Ambitiøs og målrettet projektleder til kommuneplanlægning
Viborg Kommune
Ansættelsessted
Strategi og Udvikling
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelsesvilkår
Fastansættelse
Tiltrædelse
01.02.2025
Ansøgningsfrist
11.12.2024
Opret ansøgning
Vil du som kommuneplanlægger være med på rejsen mod en klimaneutral fremtid?Så er det nu, du har chancen!
Viborg Kommune har lige nu 11 vedvarende energianlæg i pipeline, og flere af dem har spændende synergiperspektiver. Vi arbejder bl.a. med samlede projekter for vind, sol, biogas og ptx, vedvarende energi set i sammenhæng med CO2 reducerende vådområder, direkte linjer til lokale virksomheder samt anvendelse af overskudsvarme.
Byrådet vedtog sidste år en plan for håndtering af ansøgningerne om vedvarende energianlæg og sammen med klimaplanen vejen hen til Viborg Kommune som klimaneutral på energi – og potentielt energiproducerende!
Som den arealmæssigt næststørste kommune i landet har vi samtidigt spændende udfordringer indenfor kommuneplanlægning både for byer og det åbne land. Der skal bl.a. laves et samlet tematillæg for det åbne land og planlægges for den nye situation, der opstår, når vi får en motorvej enten øst eller vest om Viborg by. Tilsvarende planlægger vi for et nyt fængsel ved Firehuse og andre store anlæg og byggerier.
Skal ambitionerne blive til virkelighed, har vi brug for en planlægger som dig med stort gå-på-mod, som kan navigere målrettet og med høj faglighed mellem borgere, lokalsamfund, udviklere og rådgivere.
Så - vil du med på rejsen?
Vi tilbyder gode arbejdsvilkår, herunder mulighed for flex og hjemmearbejde og et stærkt tværfagligt miljø.
Om os
Du vil indgå i Strategi og Udvikling, der består af 18 engagerede medarbejdere, hvis primære fagområder er:
Strategisk Planlægning
- Vedvarende energianlæg
- Klima og strategisk energiplanlægning
- Planstrategi og kommuneplanlægning
Byudvikling
- Arealudvikling og udviklingsplaner
- Strategisk Udviklingsplan for Viborg Midtby
- Projektsalg af offentlige byggegrunde- Støttet byggeri og samarbejde med almene boligorganisationer
Landdistriktsudvikling
- Lokale udviklingsplaner
- Områdefornyelser
- Puljer- Strategisk Planlægning for Landsbyer
Du vil blive en del af Team Strategisk Planlægning.
Strategi og Udvikling er organiseret under chefområdet Plan og Byggeri, som foruden Strategi og Udvikling består af afdelingerne Byplan og Byggeri.
Dine opgaver
Du skal primært arbejde med VE-planlægning og kommuneplanlægning. Afhængig af din baggrund vil din opgaveportefølje spænde fra f.eks. de store tema-kommuneplantillæg over VE-anlæg til kommuneplanlægning for større byggerier og anlæg. Du vil få rollen som projektleder og forestå både den eksterne dialog med bygherrer og rådgivere samt den interne koordinering i forhold til andre faggrupper i Teknik & Miljø. Ligeledes vil du blive ansvarlig for udarbejdelse af dagsordenspunkter til bl.a. Klima- og Miljøudvalget, Landdistriktsudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Du bliver projektleder og får et stort selvstændigt ansvar for dine opgaver, og med gode sparringsmuligheder.
Du vil desuden indgå i løsningen af afdelingens øvrige opgaver, hvor opgaveløsningen sker i et tæt samarbejde med områdets øvrige afdelinger og på tværs af Teknik & Miljø.
Vi forventer, at du:
- har erfaring med kommune- og lokalplanlægning og gerne planlægning for VE-anlæg
- har erfaring med miljøvurderinger af planer og projekter
- kan navigere målrettet i komplekse projekter i tæt samarbejde med de mange parter
- har interesse for og lyst til at arbejde med den grønne omstilling samt øvrige kommuneplanopgaver
- har relevant uddannelse som fx landinspektør, ingeniør eller arkitekt
- kan se dig selv under afdelingens vision (link til Vision og organisering for Strategi og Udvikling)
- har lyst til at arbejde i et tværfagligt miljø med bidrag til helhedsorienterede og fleksible løsninger
- evner at sætte dig ind i nye arbejdsgange og tage selvstændigt ansvar i opgaveløsningen
- har masser af godt humør og socialt engagement
Vi tilbyder:
- en fastansættelse med mulighed for selv at være med til at forme egen stilling
- et arbejde i en værdibaseret organisation
- muligheder for faglig udvikling på en attraktiv arbejdsplads med høj aktivitet og ambitionsniveau
- en god arbejdsplads i bevægelse, der er placeret i et flot og moderne rådhus med åbne kontormiljøer og god kantine
- Engagerede, glade og hjælpsomme kolleger
- flextid, gode muligheder for hjemmearbejde og gode vilkår omkring orlov og barsel
Løn og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.
Øvrige oplysninger
Ansættelsesstedet er Teknik & Miljø, Strategi og Udvikling, Rådhuset, Prinsens Alle 5, 8800 Viborg. Du kan forvente at blive bedt om at fremsende din straffeattest forud for evt. ansættelse.
Ansøgningsfrist er onsdag 11. december 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag 17. december om eftermiddagen.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Afdelingsleder for Strategi og udvikling Trine Ribergaard Skammelsen på telefon 30 55 47 88 eller projektleder og VE-planlægger Jakob Forum Harritz på telefon 87 87 86 27.
Bilag
Vision og organisering for Strategi og Udvikling
Kontakt
Trine Katrine R Skammelsen
30 55 47 88
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: