Supporter til Danske Bank Forvaltningsafdeling - Private Banking DK
Danske Bank
Har du motivation til, at prøve kræfter med et nyt område inden for administration og service – et job hvor du bl.a. gør en forskel for samfundets svageste? Så er det nu, du skal gribe til tasterne og søge dette job som Supporter til Danske Bank Forvaltningsafdeling - Private Banking DK!
Om os
Danske Bank Forvaltningsafdeling er en del af Private Banking DK. Vi er 43 engagerede og specialiserede kollegaer, hvor du vil opleve en uformel, åben og ærlig dialogform, som medvirker til, at det er sjovt og udviklende at møde på arbejdet. Afdelingen er lovreguleret og derfor adskiller vi os på mange områder fra øvrige kundeenheder. Det giver et særligt fællesskab, ligesom vi værdsætter den rolle, vi og vores kunder har i samfundet.
Som Supporter (Assistant Account Manager) har du ansvaret for at assistere vores Senior Privatrådgivere i forvaltningsafdelingen med formueforvaltning, rådgivning og især administration af deres privatkunder. Kundegrundlaget er primært ikke-myndige, umyndiggjorte personer (repræsenteret ved en værge) eller båndlagte kapitaler. Som Danmarks største forvaltningsafdeling rådgiver vi også ikke-erhvervsdrivende fonde og tilbyder dem Regnskab og Revision.
I jobbet vil du komme til at støtte dine kollegaer i forvaltningsafdelingen i den daglige kundekontakt og tilbyde rådgiversupport overfor privatkunder.
Dine arbejdsopgaver omfatter:
Vi arbejder i teams (2 teams – i alt 11 personer) med et godt samarbejde, der giver os motivation til at møde ind på arbejde hver dag. Vi har lean opgavestyring for at sikre overholdelse af ekspeditionstider, faglig udvikling og afveksling i opgaverne. Du vil naturligvis modtage oplæring i dine nye opgaver.
Din kommende leder, Jakob Norquist fortæller: ”Jobbet ændrer sig løbende pga. digitalisering, nye processer og opgaver og her er du vigtig i forhold til at sætte dit aftryk på vores fremtidige hverdag og bidrage med et positivt mind-set.”
I jobbet vil du blandt andet komme til at sidde med følgende opgaver:
Betjening af forvaltningsafdelingens kunder i samarbejde med vores Senior Privatrådgivere
Daglige administrative opgaver, fx håndtering af opgaver fra diverse afdelingspostkasser, etablering/ændring af Netbank/District, fuldmagter, kundeetablering, ophør af båndlæggelser og værgemål, bestilling af kort, opdatering af kundeoplysninger på kundeportalen, korrespondance med Familieretshuset og andre myndigheder samt værger
Daglige kontrol, bogførings-/betalingsopgaver som vi som forvaltningsafdeling er forpligtet til at udføre.
Samarbejde med ”Litauen” om løsning af opgaverne.
Der vil være mulighed for at delvist at arbejde hjemmefra. Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor der nogen tider på året er mere at lave end andre.
Er du motiveret af samarbejde og service?
Vi forestiller os, at du har en positiv indstilling til arbejdet, og udviser ansvar for dine opgaver. Samtidig er du effektiv, omstillingsparat, villig til at lære. Dertil er du detalje- og teamorienteret og så motiveres du virkelig af at udøve god service!
Din baggrund kan fx være som rådgiver, kundesupporter, ekspedtions- eller KYC medarbejder i et pengeinstitut og har du kendskab til Danske Banks kundesystemer vil det gavne dig i hverdagen.
Er det dig, som skal være vores nye kollega?
Send din ansøgning og CV online så hurtigt som muligt. Du er velkommen til at stille spørgsmål til Jakob Norquist på 45 12 69 14.
Vi holder samtaler løbende, så søg hellere i dag end i morgen. Vi ser frem til at høre fra dig.
Placering
Copenhagen O, Denmark
Arbejdsadresser
Holbergsgade 2 1057 København K
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: