Få opslag som dette inden alle andre

Overlæge (deltid) i kirurgi, Bispebjerg Hospital

Region Hovedstaden



Vi har en vagtfri stilling som deltidsansat overlæge på Abdominalcenter K, kirurgisk sektion til området pilonidalcyste kirurgi, proktologi og herniekirurgi. Vi søger derfor en speciallæge i kirurg fra 1. januar 2025 eller efter aftale.

Vi er Abdominalcenter K på Bispebjerg Frederiksberg Hospital, som er ét af fire akuthospitaler i Region Hovedstaden. I Abdominalcenter K varetager vi akut og elektiv kirurgi, og vi har hovedfunktion indenfor behandling af kolorektalcancer og regionsfunktion i behandlingen af komplekse analfistler samt giganthernier og parastomalhernier. Abdominalcenter K varetager desuden medicinsk gastroenterologi og hepatologi.

Vores optageområde dækker Område Byen med ca. 470.000 borgere og for udvalgte sygdomme Bornholm med ca. 43.000 borgere samt for rektumcancer Færøerne og Grønland. Abdominalcenter K er normeret til 58 senge, og de 38 kirurgiske senge er fordelt på et akut kirurgisk modtageafsnit, et femdøgns- og et syvdøgnsafsnit samt et korttidskirurgisk afsnit. I kirurgisk sektion har vi en operationsgang med et akutleje og fem elektive stuer, et kirurgisk ambulatorie og en stomiklinik. Vi har i gastromedicinsk/hepatologisk sektion et sengeafsnit på 20 senge samt et ambulatorium, en diagnostisk enhed og en levercirroseklinik. Fælles for medicinsk og kirurgisk sektion er et endoskopiafsnit med otte stuer og en forskningsenhed.

De kirurgiske opgaver og lægestaben er overordnet opdelt i akutkirurgi, nedre kirurgi, øvre kirurgi, og endoskopi. Den nedre sektion varetager diagnostik og behandling af maligne og benigne kirurgiske sygdomme i colon og rektum samt proktologiske sygdomme, mens den øvre sektion varetager diagnostik og behandling af patienter med benigne kirurgiske sygdomme i øvre GI-kanal og bugvæg foruden udredning af patienter med øvre GI-cancer. Derudover har afdelingen en stor akut aktivitet og stort flow af akutte patienter gennem afdelingens eget kirurgiske modtageafsnit og akutte operationsleje, som byder på et bredt og fagligt udfordrende udsnit af akutte kirurgiske sygdomme.

Afdelingen er organiseret med afsnitsledelse og uddelegerede ansvarsområder for speciallæger. Vi prioriterer transparens i ledelsen og beslutningsprocesserne og lægger vægt på at løse problemer tværfagligt og inddrage alle faggrupper. Vi har en stor uddannelsesforpligtelse for kirurger i hoveduddannelse, introduktionsstilling og KBU. Vi har desuden i Abdominalcenter K eget professorat i kirurgi og en høj forskningsaktivitet med fokus på kolorektal cancer, komplekse analfistler, bugvægshernier, sårheling, galdesten, akut pankreatitis, leversygdomme, og som nye områder forskning i tarmens microbiom og palliation.

Hvorfor skal du søge stillingen?
Vi søger en kandidat som ønsker at arbejde i vores kirurgiske sektion og som har interesse i behandlingen af pilonidalcyster, proktologi og hernier. Vi er særligt interesserede i kandidater, der har lyst og evne til at undervise og praktisk oplære yngre kolleger i kirurgiske behandlingsprincipper og teknisk-operative færdigheder.

Hvad tilbyder vi dig?
Et arbejde med dygtige kolleger i et godt fagligt og kollegialt arbejdsmiljø. Der er rige muligheder for at sætte sit præg på afdelingens faglige udvikling inden for de nævnte områder.

Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst evt. med tillæg for særlige funktioner og kvalifikationer.

Yderligere information kan indhentes hos ledende overlæge, dr. med. et pharm. Lars Tue Sørensen, Abdominalcenter K, Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV. Tlf. 20371844.

Du kan læse mere om vores afdeling på https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/abdominalcenter-k/Sider/default.aspx

Du kan også se os fra en lidt anden side på vores Instragram-konto: k_paa_bjerget

Ansøgningsfrist: 8. december 2024

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 50

Afdeling: Ny org

Bispebjerg Bakke 23, København

Lokation: Bispebjerg Hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2697134//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.