Få opslag som dette inden alle andre

Teknisk systemleder/asset manager/maskinmester

Region Syddanmark


Motiveres du af at skabe balance i, hvordan Sygehus Lillebælts Tekniske Systemer løbende tilpasses og vedligeholdes optimalt?

På tværs af Sygehus Lillebælts tre matrikler, Vejle, Kolding og Middelfart Sygehus har vi mange tekniske systemer, som alle bidrager til at skabe de bedste rammer og betingelser for, at det sundhedsfaglige personale kan lykkes med at tilbyde den bedste behandling til vores patienter og deres familier.

Vi arbejder med nye behov og modificering af eksisterende anlæg på tværs af de forskellige tekniske anlæg og søger en kollega der kan tage ansvar for bl.a. VVS, CTS, KØL og medicinske gasser.

Om jobbet:
I Projekter og Tekniske Systemer arbejder vi med mange forskelligartede opgaver og projekter inden for byggeri, teknik, telefoni og dokumentation. I det tekniske team får du 5 kollegaer, der hver især er ansvarlige for eget teknisk område. Din primære funktion er i samarbejde med dem og driften, at skabe en langsigtet plan, der understøtter nuværende og fremtidige behov samt sikre at denne eksekveres som aftalt. Men en anden vigtig opgave er også at drive egne projekter samt bidrage ind i større byggeprojekter.

Derudover er støtte til driften i forhold deres tekniske udfordringer, herunder sikre deling af viden om gældende love, standarder og regler inden for dit område en væsentlig del af dagligdagen.

Alle i afdelingen tager ansvar, for udvikling af måden vi arbejder på. Fokus for dit vedkommende vil være at skabe struktur og gode processer for vores langsigtede vedligeholdelsesplaner samt måden vi tænker ledelse af det tekniske område. Alt sammen i tæt samarbejde kollegaerne.

Du får en bred kontaktflade til vores driftsafdelinger andre relevante parter såvel internt som eksternt. Du får udfordrende opgaver, plads til at tænke nyt og en god mulighed for at forme din egen stilling med plads til såvel personlige som faglige udviklingsmuligheder. Du bliver samtidig en del af et afslappet, humoristisk og uhøjtideligt miljø, hvor vi vægter den faglige professionalisme højt.

Din arbejdsdag vil veksle mellem vores 3 matrikler i Vejle, Kolding og Middelfart.

Arbejdsområder og -opgaver

  • Ansvar for complience – overholdelse af gældende love, standarder og regler
  • Kravstiller til tekniske systemer
  • Bidrage til at skabe gennemsigtighed og danne grundlag for mere forudsigelig, effektiv og optimal drift på de tekniske systemer
  • Forvalte tekniske systemer (aktiver) inden for givne rammer baseret på en systematisk og datadrevet tilgang til styrring og drift
  • Bidrage til samspil og koordination med øvrige aktiver (aktiv ansvarlige)
  • Udarbejde og opdatere økonomisk forsvarlige og langsigtede vedligeholdelsesplaner, der understøtter sikker drift
  • Udarbejde og opdatere Teknisk masterplan der sikrer fremtidige kapacitetsbehov
  • Udføre projekter og opgaver fra vedligeholdelsesplaner og teknisk masterplan
  • Sparring og støtte til løsning af opgaver for Souschef/drift og teknikkere i forhold til tekniske udfordringer og træning
  • Være kravstiller og støtte til projektering og udførelse af tekniske løsninger på byggeprojekter

Din profil:
Din samlede erfaring er vigtigere end din uddannelse, så du kan have en solid baggrund som maskinmester, installatør, ingeniør eller anden lignende teknisk uddannelse.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med vvs, køl, bygningsautomatik og gerne kendskab til medicinske gasser
  • Er systematisk og data drevet
  • Måske har erfaring med Asset Management
  • Kender til projektledelse
  • Er god til at samarbejde og skabe relationer
  • Har helhedssyn og sans for god kundeservice
  • Kan bevare et overblik over flere samtidige projekter, herunder evner at forholde sig løsningsorienteret i forhold til samspillet mellem tid, økonomi og kvalitet

Om afdelingen
Projekter og Tekniske Systemer er en del af Teknisk Afdeling, der foruden en stab og administration også består af driftsafdelinger for Sygehus Lillebælts tre matrikler. Teknisk Afdeling varetager udbygning og vedligeholdelse af sygehusets bygningsmæssige faciliteter, tekniske installationer, udearealer mv. Teknisk Afdeling udgør den tekniske rygrad i Sygehus Lillebælt og består af ca. 90 ansatte, der er fordelt over et bredt spektrum af faglige baggrunde.

Vores fornemmeste opgave er at understøtte de kliniske afdelinger i at levere excellente resultater til patienten. Det gør vi ved at samarbejde og levere ordentlige, patientsikre og driftsstabile løsninger af en høj faglig kvalitet.

Yderligere information
Har du lyst til at høre mere, kan du kontakte Lykke Jakobsen på mobil 2022 8448.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med din faglige organisation og med en prøvetid på 3 måneder. Stillingen kræver kørekort af kategorien B.

Sygehus Lillebælt er røgfri, og der må ikke ryges eller anvendes E-cigaret i arbejdstiden.

Der er ansøgningsfrist den 5. januar 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 3.

Afdeling: Teknisk Afdeling, Sygehus Lillebælt

Stillingsbetegnelse: Ingeniør/maskinmester

Arbejdstid: Aftales

Arbejdssted: Kolding, Middelfart, Vejle

Ansøgningsfrist: 05-01-2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2697222//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.