Få opslag som dette inden alle andre

Passioneret Driftsingeniør Til Netdrift & Vedligehold

Netselskabet N1 A/S



Er du klar til at blive en central brik i maskinrummet af elforsyningen? Vi søger driftsingeniører, der brænder for at dykke ned i strømmens verden og har et skarpt øje for de dynamikker, der driver vores elnet. Med en nøglerolle i vedligeholdelse og drift får du chancen for at forme fremtiden med innovative digitale løsninger. Bliv en del af vores energifyldte team, hvor dit digitale mindset vil omsætte spænding til virkelighed!

Om afdelingen:
I afdelingen for Netdrift & Vedligehold bliver du en del af et hold på 12 passionerede fagfolk, som er opdelt i 4 teams. Hvert team spiller en afgørende rolle i vores kernemission hos Elnetselskabet N1, som er at sikre en pålidelig og stabil elforsyning. Vores teams har bl.a. ansvar for udførsel af vedligeholdelse, driftsledelse, spændingskvalitet, specialkøretøjer, udredninger af fejl, analyse med fokus på læring og vedvarende forbedringer, implementering af nye anlæg, samt SCADA. Din kontaktflade vil blive bred rundt om i organisationen, og du vil have kontakt med vores kolleger i afdelinger såsom Planlægning, Produktion Support, Netdrift support, Netudvikling & Forecast, Kontrolcenter, etc.

Hos os er arbejdsglæde og humor nøgleelementer i hverdagen; vi værdsætter en fri og uformel omgangstone. Vi tror på styrken i vores interne forskelligheder, både når det kommer til personlige adfærdsstile, alder og faglige specialiseringer, og vi formår at udnytte hinandens kernekompetencer, for vi ved, at det er ved at sætte hinanden i spil, at vi skaber de bedste resultater.

Selvom humoren fylder i hverdagen, er vi samtidig dybt seriøse omkring vores faglighed. Stoltheden over vores ekspertise og el tekniske viden er gennemgående i teamet, og vi er hele tiden nysgerrige på at udvide denne viden ved at følge med i, hvad der rører sig rent fagligt og i samfundet

Dine ansvarsområder vil inkludere:
Du kan træde ind i jobbet med flere års erfaring fra lignende stilling eller som nyuddannet, da jobindholdet vil blive tilpasset på baggrund af din erfaring og kompetencer. Dine arbejdsopgaver kan derfor variere indenfor områderne:

  • Planer for og opfølgninger på eftersyn og vedligeholdelse af nettet.
  • Fokus på risiko ved reinvesteringer vs. reparationer.
  • Faglig sparring og support ved meget kritiske driftsfejl.
  • Sparre og undervise teknikerne på fagmøder for opretholdelse af deres faglige kompetencer.
  • Bidragsyder for at holde teknikerne opdateret på gældende standarder og vejledninger.
  • Analyse og læring for implementering af forbedringer i N1.
  • Ansvaret for at have den korrekte flåde af specialkøretøjer.

Arbejdsstedet vil være på vores kontor i Esbjerg.

Vi vægter fællesskabet højt, men tilbyder samtidig en fleksibel arbejdsplads, hvor der er mulighed for hjemmearbejde, ligesom du har frihed under ansvar til at planlægge din egen arbejdsdag. Vi tror også på, at man aldrig er færdig med at lære og går meget op i, at vi udvikler vores personlige og faglige kompetencer.

Du er dedikeret og formår at omsætte viden til handling
Som person er du både struktureret og beslutsom, du besidder en stærk faglig baggrund og har evnen til at omsætte din viden til handling. Du bringer en positiv indstilling og forstår værdien af fællesskabet samt trives i et miljø, hvor opgaver løses i samarbejde, og ingen står alene.

Vi værdsætter en person, der er åben og ansvarlig, som ikke tøver med at dele sine meninger og ideer, og som er dedikeret til at hjælpe kolleger med at overvinde udfordringer sammen.

Desuden forestiller vi os, at…

  • Du kommer med en uddannelse som stærkstrøms- eller maskiningeniør, maskinmester, elinstallatør eller lignende med fokus på elforsyning.
  • Du har en god forståelse for forretningsdynamikker.
  • Du kommer med et nytænkende mindset og anvender dette til at finde nye måder og løsninger for, hvordan vi kan vedligeholde og drive vores elnet. Samtidig er du undersøgende og nysgerrig på anvendelse af data. Altså, gør vi det smart nok, eller findes der nye data derude, som vi kan anvende og sætte i spil til at gøre os klogere på vores forretning.

Vi håber du kan se mulighederne!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Vind Frost på +45 2615 0651 eller [email protected].
Vi indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet de rette kandidater.

Vi ser frem til at høre fra dig!

N1 er Jyllands største elnetselskab og er ejet af Norlys koncernen. Vi er mere end 600 medarbejdere, som hver dag sørger for, at mere end 800.000 hjem og virksomheder har strøm i kontakten - både nu og i fremtiden.

Elnettet baner vejen for grøn energi i Danmark, og i N1 vil vi sikre, at elnettet er gearet til øget elektrificering. Grøn omstilling er en naturlig del af vores hverdag. Her tør vi tænke nyt, bruge hver vores fagligheder og gøre tingene anderledes. I fællesskab løser vi en vigtig samfundsopgave - og det er vi stolte af. Geografisk er N1 forankret i Esbjerg og desuden fordelt på kontorer i Støvring, Silkeborg og Sønderborg.

Læs mere om Netselskabet N1 på N1.dk eller find os på LinkedIn under Netselskabet N1

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Netselskabet N1 A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Netselskabet N1 A/S

Edison Park 1, 6715 Esbjerg N

Vi er Jyllands største elnetselskab. Vi er cirka 550 medarbejdere, som hver dag forsyner ca. 800.000 hjem og virksomheder med strøm.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2699704//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.