Ansøgningsfrist: 10. december 2024 Engageret socialpædagog søges til lille aktivitets- og samværstilbud
Gentofte Kommune
Brænder du for at arbejde med mennesker med særlige behov? Og interesserer du dig for naturen?
GENOPSLAG
Vi søger en ny kollega til en 37 timers stilling med ansættelse hurtigst muligt i vores aktivitets- og samværstilbud ’Natur og Samvær’. Måske det er dig?!
I Natur og Samvær har vi op til syv voksne borgere med varig nedsat kognitiv og fysisk funktionsevne. Tilbuddet blev etableret i år 2019 og ligger i et etplanshus på Bank-Mikkelsens Vej i Gentofte. Vi har vores egen have og er naboer til Gammelmosen, som vi benytter dagligt.
Borgerne er alle sensible og impulsstyrede og har brug for nærhed og en rolig struktureret dag. Størstedelen af borgerne er mobile, og en del har brug for hjælp til personlig pleje og andre daglige funktioner.
Om Natur og Samvær
I Natur og Samvær arbejder vi ud fra tre kerneværdier: RO – FÆLLESSKAB – UDVIKLING.
RO: Vi skaber rammer, så vores borgere kan finde ro i hverdagen. Det sker både gennem vores indretning af lokalerne og ved at arbejde med at bringe naturen til borgerne. Vores have spiller en vigtig rolle og bruges året rundt til aktiviteter, der forbinder borgerne med naturen.
FÆLLESSKAB: Fællesskabet er i centrum i vores arbejde med borgerne. Vi arbejder ud fra tanken om, at alle ikke er lige stillet, men at alle er lige værd. Borgerne bliver hørt og har medbestemmelse på gruppens aktiviteter. Det er et krav, at borgerne deltager i fællesskabet, men formen på deltagelse bliver tilrettelagt efter den enkeltes behov.
UDVIKLING: Gennem et roligt og trygt miljø og et inkluderende fællesskab kan borgerne udvikle sig personligt og socialt. Et mål for Natur og Samvær er at give borgerne lyst til at være aktivt deltagende i dagligdagen. Vi møder borgerne i øjenhøjde og tilrettelægger dagen efter deres behov.
Alle kan udvikle sig
På Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret (JAC), som Natur og Samvær er en del af, tror vi på, at alle kan lære nyt og udvikle sig. Vores udgangspunkt er, at alle skal have mulighed for at udvikle deres kompetencer ud fra zonen for nærmeste udviklingstrin. Vi tilrettelægger individuelle læringsforløb for vores borgere med udgangspunkt i deres kompetencer og præferencer. Du skal være med til at tilrettelægge og gennemføre læringsforløbene. Vi dokumenterer ved hjælp af Sensum bosted, og alle borgerne har individuelle læringsmål, som understøttes af de daglige aktiviteter.
Dine arbejdsopgaver:
- Du bliver en del af et lille team på fire medarbejdere og får derudover over 100 kolleger på hele JAC at sparre med.
- Du skal stå for at tilrettelægge dagen for den/de enkelte borgere
- Du skal støtte borgerne i daglige aktiviteter, herunder spisning og hygiejne
- Du skal stå for at planlægge og gennemføre aktiviteter for borgerne som fx gåtur, beplantning i haven, lave bål og andre aktiviteter i haven
- Du skal dagligt dokumentere vedr. borgernes trivsel, læring og udvikling i Sensum bosted.
- Du skal samarbejde med pårørende, botilbud og eksterne samarbejdspartnere omkring vores borgere
- Du skal have lyst til at bidrage med at udvikle Natur og Samvær som tilbud og JAC som organisation.
Bliv en del af en fantastisk arbejdsplads med en 90 % ledelsesløs organisering
JAC er fire år i træk blevet kåret til Danmarks Bedste Offentlige Arbejdsplads. Vi har en 90 % ledelsesløs organisering, et stærkt fællesskab, en høj faglighed og en høj grad af tillid til hinanden. Vi har højt til loftet, og som medarbejder har du stor indflydelse både på dit daglige arbejde og organisationen som helhed. Du er fx med til at udtænke organisationens strategi, styre økonomien og rekruttere nye medarbejdere. Samtidig har vi rigtig gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse og har eksterne oplægsholdere til fælles læring.
Vi forventer at:
- Du er uddannet pædagog og har erfaring med målgruppen
- Du har øje for at spotte potentiale hos borgerne
- Du kan skabe læringsrum med afsæt i borgernes egne forudsætninger
- Du har en god fysik og et udpræget positivt livssyn, som smitter af på dine omgivelser og relationer, er samarbejdsorienteret og trives med at tænke på tværs
- Du har overblik og kan arbejde selvstændigt
- Du er god til skriftlig dokumentation og har gode it-kompetencer.
Vi kan tilbyde:
- En dynamisk, spændende og uhøjtidelig arbejdsplads med et fantastisk arbejdsmiljø
- En arbejdsplads med et højt fagligt niveau
- En åben og engageret personalegruppe
- En arbejdsplads, der tror på at alle mennesker kan udvikle sig, og som har stor fokus på læring.
Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden ligger mellem kl. 07.30-15.00 i hverdagene. Stillingerne aflønnes efter gældende overenskomst på området. Der indhentes udvidet straffeattest ved ansættelsen.
Vi holder løbende samtaler.
Læs mere om Natur og Samvær på JAC's hjemmeside her
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Maybritt Perlt Jeppesen
Funktionsleder
[email protected]
Telefon: 51418855
Mobil: 51418855
Ansøgningsfrist: 10. december 2024 klokken: 12:00
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: