Få opslag som dette inden alle andre

Udviklingsorienteret Afdelingschef til Regnskab og Finans i Region Syddanmark

Region Syddanmark


Vil du stå i spidsen for Regnskab og Finans, og herigennem sikre en stabil og serviceorienteret drift samtidig med, at du skaber rammerne for, at vi i Region Syddanmark er frontløber på nye metoder og teknikker inden for regnskabs- og finansområdet? Så er du måske vores nye afdelingschef til Regnskab og Finans?
”Som afdelingschef skal du lede 28 dygtige og engagerede medarbejdere, der arbejder ud fra en vision om høj regnskabsfaglighed, leveret digitalt af et stærkt fællesskab” udtaler økonomidirektør Kasper Breum Petersen.

Vi søger en engageret og udviklingsorienteret afdelingschef, der kan balancere ønsket om fortsat at sikre en professionel, stabil og serviceorienteret drift, samtidig med at du har fingeren på pulsen i forhold til afdelingens arbejdsområder.

Det handler om at fastholde høj kvalitet i afdelingens opgaveløsning, overholde aftalte leverancer i årets løb samt i forhold til regnskabsaflæggelse, revision mm., samt sikre en god anvendelse af afdelingens ressourcer. Derfor er orden i penalhuset, klare retningslinjer, sikker systemunderstøttelse og god support blandt vores kerneleverancer i en opgave, der handler om at understøtte, koordinere og udvikle regnskabsføring, forretningsgange og regnskabsaflæggelse for alle regionens enheder.

Samtidig er det vigtigt, at du er en visionær og strategisk leder, der kan stå i spidsen for afdelingens fremtidige udvikling og implementering af nye arbejdsmetoder - særligt med blik for øget digitalisering og automatisering. Du skal således evne at skabe rammerne for, at Region Syddanmark er frontløber på udvikling og implementering af nye metoder og teknikker inden for regnskabs- og finansområdet.

Derudover skal du have interesse og forståelse for IT og systemer. Vi står over for en større udskiftning af grundlæggende elementer i vores ERP-system, hvor du som systemejer på bl.a. økonomisystemet har en væsentlig rolle i både implementering og den efterfølgende drift og forvaltning.

Dine primære opgaver og ansvarsområder

  • Ledelse og udvikling af afdelingens medarbejdere, herunder at skabe en arbejdsplads, der understøtter trivsel og rammerne for et godt arbejdsmiljø
  • Tilrettelæggelse og overholdelse af afdelingens årshjul
  • Forandringsledelse og drive udvikling og implementering af nye tiltag og systemer
  • Ansvar for tværgående retningslinjer på økonomiområdet
  • Systemansvarlig for drift og udvikling af regionens fælles økonomisystem samt tilknyttede systemer
  • Deltage i og drive regionale og nationale netværk og arbejdsgrupper inden for afdelingens arbejdsområder

Den rette kandidat
For at lykkes i jobbet er det væsentligt, at du er en serviceorienteret og samarbejdende leder, der er god til at skabe og udbygge personlige relationer både internt i regionen og eksternt. Det gælder f.eks. i forhold til ledere og medarbejdere på de forskellige driftsenheder og stabsafdelinger samt til revision, banker, systemleverandører m.fl.

Du har en relevant videregående uddannelse inden for regnskab, revision, økonomi eller lign., og ledelsesmæssig erfaring inden for regnskabsområdet. Det er en fordel, hvis du har faglig forståelse for regionernes økonomiområde generelt.

Det er også vigtigt, at du har stærke relationelle og kommunikative kompetencer, er synlig og nærværende og har en inddragende stil, hvor samarbejdspartnere oplever at blive mødt og udfordret i øjenhøjde og med blik for helheden. Med dit engagement og din faglighed er du med til at skabe arbejdsglæde og motivation hos dine medarbejdere.

Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er tillidsskabende, og har en involverende, fleksibel og åben ledelsesstil
  • Kan uddelegere og bringe medarbejdernes kompetencer i spil
  • Har en naturlig autoritet og gennemslagskraft, der gør, at du er åben over for argumenter, men også evner at stå fast, når opgaven kræver det
  • Har erfaring med ledelse af forbedringer, forandringer og procesanalyser

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Økonomidirektør Kasper Breum Petersen på tlf. 6161 4936.

Læs mere om stillingen via dette link: Stillings- og personprofil.

Ansøgningsfrist er d. 10. december 2024. Vi forventer at afholde første samtalerunde d. 13. december2024 og en evt. anden samtalerunde i løbet af uge 51. Mellem første og anden samtale vil vi evt. benytte en personprofil.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat d. 1. februar 2025 eller snarest derefter. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Afdeling: Regnskab og Finans

Stillingsbetegnelse: Afdelingschef

Arbejdstid: Fuldtid

Arbejdssted: Vejle

Ansøgningsfrist: 10-12-2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2697223//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.