Få opslag som dette inden alle andre

Engageret lærer søges til Maribo Skole – Blæsenborgafdelingen

Lolland Kommune



Er du en lærer med lyst til at gøre en forskel? Trives du i et job, hvor du både kan udfordre og støtte børn og unge i deres udvikling? Hos Maribo Skole – Blæsenborgafdelingen søger vi en dedikeret lærer, der brænder for at skabe et positivt og fagligt stærkt læringsmiljø. Vi vægter trivsel og læring højt, og vi leder efter en, der kan bidrage med både faglighed og humor.

Den gode lokale skole
Maribo Skole består af Blæsenborg- og Borgerskoleafdelingen med i alt 550 elever fra 0. – 10. klasse samt SFO på Blæsenborg. Der er 85 dygtige og engagerede personaler – som alle arbejder for at skabe en god lokal skole, hvor der er respekt for hinandens fagligheder og et godt samarbejde. Dit ansættelsessted vil være Blæsenborgafdelingen.

På Blæsenborgafdelingen er der 280 elever fra 0. – 6. klasse og SFO med i alt 45 medarbejdere. Her har vi et klart mål om at gøre vores elever så dygtige, som de kan blive. Dette både i et dannelses- og uddannelsesperspektiv. Vi tror på fællesskabet, og på at alle mennesker gør det bedste, de kan. Derfor sætter vi relationer og den enkeltes trivsel højt i vores arbejde, så vi også i fremtiden vil være et attraktivt sted for elever, forældre og personale.

"En skole med højt til loftet, hvor vi hylder mangfoldigheden” fortæller Thomas, som er lærer på skolen.

Din hverdag
Du bliver en del af skolens mellemtrin i fagene matematik, håndværk/design, natur/teknik og kristendomskundskab.

Du får en kollega som mentor og er du nyuddannet får du et eksternt mentorforløb. Vi har et bredt udbud af vejledere du kan benytte til faglig sparring.

Vi lægger vægt på fælles forberedelse, ligesom der også er individuel forberedelse, som du selv har mulighed for at tilrettelægge. Der er individuelle forberedelsespladser til personalet, samt fælles personalerum, hvor vi samles til møder. Der er forskellige sociale arrangementer i løbet af året.

Er du den, vi søger?
Du er den rette til stillingen, hvis du:

  • Er uddannet lærer med et ønske om at skabe udvikling og trivsel for hver enkelt elev
  • Har stærke relationelle kompetencer og forstår vigtigheden af at skabe trygge og tillidsfulde rammer for børnene
  • Har et positivt børnesyn, hvor du ser børn som aktive deltagere i deres egen læring og som individer med unikke ressourcer og potentiale
  • Arbejder målrettet på at skabe meningsfuld og engagerende læring, der tager udgangspunkt i børnenes interesser og behov
  • Har en åben og anerkendende tilgang til at arbejde med folkeskolens indskoling og mellemtrins elever, og ser det som en mulighed for at støtte deres udvikling både fagligt og socialt.

Hvis du genkender dig selv i ovenstående, og du ønsker at være en del af vores skole, hvor både trivsel og faglighed er i højsædet, vil vi rigtig gerne høre fra dig!

Gode muligheder i Lolland Kommune
Vi giver nyuddannede lærere to ekstra løntrin, de første fire år, og derudover tilbyder vi alle lærere fleksibel arbejdstid, hvor der som udgangspunkt er tilstedeværelse til undervisning, team- og personalemøder, mens placering af den individuelle forberedelse er op til den enkelte medarbejder.

Vi ønsker at hjælpe nyuddannede lærere med at komme godt fra start og støtter derfor med et eksternt mentorforløb, som kobler teori og praksis. Mentorforløbet indeholder tre workshops, fem coachingtimer med mentor, samt mulighed for netværk med andre nyuddannede lærere.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Stillingen er på fuld tid, og ønskes besat hurtigst muligt.

Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet børne- og straffeattest på den person, der tilbydes stillingen.

Ansøgningsproces
Send os din ansøgning senest torsdag den 12. december 2024.

Samtaler holdes løbende.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte indskolingsleder Andreas Kristiansen på tlf. 61 28 09 04 eller skoleleder Henrik Andreasen på tlf. 20 67 82 51.

Du kan også finde yderligere informationer om Blæsenborgafdelingen på vores hjemmeside (Mariboskole.aula.dk).

Kom og mød os - ring og lav en aftale med os. Så kan du komme forbi og møde dine kommende kolleger, og få et indblik i, hvordan Blæsenborgafdelingen fungerer som skole og arbejdsplads.

Er du nysgerrig efter at vide, hvad lokalsamfundet har at byde på?
Vi vil også gerne høre fra ansøgere, der drømmer om at arbejde og bosætte sig i Lolland Kommune. Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn finder du Lolland, som byder på et livligt lokalsamfund med små idylliske købsstader, storslåede landskaber og naturoplevelser for alle. Lolland Kommune står midt i en rivende udvikling. Store infrastrukturprojekter skaber vækst, udvikling og jobs, og når Femern-forbindelsen står færdig i 2028, vil den nye transportkorridor til Europa give vækstmuligheder for nye og eksisterende virksomheder. Men en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn finder du Lolland, som byder på et livligt lokalsamfund med små idylliske købstæder, storslåede landskaber og naturoplevelser for alle.

Du kan læse mere om at bosætte dig i Lolland Kommune og om mulighederne for job til dine nærmeste via linkene nedenfor:

Lolland Lever Livet (Lolland.dk)

Fleksible udlejningsregler (Lolland.dk)

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Afdeling: Blæsenborgafdelingen

Ansøgningsfrist: 12 December 2024

Placering: Blæsenborg Alle 10, 4930, Maribo

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Lolland Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Lolland Kommune

Torvet 3, 4930 Maribo

Hver dag leverer vores 3.500 medarbejdere professionel offentlig service til godt 42.000 borgere. Samtidig forbereder vi os på en fremtid, hvor vi skal finde bedre og billigere måder at løse velfærdsopgaver med fokus på ny teknologi, innovation, forebyggelse og digitalisering.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2695258//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.