Få opslag som dette inden alle andre

Business Developerer til SME-området hos Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO)

EIFO - Danmarks Eksport- og Investeringsfond



Kort indledning
Vil du være med til at forløse danske små og mellemstore virksomheders (SMV’er) vækstpotentiale og åbne døre for globale forretninger? Brænder du for at accelerere den grønne omstilling og udvikle morgendagens grønne løsninger? Og vil du være en del af en virksomhed, der tænker og agerer kommercielt, men hvor vores bundlinje bliver opgjort, som den forskel vi gør for dansk vækst og velstand? Så søger vi lige nu to Business Developer til EIFO’s SME Business Development afdeling.

Business Development i EIFO’s SME-område
Business Development SME er en nyoprettet afdeling, der har til formål at opskalere og strukturere EIFO’s strategiske og kommercielle indsats rettet mod SMV-kundesegmentet.

SME-området tilbyder finansiering og risikodækning til danske SMV’er dér, hvor det private marked tøver. Vi har fokus på SMV’er i bred forstand: Fra den lille iværksætter med det innovative produkt, der skal vokse sig større, til landbruget, der skal omstilles til en grønne og mere bæredygtig fremtid, og til produktionsvirksomheden, der skal forløse sit globale vækstpotentiale.

Vi er knap 100 medarbejdere i SME-området, har omkring 3.000 kunder og et forretningsomfang på 15 mia. kr.

Arbejdsopgaver
Afdelingen har en nøglerolle i forhold til at udvikle SME-områdets kommercielle indsats, herunder særligt i forhold til områdets værditilbud og markedsindsatser.

Konkret omfatter afdelingens opgaver blandt andet:

  • Strategiudvikling og implementering: Udvikle og implementere strategier for, hvordan SME-området løbende skal forløse sit formål overfor danske SMV’er, herunder konkrete forretningsstrategier.
  • Produktudvikling: Sikre at vi løbende har tidssvarende finansielle produkter og derigennem møder markedet med det rette værditilbud.
  • Organisatorisk udvikling: Understøtte tværfaglige dagsordener og samarbejdsflader på tværs af SME-området og EIFO’s øvrige forretningsområder.
  • Performanceoptimering: Anvende indsigt fra kommercielle og finansielle analyser til løbende at optimere salgsaktiviteter og operationelle processer.
  • Ledelsesbetjening: Understøtte områdets CCO i den daglige drift, fx i forhold til forberedelse og afvikling af afdelingschefmøder samt øvrige interne og eksterne aktiviteter.

Som det fremgår, rummer rollen en varieret opgaveportefølje. For at give et realistisk billede af, hvad der kunne lande på dit bord i din første tid i EIFO, kan vi nævne arbejdet med en ny SMV-strategi, som skal sætte retning for SMV-områdets kommercielle indsats de kommende år, eller arbejdet med at give produktporteføljen et servicetjek, herunder sikre at genbesøge priser og vilkår. Den endelige opgave- og ansvarsfordeling i de enkelte projekter vil blive tilpasset kompetenceprofil og erfaring.

Din profil
Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx cand.polit/oecon, cand.scient.pol,, cand.merc eller lignende.
  • Har solid erfaring med forretningsudvikling eller Commercial Excellence inden for SMV-segmentet fra en bank eller et konsulenthus.
  • Har en stærk kommerciel forståelse og kan omsætte forretningsindsigter til konkrete kommercielle indsatser.
  • Er analytisk skarp og vant til at arbejde med performance- og salgsdata til at drive forbedringer.
  • Har gode samarbejdsevner, herunder erfaring med håndtering af senior stakeholders.
  • Har stærke kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt, og med erfaring med at udarbejde salgsmateriale og beslutningsoplæg i henholdsvis MS PowerPoint og MS Word.

Vi tilbyder
En spændende stilling i en nyetableret afdeling, hvor du vil være placeret helt tæt på forretning og kunder og samtidigt få et væsentligt ansvar for at bygge bro til den øvrige organisation, herunder de to øvrige forretningsområder (Investment og Large Corporates).

Du vil blive en del af en vidensbaseret og resultatskabende statslig finansiel virksomhed, der bygger på engagement, faglighed og troværdighed. Hos os finder du en arbejdsplads, med attraktive løn- og ansættelsesvilkår, og som understøtter kontinuerlig læring og vækst i alle aspekter. Du vil få stor indflydelse på indholdet i dit arbejde og planlægningen af din arbejdsdag.

Vores omgangstone er uhøjtidelig, og kulturen er præget af åbenhed og respekt. EIFO værdsætter en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, og vi tror på, at forskellighed styrker vores team og fremmer en positiv og innovativ arbejdskultur.

Lyder det som en stilling for dig?
CV sendes snarest muligt og senest den 8. december. I forbindelse med ansøgningen vil du blive bedt om at svare på tre spørgsmål. Samtaler afholdes løbende. Der vil blive anvendt case og test i forløbet, samtidig med at vi indhenter referencer. Tiltrædelse ønskes snarest muligt.

EIFO opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er danske virksomheders fælles indgang til risikovillig statslig finansiering. Vi har et samlet forretningsomfang på omkring 150 mia. kr. og har knap 500 medarbejdere. Med professionalisme og internationalt udsyn arbejder vi hver dag for at understøtte de erhvervssucceser, der kan gøre Danmark rigere på det, der gør en forskel. EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmende bank, investeringsfond og Danmarks officielle eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution.

Afdeling: SME

Ansøgningsfrist: 08 December 2024

Placering: Haifagade, 3, 2150, Nordhavn

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos EIFO - Danmarks Eksport- og Investeringsfond



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


EIFO - Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Strandvejen 104B, 2900 Hellerup

Danmarks Eksport- og Investeringsfond samler de tre hidtidige statslige fonde Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond i én fond. Vi kan i fællesskab tilbyde risikovillig finansiering til iværksættere, mindre- og mellemstore virksomheder samt eksportvirksomheder.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2697437//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.