Få opslag som dette inden alle andre

Projektstilling i Uddannelsesvejledningen

Frederiksberg Kommune



Om jobbet
Vi søger en projektmedarbejder til uddannelsesvejledningen i Ungecentret i Frederiksberg Kommune fra 1. februar 2025 eller snarest muligt derefter.

Stillingen er på 25 timer om ugen og er tidsbegrænset til 12 måneder. fra opstart.

Opgaverne vil være afvekslende. Hovedopgaven er at hjælpe teamleder for vejledningen Kirsten Steffensen og faglig koordinator Dorthea Müller med faglige ad hoc- opgaver så som skriftlig formidling, daglig drift af projektopgaver og øvrig udvikling.

Herudover vil du skulle understøtte projektet ”Styrkede overgange for ordblinde”.

De fleste unge med ordblindhed starter på en ungdomsuddannelse, men frafaldet blandt dem er desværre stort. På nuværende tidspunkt findes der ikke noget vejlednings materiale, der er målrettet de særlige udfordringer ordblinde unge møder i overgangen fra skole til videre uddannelse. Derfor ønsker vi, i rammen at dette projekt, at udvikle og afprøve et vejlednings materiale målrettet ordblinde unge og deres forældre.

Projektet er finansieret af Egmont Fonden og gennemføres i samarbejde med Københavns Professionshøjskole og Aalborg Kommune.

Opgaverne vil bl.a. være:

  • skrive tekster til rapporter, aktivitetskatalog, mails m.m.
  • transskribere interviewdata.
  • administrative opgaver, bl.a. registrering og opfølgning.
  • kommunikation med samarbejdspartnere.
  • udsende, følge op på- og bearbejde evaluering af aktiviteter.
  • koordinere og klargøre til møder og arrangementer.
  • forberede power point.

Din profil
Vi forventer, at du:

  • Kan lide at løse ad hoc - opgaver
  • Er grundig og struktureret og følger dine opgaver helt til dørs.
  • Kan prioritere dine arbejdsopgaver og sikre, at de bliver udført inden for den aftalte tid
  • Er "hurtig på tasterne" med generelt stærke skriftlige/mundtlige formidlingsevner og kan formidle information og data i et modtagerorienteret sprog
  • Kan skabe overblik, administrere, koordinere og planlægge både små og store opgaver
  • Er imødekommende, positivt indstillet, mødestabil, fleksibel og klar til at give en hjælpende hånd, der hvor der er behov
  • Er hjemvant i Office pakken (Outlook, Excel, Word, PowerPoint mv.) og har gode it- og systemkompetencer.

Vi tilbyder:

  • Et spændende job i et afvekslende arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på sparring og samarbejde.
  • Grundig introduktion til opgaverne.
  • Høj grad af fleksibilitet og selvstændighed i hverdagen. En arbejdsplads med gode, hjælpsomme og fagligt dygtige kollegaer.
  • Indflydelse og ansvar for eget arbejde, samt plads til initiativ og kreativitet.
  • En arbejdsplads præget af arbejdsglæde, nysgerrighed, selvironi og humor, der samtidig har ambitionerne og kerneopgaven i fokus

Løn og ansættelsesforhold
Der er tale om en tidsbegrænset projektstilling på 25 timer pr. uge.

Ansættelsen er forankret i Frederiksberg Kommunes Ungecenter, Finsensvej 86.

Du refererer i det daglige til teamleder Kirsten Kildedal Steffensen.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst, samt efter principperne i Ny Løn. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Kirsten Kildedal Steffensen på telefon 2898 3820.

Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er onsdag den 11. december 2024. Der forventes ansættelsessamtaler mandag den 16. December 2024.

Tiltrædelse Den 1. februar 2025 eller snarest herefter.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Afdeling: Importeret fra AD

Ansøgningsfrist: 11 December 2024

Placering: Finsensvej, 86, 2000, Frederiksberg, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Frederiksberg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Frederiksberg Kommune

Smallegade 1, 2000 Frederiksberg

Frederiksberg Kommune er en selvstændig kommune placeret midt i Hovedstaden, som er en del af Greater Copenhagen. I 2016 var vi i alt 104.481 indbyggere, der tilsammen bredte sig udover et areal på 8,7 kvadratkilometer, hvilket gør os til den tættest befolkede kommune i Danmark. Frederiksbergs højeste punkt er cirka 30 meter over jorden og ligger på Frederiksberg Bakke i Søndermarken.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2696791//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.