Machine Learning Engineer til Data Foundation
TV 2 DANMARK A/S
København
Løbende
Vil du forme fremtidens ML-platform hos TV 2 Danmark?
Vi søger to dygtige specialister inden for machine learning engineering, der er passioneret omkring at sætte machine learning-modeller i produktion og vil være med til at videreudvikle TV 2s ML-platform, som understøtter TV 2s digitale vækst. Her får du muligheden for at bringe dine tekniske evner i spil og bidrage til et miljø kendetegnet ved høj faglighed og samarbejde.
Om afdelingen og teamet
I Data Foundation bliver du en del af Data Platform-teamet, som arbejder målrettet på at gøre data tilgængeligt og værdiskabende for hele TV 2. Teamet består af seks erfarne data engineers og en ML engineer, der sammen skaber løsninger til både store strategiske projekter og daglige udfordringer. Her får du mulighed for at arbejde i et miljø med høj faglighed, hvor samarbejde med eksperter inden for data science, analyse og visualisering er en del af hverdagen.
Rollen – vær med til at sikre TV 2 lykkes med machine learning og AI
Som ML engineer får du en central rolle i videreudviklingen af vores ML-platform, der bidrager til at vores data scientist kan få modeller fra udvikling til produktion. Derudover vil du blive ansvarlig for at skabe løsninger, der er skalerbare, effektive og klar til at understøtte TV 2s ambitioner inden for machine learning og AI.
Dine primære opgaver vil være at:
- Produktionssætning af ML-modeller: Arbejd tæt med data scientists for at sikre robuste og værdiskabende løsninger.
- Udvikling og vedligehold af ML-platformen: Udnyt Databricks og Azure-services til at skabe morgendagens ML-platform i TV 2, der understøtter fremtidige behov inden for ML og AI.
- Byg CI/CD-pipelines: Design og implementér workflows med GitHub Actions.
- Overvågning og sikkerhed: Sørg for stabil drift og høj kvalitet af produktionssatte løsninger.
- Teknisk sparringspartner: Definér udviklingsprincipper og vær en teknisk sparringspartner på tværs af organisationen.
Dit arbejdssted kan være i København eller Odense.
Om dig
For at lykkes i denne rolle forestiller vi os, at du:
- Har en teknisk baggrund inden for matematik, datalogi, data science eller et beslægtet felt.
- Har 2-5 års erfaring med machine learning engineering eller beslægtede felter.
- Forstår machine learning-projekters livscyklus – fra dataforberedelse til implementering.
- Er velbevandret i Python og har kendskab til frameworks som MLflow og scikit-learn.
- Erfaring med at arbejde på cloud-platforme som Azure, AWS eller Google.
- Fortrolig med software engineering best practices og CI/CD-pipelines.
- Har kendskab til containerization og REST API’er.
Det vigtigste er, at du har interesse i at udvikle dig og bidrage til videreudviklingen af vores ML-platform i et miljø, hvor samarbejde og faglig udvikling er i fokus.
TV 2 som arbejdsplads
I TV 2s teknologiske område arbejder mere end 350 medarbejdere dedikeret med at understøtte og realisere den koncernstrategiske målsætning om 1,3 millioner Play-abonnenter i 2025.
Målsætningen, der udspringer af 2025-strategien 'TV 2 Play til alle', forudsætter et solidt teknologisk fundament, der gør det muligt for TV 2 også i fremtiden at levere dansk kvalitetsindhold og public service, som danskerne har let adgang til og interesse i at samles om.
TV 2 investerer derfor i disse år massivt i udviklingen og driften af hele den teknologiske værdikæde fra medieteknologi og tv-produktion til digital produktudvikling. Alt sammen med det formål at sikre, at vi imødekommer danskernes behov og forventninger i et omskifteligt marked med stigende, international konkurrence.
Teknologiorganisationen er placeret i både Odense og København, og vi beskæftiger blandt andre Software Engineers, UX-designere, Product Managers, Solution Architects, produktionsspecialister og Data Scientists.
Søg rollen
Du sender din ansøgning med CV via formularen nedenunder. Vi holder løbende samtaler, og lukker stillingen når de rette kandidater er fundet.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Mads Rosener
Competency Leader, Data Foundation
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: