Studentermedhjælper til Customer and Commercial Excellence
Metroselskabet & Hovedstadens Letbane
Vil du være med til at gøre københavnernes metro endnu bedre? Kan du lide at arbejde projektorienteret, hvor du er med til at omdanne kvalitative og kvantitative analyseresultater til konkrete forbedringstiltag? Så er denne stilling måske noget for dig.
Vi søger lige nu en studentermedhjælper til enheden Customer and Commercial Excellence, som kan bidrage til arbejdet med at forbedre kundeoplevelsen i Metroen.
I Customer and Commercial Excellence er vi ansvarlige for at sikre den gode kundeoplevelse i hele kundens rejse fra planlægning over billetkøb til information og wayfinding på stationer samt selve rejsen i Metroen. Vi er ligeledes ansvarlige for dele af driftskontrakten med Metroens driftsoperatører, hvilket betyder, at vi følger op på, om driftsoperatørerne leverer på de forhold, som er væsentlige for at sikre den gode kundeoplevelse - f.eks. om passagerinformationen fungerer, og om stewards leverer en god kundeservice.
I den forbindelse har vi brug for en studentermedhjælper, der kan varetage opgaver relateret til vores passagerinformation, kundekontakt, opfølgning på udviklingsprojekter og gennemførelse af dataindsamling og -behandling. Vi arbejder bl.a. med undersøgelser, der tager afsæt i den konkrete brugerrejse, passagererne gennemgår i Metroen, så du skal være glad for at komme ud blandt kunderne og undersøge de udfordringer, der møder dem på deres rejse. Du vil blive en del af en ambitiøs enhed, hvor vi ser os selv som kundernes ambassadører i Metroen.
Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:
- Involvering i praktiske opgaver tæt på driften, særligt med fokus på kundevendt information og grafiske skilte i Metroen
- Besvarelse af skriftlige kundehenvendelser
- Formidling af forskellige typer analyser til brug for nuværende og fremtidige kundevendte tiltag
- Gennemførelse af mindre undersøgelser, f.eks. observation og interviews af kunder
- Forefaldende skriftlige opgaver, f.eks. mails, mødeforberedelse, mødereferater mm.
Analytisk, proaktiv og gode formidlingsevner på skrift
Du er studerende på sidste år af din bacheloruddannelse eller første år af din kandidatuddannelse. Vi forestiller os, at du læser kommunikation, sociologi, statskundskab, antropologi el.lign.
Vi har behov for, at du:
- Har gode formidlingsevner i skrift og tale på både dansk og engelsk
- Har erfaring med Adobe InDesign og Illustrator
- Har erfaring med udformning af brugerundersøgelser; surveys, observationer og interviews
- Kan arbejde selvstændigt og proaktivt
- Trives med varierende, dynamiske arbejdsopgaver
Vi tilbyder et alsidigt og udviklende studenterjob på en spændende arbejdsplads med gode kolleger og masser af udfordringer. Med engagement og nysgerrighed er der mulighed for at prøve kræfter med spændende opgaver og forskelligartede projekter. Din ugentlige arbejdstid er ca. 10-15 timer i gennemsnit, som tilrettelægges fleksibelt efter dit studie og eksamensperioder.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte udviklingskonsulent Camilla Neve Lieknins på tlf. 7242 4706.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: