Bankrådgiver
Jyske Bank
Er du klar på nye udfordringer i 2025?
Vi søger en kompetent bankrådgiver, der ønsker at levere en ekstraordinær høj kundeservice.
Du motiveres af at levere personlig rådgivning inden for bolig, pension og investeringer. Hvis du har tidligere erfaringer med behandling af kreditsager, vil det være en stor fordel.
Dit primære arbejdssted vil være i Søborg, men du vil have frihed til at bevæge dig mellem vores tre afdelinger, afhængigt af kundernes behov. Vores lokationer er placeret i yderst attraktive områder med spændende kunder og et stort markedspotentiale. Vi dækker Lyngby/Taarbæk-, Gladsaxe- og Furesø Kommune samt Holte-området.
Vores Søborg afdeling ligger på Søborg Hovedgade tæt på offentlig transport og med mulighed for gode parkeringsforhold ved afdelingen.
Din hverdag
Du bliver en del af et team, hvor kundeservice er i fokus. Vi udnytter alle kontaktpunkter for i fællesskab at levere værdi for vores kunder - og vi har som mål proaktivt at kontakte 2 familier pr. dag.
Du motiveres af at vejlede kunderne inden for bolig, pension og investeringer og klarer størstedelen selv, baseret på dine kompetencer og tidligere erfaringer fra banksektoren.
I de sager hvor kompleksiteten stiger, f.eks. i byggesager, ved risikomarkerede kunder, investeringskunder som ikke har ramt Private Banking niveauet helt eller ved vejledning om livrenter, kan du række ud til de af dine kolleger, der er ansvarlige for det omhandlende specialistområde.
Vi værdsætter mangfoldighed højt, og ser en direkte forbindelse mellem arbejdsglæde, godt humør og effektiv opnåelse af vores mål. Derfor har vi en åben og uformel omgangstone, hvor der er plads til humor og gode grin i hverdagen.
Vi har fælles ledelse og et tæt samarbejde mellem vores 3 lokationer, hvor lederteamet har stort fokus på at sikre et værdiskabende arbejdsmiljø for vores mere end 30 medarbejdere.
Om dig
Du er igangsætter og evner at skabe nye forretningsmuligheder og leverer kvalificerede svar til kunderne. Med din erfaring optimerer du vores kunders økonomi med udgangspunkt i deres bolig og pension.
Du kombinerer din høje faglighed og evne til at gennemskue forskelligartede opgaver med en imødekommende og konstruktiv tilgang.
Du er god til at skabe relationer og bruger denne evne både ift. samarbejdet med dine kolleger men også til glæde og gavn for vores kunder.
Du er desuden åben for fortsat at videreudvikle dine faglige færdigheder.
Ansøgning
Send os din ansøgning og CV så hurtigt som muligt, dog senest den 1. januar 2025. Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringen, hvis vi finder den rette kandidat.
Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.
HR Rekrutteringspartner Mia Zenia Steen vil i samarbejde med Markedsdirektør Steen Givard og Privatkundedirektør Kristian Rasmussen tage sig af din ansøgning. Du kan læse mere på LinkedIn om både Steen og Kristian.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Kom tættere på Jyske Bank-koncernen
Vi vil anbefale dig at besøge vores karrieresite og få et indblik i, hvordan det er at arbejde hos Jyske Bank.
Afdeling:
Vestergade 8-16, Silkeborg
Vestergade 8-16, Silkeborg
Klampenborgvej 205, Kongens Lyngby
Klampenborgvej 203, Kongens Lyngby
Lokation: Søborg
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: