Byggeleder
Skelmose
Byggeleder til Max Mathiesen & Søn a/s
Vækst i byggeri for Forsvaret giver nye arbejdsopgaver og brug for ny byggeleder
Er du vant til at arbejde selvstændigt og er en god kommunikator?
Så er du måske Max Mathiesen & Søn a/s’ nye byggeleder med ansvar for vores rammeaftale med Forsvaret. Opgaverne, der er i Jylland, fra Aalborg til grænsen, samt på Fyn, består i løbende vedligehold, renovering og ny/ombygning af Forsvarets ejendomme.
Opgaverne kan både være fag-, hoved- og totalentreprise, og kan derfor involvere alle fag. Det bliver din opgave at koordinere og styre alle godt igennem hele processen – fra forespørgsel, over tilbud, til planlægning og udførelse af opgaven. Det kræver at du er hurtig til at vurdere opgaverne, finde løsninger, tør tage beslutninger og kan kommunikere med alle – både på byggepladsen og hjemme på kontoret.
Er du den vi leder efter?
Du er sikkert uddannet som murer eller tømrer og har videreuddannet dig som bygningskonstruktør eller lignende.
Og du er
- En dygtig, selvstændig håndværker og praktikeren der kan vurdere opgaven og levere hands on-løsninger uden nødvendigvis først at skulle have plantegninger m.v. – en praktiker, som er mere ”til gummistøvler end slips”
- Kan arbejde selvstændigt med både mindre og større projekter for Forsvaret på tværs af vores organisation og med eksterne underleverandører godkendt af Forsvaret
- Initiativrig og proaktiv samt med gode kommunikative evner – kan tale med alle, både opgavestillere samt de som skal udføre opgaverne m.v.
- Har overblik – kan vurdere om det skal være firmaets egne medarbejdere eller underleverandører, der skal løse opgaven
- Kan varetage funktionen som personaleleder for egne håndværkere samt føre tilsyn med underleverandørers løsning af opgaver
- Har en baggrund, der kan godkendes af Forsvaret
Til gengæld for ovenstående tilbydes du et spændende og udfordrende job i en stilling med en attraktiv lønpakke, gulpladebil, pc og firmatelefon.
Yderligere oplysninger/ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 40 84 01 33. Ansøgning med relevante bilag kan sendes til Aksel Uglvig Jensen her.
Ansøgninger vil blive behandlet løbende.
Tiltrædelse: hurtigst muligt.
Om virksomheden
Max Mathiesen & Søn a/s er et velrenommeret, velkonsolideret og moderne murer- og entreprenørfirma, der blev grundlagt allerede i 1925.
Vi udfører alle former for byggeri for en bred kundekreds af offentlige og private bygherrer - det er vores målsætning at fremstå som en troværdig og kvalitetsbevidst samarbejdspartner.
Vi har i kraft af vores egne dygtige håndværkere, og et bredt netværk af faste samarbejdspartnere, såvel arkitekter og ingeniører som underentreprenører, løst og udført mange forskellige former for byggeopgaver for vores kunder.
Vi lægger stor vægt på at kunne udføre kvalitetsarbejde til en konkurrencedygtig pris - opgaverne udføres både i fag-, hoved- og totalentreprise.
Læs mere om os på http://mmsvarde.dk
Stilling
Byggeleder
Firma
Max Mathiesen & Søn a/s
Sted
Varde
Hjemmeside
www.mmsvarde.dk
Referencenummer
24-786
Kontakt
Aksel Uglvig Jensen
Adm. direktør og rådgiver
Tlf. +45 40 84 01 33
E-mail: [email protected]
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: