Få opslag som dette inden alle andre

Pædagoger søges til Familien Først

Nyborg Kommune



Vi søger pr. 1. februar 2025 eller snarest muligt to pædagoger til en ny familieorienteret indsats, vi kalder Familien Først. Stillingerne er fuldtid.
Indsatsen er ny og med tiden skal man arbejde i små teams, med forskellige faglige kompetencer. Disse tværfaglige egenskaber sættes i spil i hjem, hvor børn/unge er anbringelsestruede – eller som en indsats der genforener en familie.
Det stiller krav til fleksibilitet både praktisk og metodisk.

Om dig:
Du skal være uddannet og samtidig have en ekstra vinkel ind i familieindsatsen. Det kan være ekstra kendskab til småbørn, skole, jobcentre, andre etniciteter, rusmidler… – ja, et område hvor du kan berige den samlede indsats med din vinkel og specialviden.

Helt grundlæggende skal man som medarbejder have forståelse for, at den indsats der udvikles i hjemmet, er skabt sammen med familien, så barn/ung/familie, socialrådgiver og indsatsmedarbejdere er enige om, hvad der skal gøres for at holde familien samlet.
Det kræver et ydmygt og ligeværdigt menneskesyn og det kræver en forståelse for tværfagligt systemisk arbejde, hvor vi ser problemstillingen bredt, så skoler, dagtilbud, jobcentre, psykiatri, bankrådgivere etc. er medindtænkt i den unikke løsning for den enkelte familie.

Om os:
Nyborg Kommunes specialindsatser på børn- og familieområdet, hvor ”Familien Først” er forankret under Juulskov Huset, er organiseret i forebyggelsesområdet Familieindgangen, ambulante indsatser i Familiehuset og døgntilbuddet Juulskov Huset. Familien Først-medarbejdere vil som en ny indsats referere til afdelingslederen af Juulskov Huset – men arbejde selvstændigt i opgaverne med en koordinator.

Vi forventer, at du:

  • Har en grundlæggende respekt, ydmyghed og ordentlighed overfor alle du møder.
  • Kan skabe tillid i relationen til både barn/ung og familie.
  • Tør sætte dig selv i spil i kreative individuelle løsninger.
  • Er en holdspiller – som er godt læsende og skrivende.
  • Vil være med til at gå nye veje – på et fagligt grundlag.
  • Er systematisk, stabil og har tingene i orden.
  • Har glimt i øjet og har det sjovt med kollegerne.
  • Kan tænde lyset – hvor det er lige ved at gå ud.
  • Har kørekort til personbil.

Vi tilbyder:

  • Masser af dejlige børn, unge og familier, der har brug for hjælp.
  • En arbejdsplads med livlige kolleger, hvor forskellighed er en dyd.
  • Mulighed for indflydelse på din arbejdsplads.
  • Mulighed for uddannelse som styrker dig – og arbejdspladsen.
  • Supervision og fleksibilitet i ansættelsen.

Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelse.

Arbejdstiden vil hovedsageligt være i dagtimerne, men der kan forekomme weekend og aftenarbejde.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at ringe hverdage mellem kl. 12 og 16 til koordinator Helle Nielsen på tlf.: 6112 5401 eller afdelingsleder Mie Krogh Jensen på tlf.: 2156 2407.

Ansøgningsfrist 15. december 2024 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 18. december 2024
Tiltrædelse 1. februar 2025 eller snarest muligt
Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Afdeling: Juulskov Huset

Ansøgningsfrist: 15 December 2024

Placering: Skolevænget 4, 5853, Ørbæk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nyborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nyborg Kommune

Torvet 1, 5800 Nyborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2696725//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.