Få opslag som dette inden alle andre

Specialkonsulent med stærke momskompetencer

Region Hovedstaden



Fagligt stærk og erfaren specialkonsulent med flair for moms søges til Koncernregnskab i Region Hovedstaden
Center for Økonomi, Koncernregnskab i Region Hovedstaden søger en erfaren specialkonsulent, som brænder for og interesserer sig for momsområdet, til sektionen Finansregistrering.

Hvem er vi
Finansregistrering er en del af Center for Økonomi, Koncernregnskab, som varetager regnskabs- og bogholderiopgaver for hele Region Hovedstaden.

Sektionen har ansvaret for mange af Region Hovedstadens finansopgaver, hvor vi løbende er i kontakt med vores samarbejdspartnere på hospitaler, virksomheder og koncerncentre.

Vi er en sektion på 23 engagerede medarbejdere, som har stor fokus på at sikre driftsopgaverne løst i høj faglig kvalitet, kombineret med øje for optimering af relevante delprocesser.

Du bliver en del af en travl og dynamisk sektion i en stor og højt specialiseret organisation, hvor der er gode muligheder for at præge den daglige opgaveløsning. Vi er en arbejdsplads med fokus på trivsel, arbejdsmiljø og balance mellem arbejde og fritid. Derudover er vi en værdibaseret organisation, hvor grundlaget er tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme.

Finansregistrering håndterer opgaver som daglig kontrol og bogføring af omposteringer, udbetalinger, indbetalinger, kasserapporter, mastercard afregninger, månedlig afstemning af ca. 900 balancekonti, afregning, indberetning og afstemning af moms, lønsumsafgift, told og B-indkomst, vurdering, rådgivning og besvarelse af momsmæssige problemstillinger og spørgsmål, anlægsaktivering og løbende validering og tilstedeværelseskontrol af anlægskartotek og meget andet. Vi understøtter forretningen og medvirker til at sikre, at de interne arbejdsgange er effektive og de interne kontroller etableres og udføres hensigtsmæssigt.

Vi er en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor der sker mange forandringer og det er derfor vigtigt, at du trives i et miljø, hvor der løbende sker ændringer til arbejdsrutiner og det interne kontrolmiljø.

Din rolle
Du bliver ansvarlig for at udrede, afklare og træffe beslutninger i momsmæssige problemstillinger samt indgå i rollen som faglig stærk sparringspartner og rådgiver for organisationen i momsmæssige sammenhænge.

Derudover vil du skulle bidrage til dele af sektionens konkrete driftsopgaver, f.eks. afregning, indberetning og afstemning af moms, lønsumsafgift, told og B-indkomst m.m. samt afstemning af en række balancekonti.

Dine konkrete arbejdsopgaver er bl.a. at

  • Rådgive, afklare og træffe beslutninger i momsmæssige problemstillinger for organisationen
  • Drive tværgående arbejdsgruppe med moms som hovedområde
  • Afregning, indberetning og afstemning af moms, lønsumsafgift, told, B-indkomst
  • Afstemning af en række balancekonti
  • Kontakt til og dialog med samarbejdspartnere internt og eksternt
  • Bidrage til den løbende optimering af processer, så kvalitet og effektivitet sikres
  • Deltage i løsningen af afdelingens daglige driftsopgaver

Hvem er du
Det er meget vigtigt, at du har en solid regnskabsmæssig og momsmæssig erfaring og baggrund – måske fra revisionsbranchen, erfaring med det interne kontrolmiljø, samt stor evne til at målrette din mundtlige og skriftlige kommunikation til både kollegaer og samarbejdspartnere – særligt om komplekse problemstillinger som moms, som du brænder for at arbejde med og formilde. Du er proaktiv og arbejder selvstændigt og formår at prioritere dine arbejdsopgaver i en travl hverdag.

Dine faglige kompetencer:

  • Højere teoretisk regnskabsmæssig uddannelse
  • Stor erfaring med momsområdets kompleksiteter
  • Erfaring med afregning, indberetning og afstemning af moms, lønsumsafgift, told og B-indkomst til Skattestyrelsen
  • Erfaring med afstemning af balancekonti
  • Erfaring med regnskabs- og økonomisystemer, gerne SAP
  • Rutineret bruger af Excel og gode IT-kundskaber til øvrige office-programmer

Som person er du fleksibel, struktureret og omstillingsparat og klar til at yde en ekstra indsats, når det er nødvendigt. Du udfører opgaven effektivt og til tiden, og går aldrig på kompromis med kvaliteten i din opgaveløsning. Du er god til at samarbejde og skabe varige relationer samtidig med, at du er robust og formår at holde overblikket og være vedholdende. Du er professionel i din opgaveløsning og har sans for både detaljer og de store linjer.

Yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Jacob Erbo Fjorder på tlf. 23 42 01 67.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Center for Økonomi, Koncernregnskab har til huse på Rigshospitalet Glostrup, Valdemar Hansens Vej 2, 2600 Glostrup.
Udover sektionen Finansregistrering består Koncernregnskab af yderligere 5 sektioner, som er specialister inden for hver deres område af bogholderi og regnskabsopgaver. Koncernregnskab beskæftiger ca. 100 medarbejdere.

Ansøgningsprocedure
Du søger jobbet ved at sende din ansøgning og dit CV snarest og senest den 16. december 2024.

Afdeling:
Kongens Vænge 2, Hillerød

Kongens Vænge 2, Hillerød

Lokation: Koncerncentre

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2699402//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.