HR-assistent
Foss Analytical A/S
Published: 2024-11-27
Department
HR
Nils Foss Allé 1
3400 Hillerød
Contact
Lars Kiersgaard Olesen
+45 2761 6457
Country
Denmark
Dygtig og alsidig HR-assistent
Kunne du tænke dig at arbejde i en global HR-afdeling? Brænder du for administrative opgaver? Så har vi det perfekte job til dig.
FOSS er en international virksomhed med 1.700 medarbejdere i mere end 28 lande. Vi udvikler analytiske instrumenter og løsninger til fødevare, - landbrugs- og andre industrier. I en global verden med et stigende befolkningsantal er der et voksende behov for at sikre fødevaresikkerhed samt sikre en stadig mere effektiv udnyttelse af vores ressourcer og dermed forhindre spild. Som markedsleder inden for dette område har vi ekspertisen til at hjælpe vores kunder med dette.
Vi søger nu en HR-assistent til vores globale HR-afdeling, der tæller 20 medarbejdere, hvoraf halvdelen er placeret i vores innovationscenter i Hillerød.
Hvad kan du forvente?
Som HR-assistent bliver du involveret i mange typer opgaver men kommer primært til at arbejde inden for disse kerneområder:
Kontrakter mv.
En del af dit job vil være at sikre, at vores back-office fungerer optimalt. Opgaverne løses i tæt samarbejde med din kollega i Polen Derfor vil en stor del af dine opgaver orientere sig mod:
- Udarbejdelse af ansættelseskontrakter og tillæg – i samarbejde med vores personalejurist og en kollega i Polen
- On- og off boarding i SAP
- Arbejdstilladelser / kontakt til myndigheder
Forandringsprojekter
Vi har travlt og vi optimerer hele tiden vores processer i HR eller får nye ideer. Derfor vil du også bistå med:
- Lettere forandrings- og projektledelse
- Udarbejdelse af kommunikationsmateriale
- Implementering
Personlig assistent for SVP, HR
Der vil være enkelte klassiske PA-opgaver for vores SVP for HR såsom:
- Kalenderstyring og referater samt udarbejdelse af materiale til møder – fx møder i vores øverste ledelse
- Økonomistyring – udarbejdelse af budgetter samt opfølgning
Styring af personalegoder og HR Portal
Derudover kommer du til at:
- Styre personalegoder, f.eks. arbejdsgiverbetalt bredbånd, influenzavaccinationer, arrangementer etc.
- Vedligeholde og udvikle vores HR Portal på SharePoint
- Hjælpe vores Talent & Development manager med det praktiske ved afholdelse af kurser. Det sker i tæt samarbejde med din kollega i Polen
Du bliver en del af teamet ”Rewards and HR Operations” der også tæller vores lønmedarbejder i Danmark og to kolleger i Polen.
Hvem er du?
Vores fornemmeste opgave er at yde støtte og vejledning til FOSS’ ledere, så du skal være imødekommende og fleksibel – og ikke bange for at kaste dig ud i nye opgaver.
Derudover er det et krav at:
- Du er dygtig til at kommunikere på dansk og engelsk – både i skrift og tale. En del af dine HR-kolleger og vores ledere og medarbejdere er engelsktalende
- Du har erfaring med håndtering af ansættelseskontrakter mv.
- Du er organiseret og god til at koordinere
- Du har fokus på detaljen og kvalitet
Vi arbejder med SAP – så kandidater med SAP-erfaring vil blive foretrukket. Erfaring fra en lignende stilling i en international virksomhed vil ligeledes være en fordel.
Hvad kræves der af dig?
Vi sætter en ære i at yde god service og vi leder efter en kandidat, der har lyst til at bidrage til dette. Vi forventer, at du arbejder selvstændigt og struktureret og er god til at skabe overblik. Du skal have en udtalt ’can-do’ attitude og være klar til at jonglere med mange bolde i luften. Samtidig forventer vi af dig, at du er detaljebevidst – ofte vil det, du sender ud være vigtige dokumenter – så du må gerne være typen, der retter et komma, hvis det står forkert. Vi sætter stor pris på samarbejde og vi leder efter en kandidat, der er god til at samarbejde med både kollegaer internt i HR og med lederne i FOSS.
Hvorfor skal du vælge os?
HR i FOSS har været på en spændende rejse fra at være et lille team på to lokationer til nu at være ca. 20 medarbejdere fordelt på 5 lande. Vi sætter stor pris på at være både professionelle og hjælpsomme og det lønner sig: HR bliver set som en vigtig spiller at resten af organisationen.
Internt i teamet har vi et rigtig godt miljø – det kommer også til udtryk i vores engagementsmåling, hvor resultatet viser at vi er meget glade for vores arbejde – både på spørgsmål om arbejdets indhold og kulturen i teamet.
Ansøgning
Hvis du er interesseret i stillingen, bedes du sende dit Cv via linket nedenfor. Bemærk venligst, at vi kun accepterer ansøgninger, der sendes via linket. Vi interviewer løbende, så hvis du er interesseret i stillingen, håber vi, du søger med det samme.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, bedes du kontakte leder af Rewards & HR Operations, Lars Kiersgaard Olesen på +45 2761 6457.
FOSS
Today, more than 8 billion people around the world are dependent on nutritional food. Tons of food being produced in a million different ways and under varying conditions, creating challenges all the way from field to fork. One of them, obviously, being the effects it has on climate change.
FOSS helps the world’s 100 biggest food companies and more than 40,000 others around the world navigate exactly that with intelligent, data-driven and innovative analytical solutions. We are making sustainability a better business and we’re doing so as global market leader in our field – improving food quality, minimizing food waste, ensuring food safety, and securing fair payment. Join a pioneering and innovative company in the food and agriculture industry. A company on a mission, with offices all around the world and 1,700 talented colleagues from more than 32 different countries.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: