Det Danske Filminstitut søger engageret HR-medarbejder til vikariat
Det Danske Filminstitut
Leder du efter en god kombination af HR-kerneopgaver, faglig udvikling og selvstændigt ansvar? Og står gode kolleger og en arbejdsplads i hjertet af København højt på din ønskeliste?
Hos os bliver du en del af et levende kulturhus, hvor de administrative opgaver går hånd i hånd med en spændende og afvekslende arbejdsdag. Vi søger netop nu en HR-faglig kollega til et barselvikariat.
Om opgaverne
Din opgave som HR-medarbejder bliver først og fremmest at understøtte medarbejderens livscyklus i det administrative flow fra ansættelse til fratrædelse. Det gøres i tæt samarbejde med dine 2 HR-kolleger, og med en stor berøringsflade til Filminstituttets ledere og medarbejdere.
Dine primære opgaver vil være:
- Rekruttering og ansættelser: Understøtte hele den administrative arbejdsgang fra opslag af stilling til indgåelse af kontrakt og opstart af introforløb.
- Tidsregistrering og refusioner: Opfølgning på ansattes tidsregistrering og sager i relation hertil, fx sygedagpenge- og barselsrefusioner, ferieopgørelser mv.
- Oprettelse af medarbejdere og ansættelsesændringer i Statens HR-system samt journalisering i Public 360-journalsystemet.
Om dig
Det vigtigste for os er, at du har erfaring med administrative HR-opgaver, og har et grundlæggende kendskab til overenskomster, ferielovgivning og ansættelsesret. Vi ser gerne at du har minimum et par års relevant erhvervserfaring - helst fra statsligt/offentligt område.
Vi forestiller os at du har en uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. administrationsbachelor/cand.merc. HRM eller en kontorfaglig baggrund med god erfaring fra HR-området.
Har du erfaring fra de systemer vi anvender - fx Statens HR, Statens E-rekruttering, HR-Løn og mTIME - vil det være en stor fordel. Vi lærer dig selvfølgelig i op i de systemer, du har brug for.
Som person er du systematisk, ønsker orden i tingene og kan bevare overblikket, når der er travlt. Du kan godt lide at få tingene gjort, og arbejder selvstændigt med dine opgaver. Du kan kommunikere med medarbejdere og ledere på alle niveauer og kan lide en afvekslende arbejdsdag.
Vi tilbyder
- En spændende hverdag i et levende filmhus centralt i København (ved Kongens have).
- Selvstændigt ansvar, alsidige opgaver og gode udviklingsmuligheder
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejdsdage.
Du bliver en del af Administrationen i Filminstituttet og vil i det daglige arbejde tæt sammen med to erfarne HR-kolleger, der glæder sig til at byde dig velkommen.
Om os
Det Danske Filminstitut støtter udviklingen af dansk film, og gør vores fælles filmarv relevant og levende. Vores filmhus i Gothersgade rummer biografer, forskningsbibliotek, formidlingsprojekter og undervisning til børn og unge. I vores arkiver i Glostrup og Hillerød bevarer vi og digitaliserer den danske filmarv. Vi støtter danske film og spil i form af finansiering, sparring, talentudvikling og international promovering.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om et barselsvikariat med tiltrædelse snarest muligt. Arbejdstiden er som udgangspunkt fuld tid, men søger du en stilling på deltid (30-34 timer), hører vi også gerne fra dig. Ansættelsen er tidsbegrænset til 31. oktober 2025 med mulighed for forlængelse. Løn og ansættelse efter relevant overenskomst (staten og Akademikerne eller OAO-fællesoverenskomst og organisationsaftale med HK-stat).
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte administrationschef Erik Ahrenkiel Frederiksen på tlf. 51 50 52 85 eller [email protected].
Du kan læse mere om Det Danske Filminstitut på www.dfi.dk
Ansøgning
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Ansøgning, CV og eksamensbevis skal være indsendt via vores elektroniske ansøgningssystem senest den 9. december 2024. Klik på ”Søg stillingen” nedenfor. Vi forventer at holde samtaler i uge 50.
Det Danske Filminstitut er en statsinstitution under Kulturministeriet. Filminstituttet har ca. 170 engagerede medarbejdere, der arbejder for at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger vedblivende udgør en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi og fastholder dansk films stærke position i både ind- og udland.
Afdeling: Gothersgade 55 , København K
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: