og voksenhøjde og til forskellige faggrupper
  • trives med at indgå i co-teaching-forløb med kommunens lærere i skoleklasser
  • er både teamspiller og solist – med et højt fagligt engagement
  • trives med at løse opgaver på forskellige matrikler med mange samarbejdspartnere
  • ser forældregruppen som en vigtig samarbejdspartner

Der vil være en grundig oplæringsperiode, så søg gerne hvis du kan se dig i de spændende arbejdsopgaver.

Løn og ansættelse
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst med Gentofte Kommunelærerforening. I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse på børne- og ungeområdet indhentes børne- og straffeattest.

Vi følger lærernes feriekalender og deltager i relevant kompetenceløft med Munkegårdsskolens pædagogiske personale.

Ansøgningsfrist 12. december.
Der vil blive afholdt 1. ansættelsessamtale mandag d. 16. december fra kl. 14.00.

Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om jobbet som skolekonsulent på Kompetencecenter Dyslexia kan fås ved henvendelse til konsulent Julie Ritmann mobil: 21 78 07 59 eller skoleleder Annemarie Andersen på mobil: 20 49 60 72.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Julie Ritmann
Skolekonsulent

[email protected]
Mobil: 21780759

Annemarie Kafling Andersen
Skoleleder på Munkegårdsskolen

[email protected]
Mobil: 20496072

Ansøgningsfrist: 12. december 2024 klokken: 23:59

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gentofte Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gentofte Kommune

Bernstoffsvej 161, 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2694050//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.