Områdedirektør Erhverv i Business Banking Fyn
Nordea
Odense C, DK, 5000
Job ID: 27523
I Nordea Business Banking arbejder vi kundefokuseret med business partnerskab som omdrejningspunktet. Vi når målet ved at tilbyde relevante og kompetente perspektiver i alle kundedialoger – derved opfylder vi vores kundeløfte og ambitionen om ”Noget bedre” for vores kunder.
Vil du gerne være ansvarlig for at skabe resultater på Fyn samt være en del af ledelsen for Business Banking Region Vest (der dækker Jylland og Fyn), som sammen har ansvaret for at drive regionens forretningsplan? Så kan du blive vores nye kollega.
Vi søger en områdedirektør med ansvar for Business Banking Fyn på Vestre Stationsvej i Odense. Om jobbet
Erhvervscentret er bindeleddet mellem virksomheden og Nordea, og i tæt samarbejde med bankens produktspecialister bliver det din opgave at sikre høj kundetilfredshed og gode kundeoplevelser samtidig med optimering af lønsomhed og resultater ved at lede erhvervscentret efter Nordeas formål og værdier.
Desuden bliver du i denne rolle et aktivt medlem af ledergruppen i Business Banking Region Vest, hvor vi driver udviklingen og implementeringen af Business Banking-strategien for at sikre, at vi når vores mål om at blive kundernes foretrukne erhvervsbank.
Dit primære ansvar som Områdedirektør:
- Fungerer som drivkraft for, at dit team leverer et solidt forretningsresultat
- Du vil have overordnet ansvar for at sikre, at alle processer sker i overensstemmelse med gældende lovkrav samt sikre øvrig Compliance i din enhed
- Ansvarlig for at implementere og optimere processer, produkter og koncepter samt facilitere løbende forbedringer af samme
- Ansvarlig for løbende at forbedre salg og performance-kultur ved at fungere som en rollemodel i organisationen og i kundeengagementer
- Du repræsenterer Nordea over for kunder og øvrige interessenter, i regional og lokal presse samt i relevante netværk og i lokale sammenhænge
- Sikrer en god kreditkvalitet samt ”orden i penalhuset” i øvrigt, således at vi altid opfylder vores forpligtelser over for vores kunder og øvrige interessenter
- Drive udvikling og omstilling i enheden for at sikre, at vi holder os forrest i feltet - herunder implementering af strategiske initiativer samt sikre brugen af nye produkter og værktøjer
- I samarbejde med Personal Banking, Private Banking og de andre enheder i Business Banking Danmark sikrer du, at Nordea er synlig lokalt i markedsområdet
Om dig
Collaboration. Ownership. Passion. Courage. Det er de værdier, vi bruger som pejlemærker til at blive den bank, vi ønsker at være – og som vi forestiller os, du deler med os.
For at få succes i denne rolle forestiller vi os, at du:
- Stiller høje krav til såvel dig selv, som mennesker omkring dig, og at dette afspejler sig i både din egen og teamets eksekveringskraft
- Kan lede med både empati og gennemslagskraft
- Er i stand til at skabe et miljø, hvor målene nåes, men hvor det samtidig er sjovt at gå på arbejde
- Ønsker at bidrage til gode kundeoplevelser sammen med teamet.
- Deltager i relevante erhvervsnetværk og repræsenterer Nordea eksternt
Din erfaring og baggrund:
- Relevant uddannelsesmæssig og bankfaglig baggrund
- Erfaring med betjening af erhvervskunder
- Du har enten ledelseserfaring eller har mod på at prøve kræfter med et højtprofileret lederjob
- Vi forventer, at du er bosiddende i området
Hvis det lyder som dig, så kontakt os!
Næste skridt Send din ansøgning senest 18/12/2024. Ønsker du mere information, er du velkommen til at kontakte Martin Moser på [email protected]. I Nordea ved vi, at en inkluderende arbejdsplads er en bæredygtig arbejdsplads. Vi er overbevist om, at vores forskellige baggrunde, erfaringer, egenskaber og personligheder gør os bedre til at hjælpe kunderne og bidrage til de samfund, vi er en del af. Så kom, som du er.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: