Få opslag som dette inden alle andre

HR-konsulent med fokus på løn- og personaleadministration

LOWELL DANMARK A/S



Summary
Vi søger en barselsvikar til vores nordiske People Team med opstart 1. februar 2025, som trives med at arbejde med en bred vifte af HR-opgaver, særligt lønadministration.
Din primære rolle er at sørge for at vores ca. 160 danske medarbejdere får udbetalt korrekt løn hver måned samt at supportere både danske og nordiske ledere.

Job Description
Hvem er vi?
Lowell – Make Credit Work Better for All

Når banker, forsikringsselskaber og andre store virksomheder har besvær med at indhente betalinger fra kunder, træder vi til. Vi er den næststørste udbyder af kreditservicetjenester i Europa og tilbyder løsninger inden for bl.a. inkasso og køb af misligholdte fordringer. Vi arbejder altid ud fra målet om at være den mest etiske spiller i vores branche.

Om jobbet
Du vil blive en del af vores dygtige nordiske People Services team, som består af 5 kollegaer i Sverige, Norge og Finland, som alle står klar til at byde dig velkommen.

Du vil få ansvaret for lønadministrationen i Danmark, herunder at søge refusion ved sygdom og orlov.

Du vil komme til at vejlede medarbejdere og ledere omkring ferie og sygdom samt udarbejde diverse danske kontrakter.

Du vil desuden skulle holde vores HRM-system, Workday, opdateret og hjælpe dine nordiske kollegaer med at besvare henvendelser i vores People Service Hub samt konfigurere vores to årlige Mandatory Trainings for den nordiske region.

Du bliver også ansvarlig for at holde vores virtuelle onboarding platform opdateret samt at opdatere vores danske medarbejder- og lederhåndbog. Der vil desuden være mindre interne kommunikations- og rapporteringsopgaver.

Kvalifikationer
Det er en fordel hvis du har:

  • Erfaring med lønadministration- og systemer.
  • Kendskab til administrative HR-processer såsom kontrakter og sygefravær.
  • Kendskab til overenskomster (vi er omfattet af Standardoverenskomsten mellem Finans Danmark og Finansforbundet)

Hvem er du?

  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk, og trives med at samarbejde med mange forskellige stakeholders.
  • Du er omhyggelig og opmærksom på detaljer
  • Du er serviceminded og klar på nye udfordringer

Vi tilbyder
Hos os får du et job med gode muligheder for udvikling i en attraktiv virksomhed i vækst. Du kan selv være med til at forme din rolle, og du kommer til at arbejde sammen med gode kolleger, som er klar til at hjælpe dig, når du har brug for det.

Derudover tilbyder vi:

  • En attraktiv lønpakke og bonusordning
  • En god pensionsordning samt sundheds-, ulykke- og tandforsikring efter gældende overenskomst med Finans Danmark.
  • Et godt arbejdsmiljø med en aktiv personaleforening der afholder arrangementer som biografture, middagsarrangementer, bowlingture og koncertoplevelser.
  • En arbejdsplads, hvor det etiske aspekt er i højsædet, og hvor inddrivelse af vores kunders gæld sker på et korrekt grundlag ud fra en ansvarlig tilgang.

Skal der stå Lowell på dit visitkort?
Send dit CV og motiverede ansøgning hurtigst muligt. Vikariatet løber fra 1. februar 2025 til 30. september 2025 med mulighed for forlængelse.

Har du spørgsmål kan du kontakte Keld Hvolbøl, Head of People Services, på [email protected] eller tlf. 29828752.

Location: Lowell Horsens

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos LOWELL DANMARK A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


LOWELL DANMARK A/S

Langmarksvej 57D, 8700 Horsens

Lowell er en af Europas førende og mest respekterede inkassoselskaber med i alt 4.400 ansatte fordelt på otte lande. Hos Lowell er vi drevet af missionen om at få kredit til at fungere bedre for alle. Som en uafhængig ekspert inden for credit management fungerer vi som mellemled mellem virksomheder og forbrugere.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2698521//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.