Få opslag som dette inden alle andre

Sektionsleder for Rigspolitiets Netværkssektion

Rigspolitiet



Vil du spille en central rolle for en afgørende del af politiets IT-infrastruktur? Så skal du søge stillingen som sektionsleder for Netværk Services i Rigspolitiets Koncern IT. Her får du en unik mulighed i en af landets største IT-organisationer, hvor du skal være med til at sikre, at politiet kan løse sine kritiske opgaver effektivt og sikkert.

Du leder en vigtig mission
Som sektionsleder for Netværk Services står du for ledelsen og udviklingen af et team af højt specialiserede tekniske medarbejdere med forskellige fagspecifikke baggrunde inden for netværksdrift. Sektionens primære arbejde omhandler at udvikle, optimere og sikre stabil drift af dansk politis netværks- og firewall-løsninger.

Sektionens vigtigste opgave er at støtte op om politiets kritiske infrastruktur og levere sikre kvalitetsløsninger, og her bliver din rolle som leder for sektionen helt central i forhold til at sikre, at teamet gør sit ypperste for at bidrage til, at politiet kan løse samfundsmæssigt vigtige opgaver.

​​​​​​​Din nye hverdag
Vi tilbyder dig et dynamisk og udfordrende arbejdsmiljø med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du kommer til at lede 22 dygtige medarbejdere, og dertil vil du have et tæt samarbejde med centrets ledergruppe, der refererer til centerchefen i Center for Infrastruktur. Din hverdag kommer blandt andet til at bestå af:

  • Ledelse og udvikling af et team af højt specialiserede teknikere.
  • Strategisk tænkning i udviklingen og implementeringen af Koncern IT’s overordnede strategi for netværksområdet.
  • Teknisk dybde i arbejdet med at sikre, at vores netværksløsninger er robuste, skalérbare og fremtidssikrede.
  • Forandringsledelse i et dynamisk IT-landskab, hvor der skal implementeres nye teknologier og arbejdsgange.
  • Samarbejde med både nære kolleger og eksterne samarbejdspartnere.
  • Økonomistyring af sektionens budget og sikring af en optimal ressourceudnyttelse.

Hvem er du?
Du er en erfaren leder med teknisk dybde og indsigt i netværks- og sikkerhedsinfrastruktur. Du har en proaktiv tilgang til drifts- og leveranceopgaver i din sektion, og du sætter pris på at involvere dig og interesserer dig for dine medarbejdere og deres arbejde. Derudover forestiller vi os, at:

  • Du har en indgående viden om netværk, teknologier og cybersikkerhed og kan oversætte tekniske kompleksiteter til klare strategier.
  • Du trives i et miljø med højt tempo og kan drive agile praksisser.
  • Du har et skarpt blik for sammenhænge og kan bidrage til at udvikle langsigtede strategier.
  • Du er en stærk kommunikator og kan samarbejde på tværs af organisationen.
  • Du har erfaring med eksternt indkøb af services inden for netværk.

Løn- og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du indplaceres som chefkonsulent med personaleledelse.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst. Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand i politiet, kan du bevare din ansættelsesform.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiets domiciler i Storkøbenhavn, med udgangspunkt i Landlystvej 34, 2650 Hvidovre.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen kan du kontakte centerchef for Kim Lohse på telefon 9135 7642. Du kan læse mere om vores ansættelsesproces og politiet som arbejdsplads her.

Vi ønsker som arbejdsplads at afspejle mangfoldigheden i samfundet, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge uanset baggrund.

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Ansøgningsfrist: onsdag den 11. december 2024.

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Du kan finde generel information om politiet her.

Ansøg nu

Ansøgningsfrist:
10.12.2024

Ansøgningsfrist:
10.12.2024

Arbejdsgiver:
Rigspolitiet

Jobsted (langt):
København V

Glostrup

Hvidovre

Deltid / fuldtid:
Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rigspolitiet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rigspolitiet

Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2696835//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.