Grafiker til Kirkens Korshær
Kirkens Korshær
Brænder du for at lave grafisk kommunikation, der gør en forskel? Vil du spille en afgørende rolle, når Kirkens Korshærs nye brandidentitet skal foldes ud? Så er du måske vores nye grafiker.
Om afdelingen og stillingen
I Kirkens Korshær søger vi en grafiker til afdelingen for ’Kommunikation, kampagne og politik’. I afdelingen har vi blandt andet ansvaret for organisationens interne og eksterne kommunikation, presseindsatsen, politisk interessevaretagelse, kampagner og privat fundraising.
Vi udkommer hver dag via forskellige kanaler og platforme, hvor vi fortæller om den virkelighed, som mange socialt udsatte og mennesker i sårbare positioner lever med. Vi taler deres sag og giver dem en stemme - både i medierne og overfor politikere i hele landet.
I Kirkens Korshær ønsker vi at styrke vores brand og har i en periode været i gang med at udvikle en ny visuel identitet (CVI), der nu er skal implementeres. Som afdelingens grafiker bliver du en nøgleperson, når den nye identitet skal rulles ud i hele organisationen i løbet af 2025. Du vil spille en afgørende rolle i at få CVI’en til at leve i hele Kirkens Korshær og sikre, at alle interessenter er klædt godt på til at arbejde med designguiden.
Vi leder efter dig, der både har faglig tyngde og er strategisk tænkende, og som kan påtage sig opgaven med brand governance i organisationen.
Du kommer til at få en understøttende funktion og skal bistå resten af organisationen med grafisk arbejde. Det vil bl.a. være materialer til brug i vores sociale arbejde og genbrugsbutikker. Det er derfor vigtigt, at du trives med at samarbejde på tværs af fagligheder.
Vi er en afdeling i udvikling, og udover de grafiske opgaver får du også mulighed for at være ansvarlig for afgrænsede kommunikationsopgaver og få erfaring med projektledelse.
Ansvarsområder
- Implementering af den nye CVI i Kirkens Korshær sammen med kolleger i afdelingen
- Udvikling af skabeloner og værktøjer til intern forankring af den nye CVI
- Ansvar for brand governance jf. designguide
- Udvikling af grafisk materiale til print og digitale platforme (bl.a. publikationer, brochurer, plakater, infografikker, bannere, grafik til sociale medier)
- Bidrage til strategiske kommunikationsinitiativer ved at sikre en visuel sammenhæng på tværs af kanaler
- Layout og opsætning af rapporter, publikationer og præsentationer
- Produktion af animationer, videografik og motion graphics
- Håndtering af mindre foto- og videoredigeringsopgaver
Vi ser gerne, at du:
- Har en uddannelse inden for grafisk design, visuel kommunikation eller lignende
- Har erfaring med grafisk design (gerne fra en lignende stilling i en NGO, politisk organisation eller i en medievirksomhed)
- Eventuelt har erfaring med udvikling, implementering og styring af visuel identitet og brand
- Er kreativt tænkende og kan arbejde selvstændigt, men også trives med mere rutinemæssige opgaver
- Har gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde i en tværfaglig kommunikationsafdeling
- Har erfaring med at producere materiale til både print og digitale platforme
- Har erfaring med AI-billedværktøjer som fx Midjourney
- Har erfaring med videoredigering og motion graphics
- Er god til at håndtere flere opgaver samtidig og kan overholde deadlines
På det personlige plan skal du være udadvendt, tillidsvækkende og ikke mindst skal du være et rummeligt og behageligt menneske.
Du bliver en del af en afdeling på ni fagligt stærke og engagerede kollegaer, der glæder sig til at tage imod dig. For os er det vigtigt, at det er sjovt at være her, samtidig med at vi arbejder hårdt for sagen.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for kommunikation, kampagne og politik, Morten Østergaard Sørensen på telefon 23 10 63 83.
Samtaler forventes afholdt i uge 3. Vi ser gerne, at du kan starte hurtigst muligt eller senest 1. marts 2025.
Afdeling:
Nikolaj Plads 15, København K
Nikolaj Plads 15, København K
Lokation: København
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: