Inklusionsvejleder til Mosedeskolen
Greve Kommune
Inklusionsvejleder til Mosedeskolen
Vi søger en modig inklusionsvejleder til vores fællesskab
Brænder du for at skabe inkluderende læringsmiljøer og understøtte børns trivsel og udvikling? Har du en stærk faglig baggrund inden for inklusion og evnen til at bygge bro mellem elever, medarbejdere og forældre? Så er du måske vores nye inklusionsvejleder!
Om os
Mosedeskolen er en moderne folkeskole med ca. 750 elever og 50 engagerede medarbejdere, der arbejder målrettet for at skabe læring og trivsel i et inkluderende fællesskab. Vi ligger i et solidt boligområde og har et tæt samarbejde med forældre og lokalsamfundet. På skolen vægter vi faglighed, relationer og samarbejde højt, og vi søger en inklusionsvejleder, der kan hjælpe os med at styrke vores indsats på dette vigtige område.
Om stillingen
Som inklusionsvejleder på Mosedeskolen bliver du en central del af skolens arbejde med at sikre, at alle elever oplever sig som en værdifuld del af fællesskabet. Du skal rådgive og vejlede medarbejdere og teams i arbejdet med elever med særlige behov, udvikle inkluderende praksis og samarbejde tæt med ledelsen om skolens samlede indsats for trivsel og læring.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Rådgivning og sparring med lærere og pædagoger om pædagogiske og didaktiske strategier, der fremmer inklusion og trivsel.
- Udvikling af inkluderende læringsmiljøer gennem observation, analyse og konkrete forslag til handling.
- Skabe en skruktur for indsatser for elever med særlige behov, herunder samarbejde med PPR, forældre og eksterne aktører.
- Monitorering og evaluering af indsatsen for at sikre løbende forbedring af skolens inklusionsarbejde.
Om dig
Vi søger en inklusionsvejleder, der:
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund (lærer, pædagog eller lignende) og gerne erfaring fra en tilsvarende stilling.
- Kan sparke døren ind i klasserne og understøtte inklusionen i læringsrummet
- Arbejder systematisk med at evaluere og dokumentere indsatser.
- Vi sætter højt at du er modig på handlinger og løsninger, tør afprøve nye veje og fejle – med fuld ledelsesopbakning.
Vi tilbyder
- Et spændende job med direkte indflydelse på din jobramme
- En arbejdsplads med engagerede kolleger, der brænder for deres fag.
- Et stærkt fællesskab, hvor samarbejde vægtes højt.
- En skole hvor vi arbejder med at Greve Kommunes børnesyn sætter vores ramme.
Praktiske oplysninger
Stillingen kan være på del eller fuldtid efter nærmere aftale med tiltrædelse pr. 1/1 2025. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 15/12 2024, samtaler holdes løbende med valgte kandidater.
Ansøgning via portalen
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Ian Hoar på tlf. 51970285
Bliv en del af Mosedeskolens fællesskab – og vær med til at gøre en forskel for børn, der har brug for det!
Afdeling:
Lilleholm 58, Greve
Lokation: Lilleholm 58-60, 2670 Greve
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: