Pædagog til SFO 1.
Køge Kommune
Asgård SFO søger en 30 timers uddannet pædagog til SFO 1.
Da en af vores pædagoger har valgt at blive selvstændig, søger vi en ny pædagog til SFO’en.
Så er du uddannet pædagog - som kan indgå i et professionelt team - så er du den vi søger.
Hvad forventer vi?
Du har en faglig stolthed, som kan ses i dit arbejde. Du er en kollega som besidder et synligt og energisk pædagogisk drive, og som kan omsætte god pædagogik til praksis. Du er glad for at gå på arbejde, og er tydelig i din kommunikation samt fagligt velfunderet. Du er anerkendende og nærværende i din relation til både børn og voksne. Du er lyttende og god til at møde alle, store som små, hvor de er. Du er bevidst om din betydning for arbejdsmiljøet, og har lavt fravær. Du er fleksibel og omstillingsparat, og trives i en hverdag med højt tempo og mange vekslende opgaver.
Hvad tilbyder vi?
Kan du sige ja til ovenstående, så kan vi tilbyde: Elleve engagerede kolleger med humor, som alle arbejder med og for et godt arbejdsmiljø. En personalegruppe bestående af unge og ældre, mænd og kvinder. Et hus i løbende udvikling, som har brug for en kollega, der både kan / vil / og tør gå med i denne proces. Vi arbejder aktivitetsmæssigt på tværs af aldre. Vi vægter nærheden til både barnet og forældrene, som værende en bærende del af arbejdet.
Kan du se dig selv som en del af ovenstående, så tøv ikke med at sende din ansøgning og CV til os via nedenstående link.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Allan Dornsø på tlf. 61280875
Ansøgningsfrist den 13/12-2024.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt med deltagelse af skolebestyrelse, skoleleder, afdelingsledere og leder.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.
Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Allan Dornsø
Leder
[email protected]
56672705
+45 56 67 27 05
Ansøgningsfrist:
13. december 2024
kl.: 12:00
Ansættelse:
1. januar 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: