Få opslag som dette inden alle andre

Psykolog (aut.) til alsidig stilling ved Center for Kommunikation

Herning Kommune



Er du autoriseret psykolog med erfaring inden for ADHD, autisme spektrum forstyrrelser (ASF) og neuropsykologi? Har du lyst til at arbejde i et tværfagligt team og hjælpe voksne borgere med at finde kompenserende strategier, der kan understøtte deres aktivitet og deltagelse i hverdagen? Så er du måske den psykolog, vi søger til vores Neuro-team hos Center for Kommunikation i Herning.Stillingen i praksis

  • 37 timer pr. uge (vi er fleksible ift. et ønske om et lavere timetal)
  • Ansættelse pr. 1. marts 2025 eller snarest derefter
  • Arbejdssted i Herning, men undervisning og rådgivning kan også foregå i samarbejdskommunerne i vores dækningsområde

Dine primære arbejdsopgaver vil inkludere
Den ledige stilling skal varetage opgaver indenfor ADHD eller autisme spektrum forstyrrelse, her tilbydes et specialforløb for målgruppen, hvor blikket er på kompenserende strategier ift. øget aktivitet og deltagelse i hverdagslivet og/eller beskæftigelse og ikke mindst generel trivsel og mod i livet.

Derudover vil der også være opgaver indenfor områderne; langvarige følger efter hjernerystelse og hjerneskade. Opgaverne består bl.a. i udredende samtaler, psykoedukation, individuel – og holdundervisning, kortere forløb med samtaleterapi til borgerne og deres pårørende samt vejledning og rådgivning og evt. supervision til fagpersoner.

Som konsulent og psykolog vil du få et særligt ansvar for at bidrage til teamet med faglig viden, metoder og tilgange.

Neuro-teamet er forankret i Tale- og neuroafdelingen ved Center for Kommunikation. Teamet består af et tværfagligt team bestående af ergoterapeuter, fysioterapeut, psykolog, neuropsykolog samt sygeplejerske og afdelingsleder.Vi tilbyder dig

  • Et godt, venligt og humoristisk kollegialt fællesskab med fokus på trivsel og faglig udvikling
  • Et grundigt introduktionsforløb og mulighed for intern supervision
  • Mulighed for at deltage i psykologfaglige kurser og faglige udviklingsaktiviteter på specialistniveau
  • Mulighed for at bidrage til udvikling af ydelser og materialer til vores målgrupper
  • Fleksibilitet i arbejdet, både i forhold til selvtilrettelæggelse af opgaver og samarbejde med kolleger på tværs af afdelinger

Vi søger en kollega, der

  • Bidrager i fællesskab til kollegial trivsel og faglig udvikling
  • Er autoriseret psykolog, gerne med erfaring indenfor ADHD og ASF, eller har et stærkt ønske om at dygtiggøre sig på området
  • Har erfaring med eller interesse for Kognitiv Adfærdsterapi (CBT) og Acceptance and Commitment Therapy (ACT)
  • Har viden om eller erfaring med neuropsykologi
  • Har kendskab til almindelige neuropsykologiske undersøgelsesmetoder
  • Har interesse for undervisning og vejledning; konsulentarbejde, både individuelt og på hold
  • Er engageret i faglig udvikling og bidrager til udvikling af ydelser og metoder
  • Er vant til at arbejde både monofagligt og tværfagligt
  • Er fleksibel, nysgerrig og ønsker at arbejde med både kognitive, adfærdsmæssige og eksistentielle problemstillinger

Kort præsentation af Center for Kommunikation
Center for Kommunikation er en tværfaglig undervisningsinstitution under Herning Kommune, der tilbyder specialiseret undervisning og pædagogisk bistand til voksne og børn med kommunikationsvanskeligheder. Lovgrundlaget for vores område er primært Lov om specialundervisning for voksne og Lov om social service.

Vi løser opgaver for Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Lemvig og Struer kommuner - samt tæt samarbejde med jobcentre, genoptræningsenheder og hjerneskadekoordinatorer.Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
CfK dækker et stort geografisk område, hvorfor kørekort kategori B er en nødvendighed.
Der vil blive indhentet straffeattest og børneattest i forbindelse med ansættelsen.Ansøgningsfrist
Mandag den 20. januar 2025 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 23. januar 2025.For yderligere oplysninger
om stillingen kan Afdelingsleder Majbrit Pind kontaktes på telefon 96 28 49 00.

Center for Kommunikation – for et bedre liv med kommunikation
Læs mere om os på Center for Kommunikations hjemmeside

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Herning Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Herning Kommune

Torvet 5, 7400 Herning

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2696635//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.