Få opslag som dette inden alle andre

Kloakmester eller afløbsspecialist til vejledning inden spildevand- og vandforsyning

HOFOR



Kan du give teknisk kundevejledning, når nye byggerier skal tilsluttes HOFORs forsyninger?
Sektionen Kundeaftaler er ansvarlig for at indgå aftaler med nye kunder i HOFOR. Det er vores arbejde at støtte private og offentlige byudviklere, med at etablere fjernvarme-, vand- og spildevandsforsyning, i større og mindre områder. I den forbindelse er vi blandt andet med til at sikre rent vand til Hovedstadsområdet, klimasikring og effektiv spildevandsafledning.

Specialist i spildevand- og vandstik
Som specialist eller teknisk kunderådgiver i Kundeaftaler vil du primært skulle vejlede og udarbejde aftaler om tilslutning til HOFORs spildevand- og vandsystemer. Du vil derudover give teknisk rådgivning på byggemodninger. Vejledningen kan både vedrøre konkrete tekniske muligheder og viden om, hvilke regler der gælder for området. Du vil også skulle sikre, at vi modtager det nødvendige tegningsmateriale. I jobbet vil du dagligt have en tæt dialog med aktører både i og uden for HOFOR.

Dine primære arbejdsopgaver omfatter:

  • Kundedialog og teknisk vejledning til kunderne på spildevandsområdet og engang i mellem på vandområdet
  • Løbende opgavebestilling og afklaring med de entreprenører, som udfører arbejder for HOFOR
  • Byggeleder på midlertidige tilslutninger og afpropning af spildevandsstik
  • Byggeleder på etablering og afpropning af spildevands- og vandstik
  • Afklaring af tekniske problemstillinger med vores planafdelinger
  • Service på TBS-ventiler på de københavnske pumpestationer (grundig oplæring vil finde sted).

En del af en entusiastisk og projektorienteret organisation
Der er tale om et selvstændigt og udviklende job i en stor og spændende organisation, hvor du får mulighed for at få indflydelse på udviklingen i de kommende år og medvirke konstruktivt til byens udvikling. Du vil blive en del af en entusiastisk, projektorienteret organisation med engagerede og dygtige kolleger i en virksomhed med et godt arbejdsmiljø.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring inden for anlæg og forsyning og gerne på spildevand- og vandforsyning
  • Er uddannet kloakmester eller ingeniør med en faglig god baggrund inden for forsyningsområdet
  • Har kendskab til eller interesse for lovgivning og regler inden for forsyningsområdet
  • Har sans for detaljerne, da en vigtig del af rollen er at have styr på gældende krav til dimensioner og tegningsmateriale
  • Er god til at skabe relationer, da du skal samarbejde med mange forskellige samarbejdspartnere internt og eksternt
  • Er tålmodig og har stærke kommunikationsevner, da du skal omsætte krav til etablering af spildevandsstik til vores kunder

12 engagerede og dygtige kolleger står klar til at tage imod dig
I sektionen Kundeaftaler får du 12 engagerede kolleger, der arbejder med vand, fjernvarme og spildevand. Vores opgaver omfatter bygherrerådgivning, afklaring af forhold for ledningsejere, kundeaftaler om varme-, spildevands- og vandstik, aftaler om midlertidige tilslutninger samt teknisk rådgivning af vores kunder. Du vil indgå i vores spildevandsteam sammen med 4 dedikerede kollegaer. Derudover vil du skulle hjælpe med opgaver i vandteamet, hvor vi arbejder 2 medarbejdere. Du bliver en del af et godt arbejdsmiljø med dygtige kollegaer og en uformel omgangstone. Vi værdsætter samarbejde og videndeling højt, og vi tror på, at vi sammen kan skabe de bedste resultater.

Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her

Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at modtage din ansøgning senest den 12. december 2024. Vi planlægger at afholde 1. samtaler i uge 50 og 2. samtaler i uge 51.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Anja Mikkelsen på telefon 2795 4506 eller mail [email protected].

Send din ansøgning ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.

Er jobbet ikke det rette match for dig?
Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger her - måske vi har det rette job til dig.

Afdeling: Ørestads Boulevard 35, København S

Lokation: Hovedkontoret, Ørestads Boulevard 35, 2300 København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos HOFOR



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


HOFOR

Ørestads Boulevard 35, 2300 København

HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, står for vandforsyningen og for at lede spilde- og regnvand væk i otte kommuner. Derudover forsyner vi København med fjernvarme, bygas og fjernkøling, og opfører vindmøller.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2695099//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.