Pleje & Rehabilitering, team Skåde søger sygeplejerske til fast aftenvagt.
Aarhus Kommune
I Aarhus kommune er aftensygeplejen organiseret i en enhed i hvert af vores tre distrikter Nord, Midt og Syd
Aftensygeplejen i Distrikt Syd løser opgaver i alle tre forvaltninger ”sundhed og forebyggelse”, ”pleje og rehabilitering” samt ”ældre og omsorg” (plejehjem). Ledelsesmæssigt er aftensygeplejen i Distrikt Syd forankret i Hjemmeplejen Skåde, hvor man har fælles indmøde med sine to andre kollegaer.
Derudover løses der opgaver i institutioner under MSB og MBU.
De opgaver der skal løses i en aftenvagt, er de planlagte opgaver, der ikke kan løses på andre tider af døgnet og ikke kan løses af andre faggrupper. Derudover er man en del af det akutte beredskab, som skal løse de akutte opgaver, der opstår.
Der er et tæt samarbejde med blandt andet sosu assistenter i de forskellige enheder samt kommunens akut team.
Borgerforløb i aftensygeplejen vil både omfatte komplicerede borgerforløb ift. terminale, kronikere og multisyge borgere samt mindre komplicerede forløb for borgere, der primært får støtte til praktiske opgaver eller til mindre plejeopgaver
Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang og med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse, borgeroplæring og borgersikkerhed. Vi arbejder med afsæt i systematikken i Sundhed og Omsorgs Forløbsmodel.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i aftenvagt.
Opgaver:
- Du varetager sygeplejefaglig behandling og pleje – herunder palliativ og lindrende sygepleje.
- Du arbejder med borgeroplæring, inddragelse af borgers familie/netværk, frihedsteknologi og har fokus på mulighederne for opgaveoverdragelse af konkrete sygeplejeindsatser til social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere i henhold til kompetencekrav og det konkrete borgerforløb.
- Du arbejder systematisk med kvalitet og borgersikkerhed og arbejder efter Sundhed og Omsorgs gældende instrukser.
Kandidatens profil:
Vi søger kollegaer, der kan genkende sig selv i nedenstående:
- Du er uddannet sygeplejerske
- Du har erfaring med at varetage klinisk sygepleje, understøtte borgere i at leve et meningsfuldt liv med de helbredsmæssige udfordringer, der er opstået, samt at forebygge yderligere helbredsmæssige udfordringer.
- Du motiveres af at understøtte borgerne i at vedligeholde deres helbred og funktionsevne, så de kan blive ved med at være mest muligt selvhjulpne
- Du arbejder efter gældende instrukser.
- Du kan lide at indgå i længerevarende relationer med borgere og pårørende og følge borgernes udvikling
- Du ser styrkerne ved at indgå i et tværfagligt samarbejde omkring borgerforløb
- Du ser det som en spændende og udviklende opgave at være med til at opbygge Sundhed og Omsorgs nye tværfaglige hjemmepleje
Derfor skal du vælge os:
- En arbejdsplads med højt til loftet
- En arbejdsplads i konstant udvikling og med fokus på god trivsel
- Et spændende job med mange udfordringer
- En engageret, selvstændig og fleksibel personalegruppe og gode kollegaer
- En god introduktion til arbejdet i hjemmeplejesygeplejen der tager afsæt i dine konkrete behov.
- Relevante kurser
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01.02.2025
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder Ida Bjørn Nielsen på 51576428 eller mail [email protected]
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 13.12.2024.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 17.12.2024
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. (obligatorisk afsnit)
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Aftensygepleje Syd
Ansøgningsfrist: 13 December 2024
Placering: Bushøjvænget 113, 8270, Højbjerg, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: