Forskningsassistent med kvalitative kompetencer til Medicinsk Diagnostisk Center, Regionshospital Midt
Region Midtjylland
Har du interesse for kvalitativ forskning, og hvordan vi skaber fremtidens sundhedsvæsen?
I Kvalitet, Implementering og Forskning (KIF) - Universitetsklinik for Innovative Patientforløb, Medicinsk Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt, har vi et vikariat som forskningsassistent med kvalitative kompetencer i perioden 1. januar til 31. december 2025.
Om stillingen
Som forskningsassistent indgår du i et team med forskere. Du vil få veldefinerede, selvstændige opgaver, som du udfører i tæt dialog med kollegaerne som en del af forskningen.
Dine primære opgaver er:
- At bidrage til udviklingen af kvalitative dele af forskningsprojekter.
- At forestå de kvalitative dele af mixed method-studier for igangværende undersøgelser. Der er tale om tværsektorielle og multidisciplinære forskningsprojekter.
- At indsamle og analysere kvalitative data.
- At bidrage til udfærdigelse af videnskabelige artikler.
- Indgå med en kvalitativ ekspertise i enhedens samlede udviklingsmiljø.
Vi tilbyder:
Som forskningsassistent vil du blive ansat i Kvalitet, Implementering og Forskning (KIF) - Universitetsklinik for Innovative Patientforløb, som understøtter Medicinsk Diagnostisk Center, HEM. Enhedens forskning har fokus på forløb mellem og i sektorer, og vi arbejder tæt sammen i teams om en opgave.
I KIF tager vi godt imod nye kolleger og tilbyder engageret sparring. Vi har en uformel og humoristisk omgangstone. Vi er 15 medarbejdere med forskellige baggrunde samt en funktionsledelse.
Vi forventer, at du har:
- En relevant akademisk uddannelse med erfaring fra og interesse for sundhedsvæsenet.
- Er kompetent inden for kvalitativ metode.
- Erfaring fra lignende ansættelser inden for hospitalsvæsenet.
- Arbejder selvstændigt og på tværs af forskellige faggrupper og projekter.
- Motivation for at bidrage til at være opsøgende – både ift. at spørge om råd og sparring og tilbyde din hjælp, hvor der er behov.
Om Medicinsk Diagnostisk Center
Medicinsk Diagnostisk Center er en fusioneret afdeling mellem Viborg og Silkeborg med 3 sengeafsnit på Regionshospitalet Viborg samt klinikker fordelt på Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg og Skive.
Medicinsk Diagnostisk Center karakteriseret ved:
- Et godt kollegialt miljø med høj (tvær-)faglighed.
- Fokus på patienten, forløb og sammenhæng.
- Gode interne og eksterne samarbejdsrelationer.
- Prioriteret forskningsmiljø omkring kliniske problemstillinger.
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på https://www.hospitalsenhedmidt.dk/
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste ved Hospitalsenhed Midt, Diagnostisk Center.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Mette Svendsen på telefonnr. 7841 7607
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest torsdag d. 05. december 2024
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted mandag d. 9. december 2024.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: Kvalitet, innovations- og forskningsenhed
Ansøgningsfrist: 05 December 2024
Placering: Falkevej 3, 8600, Silkeborg
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: