Nærværende og omstillingsparat pædagog til botilbud Følstruphusene
Hillerød Kommune
Ansøgningsfrist d. 11. december 2024
Kan du lytte, være nysgerrig og tænke nyt sammen med beboerne? Vil du være med til at opfylde deres drømme og ønsker om et meningsfuldt liv? Så er dette job måske noget for dig! For her på Følstruphusene drømmer beboerne og det er vores job som medarbejdere at indgå i anerkendende relationer, lytte til beboerens intention og være nysgerrig på, hvordan det kan lade sig gøre at føre drømmene ud i livet.
Følstruphusene Hus 1-2, hvor vi søger en ny kollega, danner rammen om 20 beboeres liv. Beboerne har varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. De bor i egne lejligheder, men der er også fælles stue, køkken og have, så der er både mulighed for at vælge fællesskabet til og fra.
En del af beboerne befinder sig inden for autismespektret; det betyder, at vi tilrettelægger miljøet og dagligdagen med dette for øje. Velfærdsteknologiske løsninger er centrale i dette arbejde. Vi har f.eks. en IBG skærm, som bidrager til forudsigelighed og selvstændighed for beboerne. Også værktøjer som BoardMaker, og MemoAssist er i brug og bidrager til visuel struktureret pædagogik og kommunikation. Beboerne spænder bredt aldersmæssigt og i deres funktionsniveau. Du skal derfor som pædagog kunne bringe din faglighed i spil i en hverdag, hvor nogle af beboerne har fuld fart på, andre har brug for pleje, nærvær og omsorg, og nogle udfordrer vores omstillingsparathed, når de træffer egne selvstændige valg.
Vi arbejder både med voksenliv og den tredje alder som faglige indsatser, hvor alle har ret til et værdigt liv, med mest mulig selv og medbestemmelse. Det er afgørende, at den pædagogiske indsats, omsorg og pleje tager udgangspunkt i beboerens eget perspektiv, livshistorie og behov.
Vi er i gang med at implementere vores nye faglige profil, som tager udgangspunkt i en neuropædagogisk tilgang. Du kan læse mere om den på Bocenter Hillerøds hjemmeside. Du kommer til at være med til at føre den ud i livet, hvis du ansættes hos os.
Dine kollegaer er en tværfaglig gruppe, som arbejder med, at den faglige profil kommer til at give optimal udvikling og livskvalitet for beboerne. Vi vægter det tværfaglige samarbejde højt. Vores mål er, at beboerne oplever en hverdag med selvbestemmelse og selvhjulpenhed og mulighed for at føre et sundt og aktivt liv i fællesskab med andre.
Dine konkrete opgaver i hverdagen
- Socialpædagogisk indsats med fokus på, at beboerne oplever en hverdag præget af anerkendende relationer – og for de beboere, der har behov for det: struktur, forudsigelighed og visualisering.
- Samarbejde med beboerne, hvor rehabilitering og habilitering er perspektiv på arbejdet med beboernes færdigheder i centrum samt grundlæggende omsorg og hjælp til personlig hygiejne.
- Implementering af neuropædagogik og LA2.
- Kontaktpersonfunktionen for to beboere, herunder ansvaret for den social- og sundhedsfaglige indsats samt administration og praktiske opgaver.
- Dokumentation og arbejde med delmål vil være en integreret del af din faglige indsats.
- Vi arbejder i EG Sensum og benytter VUM 2.0 samt FSIII.
Dette forventer vi af dig
- Du bidrager med din faglige viden til at skabe bedste muligheder for livskvalitet og udvikling for beboerne.
- Du har en veludviklet mentaliseringsevne og møder beboerne med empati, respekt og anerkendelse for deres individuelle personligheder og integritet.
- Du bidrager fagligt og personligt til den helhedsorienterede indsats omkring beboerne og i samarbejdet med kollegaerne.
- Du har erfaring med eller mod på at blive lært grundigt op i forflytninger og hjælp til personlig hygiejne, som en vigtig del af hverdagen.
Vi tilbyder dig
- Fast supervision.
- En anerkende, nærværende og lyttende ledelse.
- Høj grad af faglig indflydelse.
- Høj grad af fleksibilitet.
- Høj grad af indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse.
- Samarbejde med en gruppe beboere med særlige behov, der dagligt beriger og udfordrer os.
- Arbejde med at skabe relationer og mulighed for at arbejde med længere beboerforløb og kontaktpersonsrolle for 2 beboere.
- En arbejdsplads med fokus på faglig kvalitet, udvikling og kompetenceudvikling.
- Godt individuelt tilrettelagt introforløb.
Hvor og hvornår?
Du får en arbejdsplan, hvor vi arbejder hver anden eller tredje weekend, vi deles om helligdagene i samarbejde. Arbejdstiden ligger primært mellem kl. 7.00 og 22.00. Du vil have stor fleksibilitet i samarbejde med vores arbejdsplanlægger og indflydelse på egen arbejdsplan samt indflydelse på vægtning af dag- og aftenvagter.
Derudover har du mulighed for at indgå i vores lokalaftale, hvor det er muligt at arbejde op til 16 timer ad gangen maks fire gange om måneden fx i weekenderne.
Er det dig?
Er du struktureret i din opgaveløsning, og kan du bringe din faglighed i spil i hverdagen i samarbejde med beboere og kollegaer, så søg flere oplysninger på Bocenter Hillerøds hjemmeside. Du kan også ringe til afdelingsleder Jannik Schøne på telefon 72 32 60 08 for at høre mere om kulturen i huset og om opgaverne, der venter, eller aftale et besøg for at se vores gode rammer.
Vi forventer at holde samtaler løbende, så send din ansøgning, så snart du har sat det sidste punktum.
Ansøgningsfrist
11. december 2024.
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
Ansøgningsfrist
11. december 2024
Tiltrædelse
Efter aftale
Kontakt
Jannik Schøne, telefon 72 32 60 08
Arbejdssted
Bocenter for unge og voksne - Følstruphusene
Ansættelsesforhold
Fuldtid
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: