Få opslag som dette inden alle andre

Fagligt kompetent sygeplejerske til Sundhedscenter Nordfyn Døgn og Dag – Blandede vagter

Nordfyns Kommune



Tænker du rehabiliterende, og har du en faglig interesse i korte og effektive behandlingsforløb?
Ønsker du at arbejde fagfagligt i en tværfaglig kontekst?
Har du et godt overblik, god dømmekraft og gode samarbejds- og beslutningsevner?
Kunne du tænke dig at være med i et spændende arbejde med at udvikle og optimere vores sundhedscenter ud fra den rehabiliterende tankegang?

Er svaret ja? –Fantastisk! Så er det måske lige dig, vi står og mangler i vores team.

Hvem er vi egentlig, og hvad er opgaven?
Vi er et forholdsvis nyt tilbud i Nordfyns Kommune, som er i konstant udvikling og optimering.
Sundhedscenter Nordfyn - Døgn og Dag og åbnede den 1. juni 2022. Tilbuddet består af 20 midlertidige rehabiliterings- og behandlingspladser fordelt på 14 døgn pladser og 6 dagspladser. Målgruppen for pladserne vil typisk være den ældre medicinske patient med behov for et midlertidigt intensivt behandlings-, genoptrænings- eller rehabiliteringsforløb, der ikke kan varetages i eget hjem.

Vi er et tværfagligt team, som består forskellige faggrupper: ergoterapeuter, fysioterapeuter, SOSU-assistenter og sygeplejersker.

De tidligere udskrivelser stiller højere og højere krav til vores kompetencer og faglighed, og vi ser ofte borgere med stor kompleksitet i deres sygdomsbillede. Vi mener, at succeskriteriet er, at vi formår at løfte dette igennem et tværfagligt samarbejde – både med de faggrupper vores team består af, men i høj grad også med sygeplejen, hjemmeplejen, de praktiserende læger, sygehuset, visitatorer og selvfølgelig borgere og pårørende.

Vi skal i fællesskab sikre, at borgernes rejse fra sygehus eller eget hjem, til vores tilbud og videre tilbage til eget liv, bliver så helhedsorienteret og tryg som muligt, og at borgerne genvinder et så godt funktionsniveau som muligt.

Som sygeplejerske i Sundhedscenter Nordfyn – Døgn og Dag, vil din rolle og din faglighed i høj grad komme til udtryk i dit kendskab til den ældre medicinske patient og hvilke udfordringer og opmærksomhedspunkter, arbejdet med denne gruppe medfører. Du vil være en sundhedsfaglig sparringspartner for dine tætte kolleger i teamet, i den øvrige organisation samt med borgere og pårørende.
Du har sans for detaljen og kan spotte vigtige tegn og ændringer, der skal reageres på og vil i dit arbejde være med til at skabe kvalitet i sektorovergangene.
Arbejdsdagen er ofte uforudsigelig, og de planer, du har lagt for dagen, forløber ikke nødvendigvis, som du havde forventet.

Hvem er du så?

  • Du er uddannet sygeplejerske og brænder virkelig for dit fag – det er en fordel, hvis du har erfaring med IV-behandling.
  • Du er fagligt bredt funderet og gerne med erfaring fra rehabilitering.
  • Du er selvstændig, har et godt overblik og formår at tilrettelægge dit eget arbejde.
  • Du formår at formidle på skrift - både til kolleger fra dit team og i den øvrige organisation - og er med til at skabe høj faglig kvalitet i sektorovergangene.
  • Du byder selvstændigt ind med din faglighed – både monofagligt og tværfagligt.
  • Du er en mester i at samarbejde med andre – både i teamet og med andre samarbejdspartnere.
  • Du arbejder innovativt og synes, det er spændende at gå ny veje, prøve nye metoder og i det hele taget være fleksibel i din tilgang til arbejdet og dit fag.
  • Du har en positiv indstilling og godt humør.

Hvad kan du forvente af os?

  • Vi sikrer dig en god introduktion, så du lærer dine kollegaer og resten af huset godt at kende.
  • Du får stor bredde og variation i dit arbejde.
  • Du får ansvar og medindflydelse.
  • Du bliver en del af et tæt tværfagligt samarbejde i hverdagen for at tilgodese de behov, hver enkelt borger har.
  • Vi har fokus på et godt læringsmiljø, synlig ledelse og plads til nytænkning, hvor du har mulighed for at sætte dit præg på udviklingen.
  • Du bliver en del af en stor organisation med flad struktur.
  • Du får en sundhedsordning.

Alt det praktiske
Vi er placeret ved Vesterbo Plejehjem, Vestervænget 23, 5471 Søndersø.

Stillingen er på 32 timer med mulighed for flere timer.
Tiltrædelse: 1. februar 2025.
Weekendvagter: Hver 4. uge i dagvagt samt 5 aftenvagtet hver 4. uge, fordelt med henholdsvis 2 og 3 aftenvagter hver 2. uge.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevant dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse senest den 15. december 2024.
Skriv gerne i din ansøgning hvor du har set opslaget.

Samtalerne forventes afholdt den 19. december 2024.
Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at ringe og få en snak om mulighederne med teamleder Marlene Bang Skjøth på tlf.: 21 72 82 77.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Afdeling: Sygeplejen

Ansøgningsfrist: 15 December 2024

Placering: Vestervænget 23, 5471, Søndersø, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nordfyns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nordfyns Kommune

Østergade 23, 5400 Bogense

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2695903//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.