Læsevejleder til udskolingen på Måløvhøj Skole
Ballerup Kommune
Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab? Så er det lige dig, vi søger!
På Måløvhøj Skole søger vi en læsevejleder der sammen med skolens øvrige læsevejledere og ordblindekoordinator, vil stå i spidsen for at koordinere, udvikle og udføre indsatser. Herudover søger vi dig der ser en dyd i at vejlede kollegaer, sparre og skabe rum for vidensdeling.
Som læsevejleder på Måløvhøj Skole, bliver du også en del af skolens PLC der er rammen om et vejlederfællesskab på tværs af fagligheder. Du vil også blive en del af det kommunale læsevejledernetværk, hvor der skabes rum for vidensdeling og inspiration på tværs.
Måløvhøj Skole er en skole med fokus på udvikling. Vi arbejder med at styrke elevernes motivation, læring og virkelyst, og vi har på skolen stort fokus på udvikling af positive læringsmiljøer med deltagelsesmuligheder for alle elever.
Det har vi en forventning om at du vil være med til.
Dine vigtigste opgaver
Udover at blive en af Måløvhøj Skoles læsevejledergruppe, vil du også blive klasselærer og undervise i udskolingen på afd. Måløv i engelsk, kristendom og dansk. Det vil herudover være en fordel hvis du kan undervise i tysk, men vi drøfter gerne øvrige relevante fag med dig.
Vi gør os umage med at skabe stærke fællesskaber, trivsel og læring. Det gør vi sammen. For ingen lykkes før alle lykkes. Derfor bliver du en del af et årgangsteam, hvor I løbende reflekterer, justerer, gennemfører og evaluerer i fællesskab.
Du skal søge stillingen, hvis:
- Du er uddannet læsevejleder eller ønsker at blive det!
- Du ønsker at indgå i et stærkt fagligt fællesskab hvor der reflekteres, udvikles og skabes fælles retning.
- Du ønsker at inspirere dine kollegaer.
- Du er nysgerrig på hvordan der kan skabes læring og trivsel for den enkelte elev.
- Du er optaget af didaktik og inspireret af de mange varierede veje til læring.
- Du sætter pris på at være vejleder og samtidig stå som klasselærer med foden i praksis.
Det får du hos os:
- Engagerede kolleger
- En skole, der vægter både fagligheden og de kreative elementer højt
- En aktiv rolle i udviklingen af skolen
- Personligt og kollektivt handle- og råderum
- En skole, der vægter kollegialt samvær
- Elever, der kan lide deres skole
- En skole, der har en positiv og aktiv forældregruppe og en skolebestyrelse med positivt engagement og opbakning
- En engageret og opbakkende ledelse.
Hvem er vi?
Måløvhøj Skole ligger i naturskønne omgivelser tæt ved skov og naturpark, og tæt på S-toget.
Vi har knap 1100 elever fordelt på afdeling Østerhøj og afdeling Måløv. Begge matrikler har elever fra 0.-9. klassetrin. Den ledige stilling er primært på afd. Måløv, men som vejleder vil du bevæge dig på begge matrikler.
Vil du vide mere?
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder Sabrina Hjorslev Jørgensen på telefon 5146 5928.
Vi anbefaler at du besøger skolens hjemmeside www.maaloevhoejskole.dk hvor du kan læse om skolen.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Stillingen er på fuld tid med start den 1. februar 2025.
Vi forventer at holde samtaler den 10. december i tidsrummet 16.30-20.00.
Stillingen er på 37 timer og er en fast stilling
Ansøgningsfrist: 5. december 2024
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter straffe- og eller børneattester
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: