Support Manager
EG A/S
Har du lyst til at drive vores supportafdeling fremad og i den rigtige retning på tværs af alle vores produktområder? Er du skarp til at jonglere med mange opgaver og til at lede med et fleksibelt fokus, der tilpasses de forskellige behov? Så er det måske dig vi søger til vores supportteam i EG Digital Welfare.
Som vores Support Manager er du ansvarlig for product support afdelingen, som består af knap 20 supportere og omkring 6 studentermedhjælpere placeret på flere af vores lokationer omkring i landet. Vi supporterer på ca. 30 forskellige produkter fordelt på 6 vertikaler.
Vores kunder spænder vidt fra statslige, regionale og kommunale kunder til større og mindre private kunder. Vores brugere er typisk sagsbehandlere, socialrådgivere, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, lærere, administrativt personale og meget andet.
Vores opgave er hovedsagligt incidenthåndtering og i mindre grad brugersupport. Vi er i øjeblikket i fuld gang med at implementere flere customer success initiativer, så vi kan hjælpe vores kunder med at få mest muligt ud af vores produkter.
Vær med til at forme og udvikle supportfunktionen hos EG Digital Welfare
Som Support Manager hos EG Digital Welfare vil du få et stort ansvar for at lede vores landsdækkende supportteam, hvor du vil referere til Senior Manager Pia Quvang Alsløw Nielsen. Du vil fungere som bindeled mellem vores strategiske mål og den daglige drift, hvor din evne til at prioritere og lede er afgørende for afdelingens succes. Dette er en unik mulighed for at påvirke den retning vores supportfunktion bevæger sig i, hvilket giver dig en central rolle med stor indflydelse og mulighed for at forme fremtidens supportmodel i EG Digital Welfare.
Din hovedopgave bliver at lede vores supportteam, som dækker en bred vifte af produkter, og består af medarbejdere, der er placeret rundt om i landet. Supporten er en central del af vores Business Unit, da teamet fungerer som vores stemme udadtil og hver dag prioriterer de henvendelser, som vores kunder melder ind.
Din opgave vil være at lede det samlede danske supportteam i den rigtige retning udfra overordnede strategiske retningslinjer, samt at sikre ledelse og udvikling af hver enkelt medarbejder. Da supporterne er fordelt på lokationer i Ballerup, Odense, Aarhus og Ikast skal du være indstillet på regelmæssige besøg til de forskellige afdelinger. Du vil få ansvaret for at sikre en velfungerende supportafdeling med stabil drift, fuld dækning under ferier og sygdom samt en ensartet, høj serviceoplevelse for vores kunder på tværs af alle produkter.
Som en del af et firma i vækst vil du spille en vigtig rolle i at onboarde nye produkter samt medarbejdere i teamet. Du vil også løbende stå for rapportering, så vi har et klart overblik over produktperformance. Sidst, men ikke mindst, får du medansvar for at forankre vores vision og gøre den til en naturlig del af EG Digital Welfare.
Du er det perfekt match hvis...
Du kan lide en omskiftelig hverdag, hvor tingene går stærkt. Vi har de seneste år implementeret mellem 2-4 nye produkter om året, så du skal have lyst til at arbejde tæt med kunder, og have et skarpt øje for customer success og kundetilfredshed. Med analytiske evner og erfaring på både strategisk og operationelt niveau er du vant til at lede både opad og nedad i organisationen. Du er en stærk samarbejdspartner og går forrest som et godt eksempel.
Det vil være en fordel hvis du har erfaring med:
- Medarbejderledelse.
- Distanceledelse – du skal være synlig på alle lokationer.
- Ressourceplanlægning og overblik.
- Implementering af nye processer.
Hvad kan du forvente dig af os?
- Et professionelt og forretningsdrevet miljø med masser af spændende projekter.
- Dygtige og engagerede kolleger, der ved, at de kun bliver bedre gennem samarbejde og aktiv videndeling.
- Mulighed for personlig og faglig udvikling.
- Målrettede uddannelsesforløb i vores EG Academy.
- Stort fokus på medarbejdertrivsel. Tre gange årligt afholder vi trivselsundersøgelser for at sikre en fortsat høj medarbejdertilfredshed og engagement hos vores medarbejdere.
- Engagerede medarbejdere der glæder sig til at byde en ny leder velkommen.
Kontakt
Er du interesseret i at høre mere inden du søger, er du velkommen til at kontakte Senior Manager Pia Quvang Alsløw Nielsen på telefon +45 3085 5923 eller på email [email protected]. Stillingen ønskes tiltrådt snarest muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi udvikler fremtidens vertikale software, der påvirker kunderne og samfundet på en bæredygtig måde. Vi stræber altid efter at blive bedre: Vi er et dedikeret team af innovatører og problemløsere. Som en integreret del af vores kultur tager vi ansvar for vores bidrag til kunderne, hinanden og det samfund, vi lever i.
Læs mere: Om EG og se også vores flotte video, som viser hvordan vores software gør en forskel We are EG - YouTube. Du kan også se vores nyeste video her, hvor fire af vores engagerede kolleger giver dig et indblik i deres arbejde hos EG.
#Li-Hybrid
Afdeling: Hedeager 44, Aarhus N
Lokation: Ballerup, Odense
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: