Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til barselsvikariat til Bjerggårdshavens døgnrehabilitering

Odense Kommune



Vil du være en del af et specialiseret team, som samarbejder med borgere med erhvervet hjerneskade, der har brug for et midlertidigt døgnrehabiliteringsforløb? Brænder du for at samarbejde med borgerne og deres pårørende ud fra en rehabiliterende tankegang? Ønsker du i udvidet grad at afprøve tværfagligt samarbejde? Hvis ja, så søg endelig denne stilling.

Bjerggårdshavens Dag- og Døgnrehabilitering søger en pædagog, der brænder for at arbejde med borgere med erhvervet hjerneskade. Stillingen er et barselsvikariat på 34 timer ugentlig, er tilknyttet døgnrehabiliteringsafsnittet og er ledig fra den 1. februar 2025. Stillingen indebærer skiftende arbejdstider fordelt på dag, aften og hver 2. weekend.

Om os
Bjerggårdshaven Dag- og Døgnrehabilitering tilbyder målrettet, tidsbegrænset og specialiseret træning og rehabilitering til voksne borgere, som har pådraget sig en hjerneskade - i moderat til svær grad.

Vi er et rehabiliteringscenter under Ældre- og Handicapforvaltningen, Forløb Erhvervet Hjerneskade. I Døgnrehabiliteringen er der 6 døgnpladser og i Dagrehabiliteringen er der 16 dagpladser.

Som medarbejder vil du blive en del af et tværfagligt team, der samarbejder tæt med vores borgere og deres pårørende omkring borgerens rehabiliteringsforløb. Det tværfaglige team består af social- og sundhedsassistenter, 1 sygeplejerske, pædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter og 1 neuropsykolog.

Om jobbet
Der er tæt samarbejde mellem Dag- og Døgnrehabiliteringen, og i begge funktioner er der fokus på individuelt tilrettelagte rehabiliteringsforløb for borgere med erhvervet hjerneskade. Medarbejdere tilknyttet Døgnrehabiliteringen har tilsammen ansvar for at skabe et rehabiliterende miljø for borgeren døgnet rundt - alle ugens dage.

Om dig
Du skal bidrage til:

  • Varetagelse af opgaver, der tager udgangspunkt i dine monofaglige pædagogiske kompetencer
  • At der skabes individuelt tilrettelagte rehabiliteringsforløb, som er tilpasset den enkelte borgers ønsker, og behov bedst muligt i forhold til såvel mål som træningsindsatser og strategier
  • At rehabiliteringen bliver sammenhængende, meningsfuld og målrettet for borgeren
  • At det tværfaglige team samarbejder om at yde rehabilitering på højt fagligt niveau
  • At borgerens effekt af rehabiliteringen bliver dokumenteret og videregivet
  • At relevante samarbejdspartnere inddrages for at sikre optimal overførelse
  • Varetagelse/træning af hverdagsopgaver herunder personlig hygiejne

Faglige kvalifikationer
Der lægges vægt på følgende:

  • Du har erfaring med at arbejde med mennesker, og gerne erfaring fra arbejdet med hjerneskadede borgere
  • Du har kompetencer indenfor relations arbejde og har erfaring i at samtale med såvel borgere som pårørende vedrørende følelsesmæssige samt adfærdsmæssige udfordringer
  • Du har erfaring med at samarbejde tæt med borgeren og pårørende, og er en god motivere og støtte borgeren i at træffe valg vedrørende deres rehabiliteringsproces
  • Du skal kunne varetage en koordinerende funktion og derved støtte borgeren til, at han eller hun oplever mening og sammenhæng i sit rehabiliteringsforløb
  • Du er stærk i egen faglighed og har kompetencer til at indgå konstruktivt og relevant i det tværfaglige samarbejde

Personlige kompetencer
Du er en person, der er tillidsskabende og formår at skabe en god relation med borgeren og deres pårørende. Du er åben, fleksibel, stabil og rummelig, såvel overfor borgere som kollegaer og samarbejdspartnere i relation hertil. Du ser muligheder frem for begrænsninger.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et job med dygtige tværfaglige kollegaer, hvor såvel monofaglig som tværfaglig udvikling er i fokus. Gode muligheder for sparring og personlig udvikling. Arbejdsopgaverne vil være alsidige og udfordrende, hvor to dage sjældent er ens. Vi arbejder løbende med at optimere borgerens forløb bl.a. ved at finde nye arbejdsgange og indsatser i rehabiliteringsforløbet. Vi prioriterer mulighed for, at personalet kan deltage i kurser og efteruddannelsesforløb.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Peder Sobarnia Dichmann på 28 10 94 67.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er torsdag den 12. december 2024. Samtaler forventes afholdt tirsdag den 18. december 2024 om eftermiddagen.

SØG STILLING

Jobområde:
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje

Ansøgningsfrist:
12. december 2024

Arbejdstid:
Deltid

Varighed:
Vikariat

Tiltrædelse:
01-02-2025

Kontaktperson:
Peder Sobarnia Dichmann

Tlf. nr. / e-mail:
28 10 94 67

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Odense Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2697535//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.