Teamleder til Stab og Sekretariat i Kultur, Fritid og Borgerservice
Slagelse Kommune
Oprettet
26.11.2024
Ansøgningsfrist
10.12.2024
Ansættelsesdato
Hurtigst muligt eller pr. 1/2-2025
Ansættelsesforhold
37 timer
Arbejdssted
Slagelse Kommune Stenstuegade 3, 1., 4200 Slagelse
Kontaktperson
Chef Malene Rask 20 37 90 14
Send ansøgning Center for Kultur, Fritid og Borgerservice vil mere sammen – både internt i eget center og på tværs af Slagelse Kommune og civilsamfund.
Vi har pr. oktober 2024 etableret et fælles team Stab og Sekretariat, som skal bidrage til at løfte, facilitere og koordinere tværgående opgaver i centret og på tværs af Slagelse Kommune samt supportere den driftsmæssige del af centrets mange opgaver og områder. Stab og Sekretariat søger en teamleder, som vil bidrage til den videre udvikling i samarbejde med den øvrige ledergruppe og medarbejderne i teamet.
Slagelse Kommune
I Slagelse Kommune står vores fælles kernefortælling: Storebæltsforbindelse – Til det gode liv, helt centralt. Vi ønsker at gøre en forskel sammen og at vise – lokalt og nationalt – hvordan vores kommune er det unikke sted for det gode liv. I den ambition spiller Kultur, Fritid og Borgerservice en central rolle.
Center for Kultur, Fritid og Borgerservice
Center for Kultur, Fritid og Borgerservice fremstår i sin helhed velfungerende med en stærk bevidsthed om vores mangfoldige opgaveløsning og brede berøringsflade med borgere, foreninger, civilsamfundsaktører og turister i kommunen og heri en bevidsthed om vores særlige forpligtigelse til service og sammenhæng for borgerne.
Og det gælder også for os selv, vi arbejder ud fra ambitionen:
Ét samlet center – hver vores styrker og sammen
Centret består af områderne
- Fritid
- Bosætning og Turisme
- Kultur
- Biblioteker
- Kulturhus, Lokalarkiver og Stadsarkiv
- Borgerservice og Slagelse Kommunes hovedomstilling
- Stab og sekretariat
Vores borgerrettede funktioner og tilbud har til huse på forskellige matrikler og generelt set har vi en bred tilstedeværelse og berøringsflade i kommunen.
Vores administration har samlet til huse centralt i Slagelse by på Stenstuegade 3, men med administrative arbejdspladser også i tilknytning til vores øvrige funktioner.
Stab og Sekretariat består p.t af 5 engagerede og dygtige kollegaer med meget forskellige opgaver, erfaring og kompetencer. Vores forskellige kompetencer og erfaring gør, at vi supplerer hinanden godt og fremstår som et fagligt stærkt team med godt kollegaskab, arbejdsmiljø og trivsel. Opgaveporteføljen er bred og til tider kompleks med mange interessenter og tværgående perspektiver.
Vi har brug for dig, som
- Kan lede et team med forskellige opgaver og forskellig faglig baggrund
- Kan lede i samspil med de øvrige ledere, som understøttes fra dit team
- Har lyst til at udvikle dig som leder i et tværfagligt lederkollegie, hvor vi supplerer og hjælper hinanden på tværs af opgaveskel og referenceforhold
- Kan navigere mellem de driftsmæssige opgaver og understøttelse og strategiske udviklingsperspektiver på et samlet center
- Har erfaring med politisk sagsskrivning, skriftlige fremstillinger, oplæg mv.
- Har interesse for den organisatoriske understøttelse og udvikling af fagcenter indenfor HR, Økonomi, mv. og i samspil med de centrale funktioner på disse områder
Hvis du samtidig har nogle af følgende kompetencer, er det måske dig vi søger
- Har stærke relationelle kompetencer
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring med ledelse i en politisk ledet organisation
- Har erfaring med ledelse af medarbejdere med mange forskellige opgaver og baggrund
- Er struktureret og kan arbejde med både korte deadlines og længere processer
- Kan sætte retning og fungere som en samlende figur for medarbejdere og ledere i centret
Praktisk information
Vi har en fleksibel arbejdsplads, hvor der er mulighed for hjemmearbejde. Der kan forekomme arbejde i aftentimer samt weekend, alt afhængig af opgaven og samarbejdsrelationerne.
Det primære arbejdssted er Stenstuegade 3, 1. sal, 4200 Slagelse og er placeret tæt på Slagelse station.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst. Der indhentes reference i forbindelse med tilbud om ansættelse.
Yderligere oplysninger
om stillingen kan fås ved henvendelse til
- Chef for Kultur, Fritid og Borgerservice Malene Rask på telefon 20 37 90 14 eller mail [email protected]
Du kan læse mere om Slagelse Kommune på www.slagelse.dk (nyt vindue)
Ansøgningsfrist
- tirsdag den 10. december kl. 12.00
Kandidater der inviteres til samtale, kan forvente invitation den 11. december om eftermiddagen og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 12. december i tidsrummet kl. 11.00-15.00.
Når du sender din ansøgning, skal du vedhæfte CV, relevant dokumentation for uddannelse samt tidligere ansættelser.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: