Få opslag som dette inden alle andre

Bliv trafikleder i Banedanmark

Banedanmark



Vil du overvåge og lede togtrafikken, sådan at tusindvis af passagerer kommer sikkert frem? Kan du bevare overblikket og arbejde produktivt, i et til tider travlt miljø? Vil du desuden have verdens bedste kollegaer og mulighed for personlig og faglig udvikling - så er du måske vores nye trafikleder!

Vi søger trafikledere til vores fjernstyringscentraler på fjernbanen, med opstart pr. 1. maj, 2025, fordelt med ansættelse i hhv. København, Roskilde og Fredericia.

Som led i ansættelsen skal du gennemføre et lønnet uddannelsesforløb på ca. 10 måneder, som gør dig i stand til at varetage jobbet som trafikleder.

Som trafikleder kommer du helt ind i hjertet af jernbanen, hvor du sammen med dine kolleger disponerer trafikken ved at holde overblik over togenes kørsel. Du får ansvaret for at overvåge og styre togtrafikken, med stort fokus på sikkerhed. Du skal være klar til at gribe ind og handle, så snart der opstår forsinkelser eller uforudsete problemer, så vi kan opretholde en sikker og punktlig jernbane.

En spændende uddannelse og en udfordrende hverdag, hvor du sikrer at togene kører til tiden

Uddannelsen består af en blanding af teori og praktikophold. Teoriundervisningen foregår i København, Ringsted eller Fredericia, mens praktikopholdene kan foregå på forskellige lokationer rundt i landet.

I løbet af uddannelsen er der flere prøver du skal bestå, for at blive trafikleder og fortsætte din ansættelse. Efter gennemført og bestået uddannelse, er du til gengæld garanteret et job som trafikleder. Som trafikleder bliver du en nøgleperson i en af Banedanmarks vigtigste kerneopgaver, hvilket også giver dig gode udviklingsmuligheder på sigt.

Både under uddannelsen og efterfølgende, arbejder du tæt sammen med dine kollegaer. Du kommer til at arbejde i treholdsskift, døgnet rundt og alle årets 365 dage. Vi vægter derfor holdånd højt og det er vigtigt for os, at du er med til at skabe en god stemning på arbejdspladsen.

Et godt overblik med øje for at træffe de gode beslutninger

Det er ikke væsentligt hvilken uddannelsesmæssig eller jobfaglig baggrund du har, men du vil passe godt ind i jobbet, hvis du kan genkende dig selv i følgende beskrivelser:

  • Du trives godt med at følge procedurer og overholde aftaler og det er en selvfølge for dig at overholde gældende bestemmelser og regler
  • Du formår at følge en planlagt strategi
  • Det passer dig godt at veksle mellem et roligt arbejdstempo og pludselig travlhed
  • Du holder hovedet koldt og er nærværende i tilspidsede situationer
  • Du trives med at arbejde på alle døgnets timer og alle årets dage (Ca. hver anden weekend, Jul, Påske, Pinse Osv.)

Det er desuden vigtigt i rollen, at du kan handle når det er nødvendigt, og at du ser samarbejdet med kollegaerne som en motivation.

Helbredskrav og vigtig viden

Af hensyn til trafiksikkerheden skal der kommunikeres på dansk, ligesom der også skal opfyldes visse helbredskrav. I rekrutteringsforløbet vil der derfor blive foretaget en lægelig vurdering af hørelse, synssans, farvesans, evt. sukkersyge, epilepsi, hjertesygdom mv. Hvis du vil vide mere om kravene, kan du læse mere på Trafikstyrelsens hjemmeside.

Det er også en god idé, at du orienterer dig på vores hjemmeside omkring uddannelsen og jobbet som trafikleder, inden du søger. Du kan herudover høre lidt om jobbet som trafikleder her.

Vi afholder informationsmøder

om trafiklederuddannelsen, hvor du kan vælge at tilgå et af vores online informationsmøder via nedenstående links:

  • Onsdag d. 18. december kl. 17:00-18:30
    Klik her for at deltage i mødet
  • Onsdag d. 18. december kl. 19:00-20:30
    Klik her for at deltage i mødet
  • Torsdag d. 2. januar kl. 17:00-18:30
    Klik her for at deltage i mødet
  • Torsdag d. 2. januar kl. 19:00 – 20:30
    Klik her for at deltage i mødet

Rekrutteringsforløbet

I rekrutteringsforløbet vurderer ansættelsesudvalget om du bliver indkaldt til en optagelsesprøve på baggrund af din ansøgning. På dagen vil du skulle løse en række opgaver, der tester dine færdigheder og din logiske tilgang til problemløsning for at sikre, du har dét, der skal til for at være trafikleder. Du vil desuden deltage i en praktisk øvelse ift. trafikafvikling. Til denne øvelse, vil du modtage noget materiale på forhånd, som du skal øve dig i.

Hvis du går videre efter optagelsesprøvens første del, vurderer ansættelsesudvalget herefter hvem der bliver inviteret til en personlig samtale, hvor vi meget gerne vil høre lidt mere om dig og din motivation for at søge Trafiklederuddannelsen. Vi er i øvrigt interesserede i at høre, hvordan du forholder dig til vilkårene for både uddannelsen og jobbet, herunder bl.a. arbejdstiderne, lønnen og ansvaret, der følger med opgaverne som trafikleder.

Hvis vi tilbyder dig ansættelse, skal du til slut deltage i en helbredsundersøgelse på Flyvermedicinsk klinik i Kastrup, da dette er et krav for at arbejde som trafikleder (Udgifter til helbredsundersøgelsen afholdes af Banedanmark og udgifter til transporten refunderes af Banedanmark uanset bopæl (gælder dog kun for bopæl i Danmark).

Dagene er allerede fastlagt og det er derfor vigtigt at du kan deltage på én af følgende dage afhængig af hvor i landet du bor:

  • Tirsdag d. 28. januar 2025:
    Optagelsesprøve i Fredericia, Messe C Vestre Ringvej 101 - 7000 Fredericia.
  • Torsdag d. 30. januar og fredag d. 31. januar 2025:
    Optagelsesprøve på Godsbanevej 2, 4100 Ringsted.

Der afholdes personlige samtaler i

uge 6
og helbredsundersøgelse på Flyvemedicinsk i Kastrup

mandag d. 24. februar og tirsdag d. 25. februar 2025.

Løn

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer og Organisationsaftalen mellem Banedanmark og HK Stat for trafikmedarbejdere.

Under uddannelsen udgør lønnen ekskl. pension kr. 27.450,37 kr. i provins og 28.459,53 kr. i hovedstaden i de første 6 måneder og som færdiguddannet trafikleder udgør lønnen ekskl. pension kr. 32.354,96 kr. provins og 32.893,26 kr. i hovedstaden.

Hertil kommer pension samt ulempetillæg for nat- og weekendarbejde.

Ansøgning

Vil du vide mere, så kontakt teamleder Erik H. Andersen på [email protected] eller på tlf. 2634 0220 eller teamleder Lone Krogh Kremmling på [email protected] eller tlf. 2637 2387.

Send din ansøgning og dit cv hurtigst muligt, da vi indkalder til optagelsesprøve løbende.

Hvis du har ønsker til dit ansættelsessted, vil vi bede dig om at anføre disse i ansøgningen, i prioriteret rækkefølge.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Afdeling:

Lokation: Carsten Niebuhrs Gade 49, 1577 København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Banedanmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Banedanmark

Amerika Plads 15, 2100 København Ø

Vi udvikler og leverer en sikker, pålidelig og attraktiv jernbane, hvor vi løbende forbedrer rettidighed, trafikinformation og effektivitet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2695861//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.