Socialrådgiver/Sagsbehandler på Førtidspensionsområdet
Qeqqata Kommunia
Brænder du for at sikre god sagsbehandling på pensionsområdet i Maniitsoq-distriktet? Vil du være en del af et dedikeret team i Ydelsesafdelingen? Området for Velfærd i Maniitsoq søger en socialrådgiver, sagsbehandler til ansættelse fra 1. Januar 2025 eller efter nærmere aftale.
Om stillingen:
Denne stilling er placeret i et område som er under konstant udvikling efter pensionsreformen i 2016 og efterfølgende lovændringer. Her er der fokus på kvalitet og effektivitet i borgerbetjeningen i samarbejde med eksterne og interne partnere. Vi værdsætter også et godt arbejdsmiljø og støtter medarbejdernes faglige og personlige udvikling.
Arbejdsopgaver og ansvarsområder:
- Deltagelse i skrankefunktionen med andre sagsbehandlere
- Sagsbehandling af ansøgninger om førtidspension, herunder ressourceprofiler, lægeerklæringer, og arbejdsevnevurderinger
- Deltagelse i Pensionsudvalgets møder
- Revurdering af førtidspensionisters arbejdsevne
- Årlig og løbende regulering af pensioner
- Afgørelser om administration af førtidspensioner
- Behandling af ansøgninger om børnetillæg og personlige tillæg
- Håndtering af klagesager på pensionsområdet
- Rådgivning af personale i bygder om sagsbehandling
- Sagsbehandling på alderspensionsområdet og offentlig hjælp ved sygefravær og ferie
Forventninger til dig:
- Kendskab til lovgivning inden for socialområdet, pensionsområdet
- Erfaring inden for sagsbehandling
- Erfaring med interne og eksterne møder
- Gode kommunikationsevner
- Evne til at udarbejde afgørelser og andre skrivelser på pensionsområdet
- Selvstændighed og ansvarlighed i arbejdet.
Faglige kvalifikationer:
- Uddannet socialrådgiver eller anden relevant uddannelse inden for socialområdet
- Stabil, kvalitetsbevidst og detaljeorienteret
- Positiv og imødekommende holdning
- Evne til at arbejde fokuseret og prioritere i en hektisk hverdag
- Klar og tydelig kommunikation, både skriftligt og mundtligt
- Selvstændighed og ansvarsbevidsthed i arbejdet
- God til tværfagligt samarbejde
- Dobbeltsproget (grønlandsk og dansk) ansøgere foretrækkes.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads i udvikling med gode kolleger
- Muligheder for at påvirke jobindholdet og bidrage til organisationens udvikling
- Et stærkt samarbejdsklima med tæt sparring og plads til initiativ.
Straffeattest og børneattest:
Stillingen kræver indhentning af straffeattest og børneattest. Ansættelsen kan først finde sted, når kommunen har modtaget de relevante attester.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold aftales i henhold til overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, AK eller anden relevant organisation. Ansættelsen indebærer en 3 måneders prøveperiode. Bolig stilles til rådighed efter gældende regler, og der ydes fri tiltrædelses- og fratrædelsesrejse samt bohaveflytning efter mindst 3 års ansættelse.
Yderligere information og ansøgning:
For yderligere information, kontakt venligst afdelingsleder Sofie Jeremiassen på (+299) 81 78 59, e-mail: [email protected] eller velfærdschef Dariusz Sobczynski på (+299) 81 78 53, e-mail: [email protected] Ansøgning med straffeattest, uddannelsesdokumenter og tidligere arbejdsgiverudtalelser skal uploades som PDF-fil via kommunens hjemmeside.
Ansøgningsfrist: 30. december 2024
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: