Rekruttering af trainees – vil du finde fremtidens talenter til BDO?
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
… Så grib muligheden for at blive en del af BDO’s rekrutteringteam. Er relationsskabelse, nysgerrighed, selvstændighed og overblik en del af din værktøjskasse? Indebærer en fantastisk arbejdsdag, at du har gjort en stor forskel og fundet nye spændende kolleger til BDO’s kontorsteder i hele landet? Så er det dig, vi mangler til et barselsvikariat hos BDO i Aarhus. Opstart februar eller marts 2025.
Din dagligdag hos BDO
Som vidensvirksomhed er mennesker vores største aktiv, og det er afgørende for BDO at kunne tiltrække og tilknytte medarbejdere med de rigtige kompetencer i et stærkt konkurrencepræget kandidatmarked. Derfor står rekruttering højt på den strategiske agenda i BDO.
Din opgave bliver at finde Danmarks bedste trainees til BDO. Du gennemfører og driver rekrutteringsprocessen fra start til slut, og igennem en tæt og tillidsfuld dialog matcher du kandidaterne, samt krav og ønsker, og fortæller om potentialet for kandidaternes karrieremuligheder. Rekrutteringen gennemføres i tæt samarbejde med den ansættende leder, hvor du indgår som lederens sparringspartner.
Du får en vigtig rolle over for vores trainee-ansøgere. Du vil både være kandidaternes kontaktperson ved spørgsmål, deltage til karrieremesser rundt i hele landet i samarbejde med gode lokale kolleger samt opbygge relationer ude på skolerne. Da målgruppen på vores trainees ofte kommer direkte fra uddannelsesinstitutionerne, kan du nemt identificere dig med deres generation, og de kan spejle sig i dig.
Udover rekruttering af trainees kan du se frem til fra tid til anden at bidrage med search ved øvrige rekrutteringsopgaver, da vi som team hjælpes ad.
Du har en naturlig lyst og evne til at indtage rummet med din energi, og mødet med nye mennesker får automatisk dit motivations-barometer til at stige. Dine kommunikationsevner matcher, at vi i BDO møder vores kunder og samarbejdspartnere i øjenhøjde. Du formår at holde fremdrift, også når opgaverne ikke er nemme.
Vi ser gerne, at du har kendskab til og erfaring med rekruttering, eller at du kommer fra en stilling med lignende opgaver og målgruppe, så du nemt kan drage paralleller til dagligdagen hos os.
Da vi har 34 kontorer fordelt i hele Danmark, og de er din legeplads, er det et krav, at du kan stille bil til rådighed.
Vi tilbyder
Du bliver en del af et super ambitiøst People & Culture -team, der hovedsageligt er placeret i Aarhus. Teamet beskæftiger sig med forskellige discipliner inden for People & Culture -området, herunder ledelses- og medarbejderudvikling, rekruttering, kontraktudarbejdelse og meget mere. Vi er ét People & Culture -team, selvom vi har forskellige roller. Vi er dynamiske og dedikerede til at levere førsteklasses løsninger. Vores team består af engagerede fagfolk, der alle motiveres af at skabe positive resultater og trives med udfordringer. Vigtigst i vores professionelle hverdag er, at vi er et fantastisk team, der i den grad er der for hinanden og har det godt sammen.
Kort om BDO – resten skal opleves
BDO har 34 kontorsteder fordelt over hele Danmark, og ét i Grønland, samt mere end 1.800 medarbejdere, der tilsammen udgør et stort fagligt netværk af specialkompetencer. BDO’s internationale netværk tæller mere end 166 lande og over 115.000 ansatte på verdensplan.
Send dit CV og ansøgning – allerede i dag
Send os dit CV og ansøgning, og fortæl, hvorfor du skal være en del af BDO. Vi indkalder til samtaler løbende.
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen og dine muligheder i BDO Aarhus, er du velkommen til at kontakte Senior Director, Rekruttering Claus René Roserin på mobil 31 16 46 26 eller mail: [email protected].
Læs mere om os på www.bdo.dk
Afdeling: HR - 1019
Placering: Vestre Ringgade, 28, 8000, Aarhus, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: