Kommunikationsrådgiver
Gorrissen Federspiel
Ansøgningsfrist: 28. december 2024 København
Nyder du at arbejde med strategisk kommunikation og trives du med du at forme præcise budskaber, der gør en forskel både internt og eksternt? Hos Gorrissen Federspiel søger vi en kommunikationsrådgiver, der vil være med til at understøtte vores position som en af advokatbranchens mest respekterede virksomheder.
Som kommunikationsrådgiver hos os bliver du en nøglespiller i alt fra strategiske kampagner til dag-til-dag-opgaver. Du vil også spille en vigtig rolle i vores arbejde med employer branding, hvor du er med til at fortælle de historier, der gør Gorrissen Federspiel til en attraktiv arbejdsplads. Her vil du opleve en spændende variation af opgaver, hvor din evne til at jonglere mellem detaljer og helhedsbillede kommer i spil.
Jobbet
Som en del af vores kommunikations- og marketingafdeling bliver du medlem af et team med en uformel atmosfære, hvor vi arbejder kollektivt med en bred vifte af opgaver inden for drift og udvikling. Vi søger en dygtig kollega, som ønsker at gøre en forskel, og som med sine faglige færdigheder kan understøtte vores arbejde med PR, intern kommunikation, marketingaktiviteter, SoMe, employer branding, events mv. Hvis du har erfaring med videoproduktion eller podcast, er det et ekstra plus, men det vigtigste er din interesse for at lære og udvikle dig.
Du får god mulighed for at have indflydelse på vores kommunikation og have indvirkning på din hverdag og dine arbejdsopgaver, som bl.a. omfatter:
- Udarbejdelse af budskaber til topledelsen til oplæg, interviews og debatter
- Skrive taler
- Skrive indlæg til intranettet
- Generel tekstudarbejdelse til marketingmaterialer og invitationer til events
- Proaktiv pressekommunikation og servicering af journalister
- Udarbejdelse af kommunikationskoncepter og kampagner
- Kommunikationsrådgivning af dine kolleger ifm. presse, oplæg og præsentationer
- Være med til at udvikle samt skrive firmaets publikationer, herunder årsrapporten
- Eksekvering af de mange dag-til-dag opgaver, som dukker op – i samarbejde med teamet
Din profil
Din dagligdag hos os vil indebære en bred kontaktflade ud i organisationen, hvor du henter inspiration og input, og hvor du understøtter dine kolleger. Du trives med vekslende opgaver og kombinationen af daglig drift og strategisk kommunikation. Du motiveres af din faglighed, og du sætter en ære i at levere høj kvalitet – og du trives med at lære nyt og arbejde sammen med engagerede kolleger.
Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring fra en kommunikationsstilling – måske fra en politisk bevågen organisation eller bureaubranchen – men det vigtigste er, at du har gode kommunikationskompetencer, som du i din dagligdag sætter i spil. Vi forestiller os, at du har en kommunikationsfaglig eller journalistisk uddannelse.
Interesseret?
Vil du være med til at sætte retningen for kommunikationen hos Gorrissen Federspiel? Vi vil løbende indkalde til samtaler, så upload snarest din ansøgning via vores hjemmeside. Finder vi den rette kandidat inden annoncens deadline, besætter vi stillingen. Vi ser frem til at høre fra dig. Har du spørgsmål, så kontakt meget gerne kommunikationschef Line Byrfelt Grønlykke på 33 41 41 05.
Om Gorrissen Federspiel
Hos Gorrissen Federspiel arbejder vi i fællesskab ud fra en vision om, at vi vil være et advokatfirma i en liga for sig. For os betyder det, at vi har de mest tilfredse klienter, som vælger os for vores dybe faglighed og vores ordentlighed. Det betyder også, at vi har de dygtigste og mest engagerede medarbejdere. Det er én af vores fornemmeste opgaver at tiltrække branchens bedste talenter og sikre optimale rammer for, at vores medarbejdere kan trives, udvikle sig og have et spændende arbejdsliv. Derfor er fleksibilitet, udvikling og balance centrale elementer i tilgangen til vores medarbejdere.
Læs mere om Gorrissen Federspiel som arbejdsplads på Karriere – Gorrissen Federspiel
Alle, der har talent, kan dygtiggøre sig hos Gorrissen Federspiel. Vi vurderer såvel nuværende som kommende medarbejdere på baggrund af deres kompetencer og skeler ikke til social baggrund, kultur, køn, etnicitet, religion, alder, hudfarve eller seksualitet.
For at sikre en imødekommende og ligelig vurdering af alle kandidater, råder vi hos Gorrissen Federspiel ansøgerne til at sende deres CV uden billede. Vi har og ønsker en mangfoldig medarbejdersammensætning, hvorfor vi forpligter os til at skabe rammerne for en inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle ansøgere.
Gorrissen Federspiel er et af Danmarks største advokatfirmaer. Vi beskæftiger mere end 600 medarbejdere, heraf 330 jurister, og vi tilbyder rådgivning inden for alle erhvervsrelaterede områder. Som firma lægger vi vægt på kvalitet, etik, værdiskabelse, udsyn og holdånd. The extra mile har i mange år været et af vores slogans, og hos Gorrissen Federspiel gælder det både i forhold til klienter og kolleger – vi vil være ’In a league of our own’.
Søg stillingen her
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: