Få opslag som dette inden alle andre

Nordisk specialist til International Alarmcentral

Falck Danmark A/S



Nordisk specialist til International Alarmcentral

Vi søger nu en Nordisk Specialist til vores internationale alarmcentral med start hurtigst muligt. Som Specialist vil du være en vigtig sparringspartner for ledelsen samt for vores Assistance Koordinators, samt deltage lejlighedsvist i møder med vores kunder.

Om jobbet

Som Nordisk Specialist vil du blive en del af et nordisk team, hver med ansvar for deres område, men med et tæt samarbejde. Dine opgaver vil være meget alsidige og selvstændige, og spænde fra dybdegående analyser til mere strategiske udviklingsopgaver.
Du vil ligeledes deltage i kvalitetsmålinger og audits i samarbejde med kollegaer i forskellige lande. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

Dine primære opgaver vil være:

  • Sikre, at kvalitet og serviceparametre overholdes i alle nordiske lande.
  • Justere og bidrage til udviklingen af nordiske processer.
  • Sikre en struktureret tilgang til opgaverne
  • Samarbejde tæt med lokale operationsledere for at implementere nødvendige ændringer.
  • Vedligeholde samarbejde og udvikling med lokale kunderepræsentanter.
  • Give operationel feedback til relevante ledere i hvert land.
  • Støtte teamledere i at opnå høj ydeevne og overholde serviceaftaler.
  • Dele viden og yde support vedrørende alle operationelle spørgsmål.
  • Agere som ekspert i nordiske operationer og støtte projekter og initiativer.
  • Understøtte Nordic Operations Director med operationelle data og rapportering.
  • Bruge data til at rapportere om ydeevne og foreslå forbedringer eller træningsbehov.

Om dig For at komme i betragtning til stillingen som Specialist er det en forudsætning, at du har minimum 4-5 års operationel erfaring som Assistance Koordinator herunder med produkter henvendt til private rejsende samt corporate og expat produkter. Alternativt har du de sidste 4-5 år været skadebehandler/supervisor specialist eller lignende i en rejseskadeafdeling hos et forsikringsselskab. Det kan også være, at du kommer med erfaring som Supervisor eller lignende fra en alarmcentral.

Det er desuden vigtigt, at du:

  • Trives med at arbejde selvstændigt, disciplineret og struktureret
  • Evner at prioritere opgaverne korrekt, også når der er travlt
  • Har en udpræget kommerciel forståelse
  • Er imødekommende og trives med en stor kontaktflade internt, såvel som eksternt
  • Er omstillingsparat, effektiv og har en positiv indstilling

Stillingen er som udgangspunkt dagstid, men vi forventer at du udviser fleksibilitet, idet alarmcentralen har åbent 24/7. Da man har et nordisk ansvar vil der også være en del rejseaktivitet mellem vores alarmcentraler i Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Om os

Falck Global Assistance A/S hjælper rejsende i udlandet. Vi assisterer både rejseforsikringsselskaber og virksomheder med ferierejsende, forretningsrejsende og udstationerede medarbejdere. Vores kernekompetencer er medicinsk assistance, rejseassistance og Duty of Care, der alle er ydelser, som håndteres på vores døgnbemandede alarmcentraler rundt omkring i verden.

Vi tilbyder et udfordrende job i et dynamisk team bestående af specialister, ledere, sygeplejersker og læger. Falck Global Assistances kultur sætter samarbejde og fleksibilitet i højsædet, og det er vores ønske at skabe en arbejdsplads med en åben og ærlig dialog med passionerede medarbejdere. Det er altafgørende for os, at vores medarbejdere har det godt, når de går på arbejde, samtidig med at de opgaver, vi udfører, giver mening og værdi for både os og for vores kunder, som altid er i fokus.

Vores kontor er beliggende i København SV, men vi arbejder ud fra en hybrid arbejdsmodel med mu-lighed for lejlighedsvis hjemmearbejde. Afhængig af kandidaten forventes det at det kræver fysisk tilstedeværelse på kontoret i den indledende oplæringsperiode på ca. 6 måneder.

Er du interesseret?
Vi læser ansøgninger løbende, derfor opfordrer vi dig til at sende din ansøgning og CV så hurtigt som muligt.
Ansøgningsfristen er d. 15/12/2024 kl. 23.59.

Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte
Sune Jens Vibits
[email protected]
+45 20585967.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist:
15/12/2024

Lokation:
Falck Center Copenhagen

Adresse:
Sydhavnsgade 18
København SV, 2450
Denmark

Følg Falck:

Careers with real life impact
I Falck skaber du en karriere hos en global udbyder af beredskabs- og sundhedsydelser, hvor du får mulighed for at udvikle, lære og avancere på tværs af stillinger og markeder.

Globalt er vi 25.000 højt kvalificerede fagfolk. Vi går hver dag på arbejde med løftet om at være der, når du har brug for os og er kendetegnet ved et mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø. Vi omsætter omsorg til handling, lige fra forebyggelse til behandling og i kritiske situationer. Vi gør en forskel og hjælper med at opbygge sunde fællesskaber og udvikle sikre arbejdspladser.

Mennesker er kernen i enhver handling

Gennem vores forskellige ydelser indenfor beredskab og sundhed har vi gjort det til vores ansvar at hjælpe endnu flere mennesker i hele verden med at leve et sundere liv. Vi udforsker konstant nye teknologier og forbedrer vores services. Vi stræber efter at møde nye udfordringer, og vi sikrer flere mennesker adgang til sikkerhed og sundhed hver dag. Med vores mål om at fremme bæredygtig sundhed for at imødekomme menneskers skiftende behov kombinerer vi vores færdigheder, erfaring og innovation for at hjælpe mennesker, når de har brug for os.

Vi ved, at de individuelle forskelle, som vi hver især medbringer til Falck, er nøglen til succes. Derfor opfordrer vi alle - uanset baggrund, færdigheder og personlighed - til at søge en stilling hos os.

Do you want a career with real life impact?

Location:
Falck-Center CPH, Sydhavnsgade 18, 2450 København SV, DK

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Falck Danmark A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Falck Danmark A/S

Sydhavnsgade 18, 2450 København SV

I mere end et århundrede har det været Falcks opgave at hjælpe mennesker i nød. At komme forulykkede og nødstedte til undsætning. At rehabilitere mennesker efter sygdom. At forebygge og afværge ulykker. Med andre ord; Falcks væsentligste opgave har altid og er stadig at skabe tryghed for borgerne ved hurtigt, kompetent og handlekraftigt at træde hjælpende til.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2698937//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.